- PRESSEMEDDELELSE
ECB's regnskab for 2024
20. februar 2025
- ECB melder om tab på 7,9 mia. euro (2023: tab på 1,3 mia. euro)
- Tab vil blive modregnet i fremtidige overskud
Den Europæiske Centralbanks (ECB's) årsregnskab for 2024 viser et tab på 7.944 mio. euro, der kan sammenlignes med det tab på 7.886 mio. euro, der blev indberettet i 2023 før overførslen fra risikohensættelser. I 2023 reducerede den fulde frigivelse af hensættelsen til dækning af finansielle risici på 6.620 mio. euro tabet for det pågældende år til 1.266 mio. euro, mens der i 2024 ikke kunne dækkes tab af denne hensættelse, da dens saldo var nul. Tabet i 2024 vil, ligesom tabet i 2023, fortsat fremgå af ECB's balance og vil blive udlignet af fremtidige overskud. Som følge af tabet vil der ikke være nogen overskudsfordeling til de nationale centralbanker i euroområdet i 2024.
Tabene opstår efter mange år med betydelige overskud og er resultatet af Eurosystemets pengepolitiske tiltag, som var nødvendige for at opfylde Eurosystemets hovedmål om at fastholde prisstabilitet. I henhold til denne politik skulle ECB udvide sin balance ved at opkøbe finansielle aktiver, hovedsagelig med faste renter og lange løbetider. Dette blev ledsaget af en tilsvarende stigning i passiverne, på hvilke ECB betaler renter til variabel rente. Stigninger i ECB's officielle renter i 2022 og 2023, som havde til formål at bekæmpe høj inflation i euroområdet, resulterede således i umiddelbare stigninger i renteudgifterne på disse passiver, mens renteindtægterne fra ECB's aktiver, navnlig fra værdipapirer opkøbt under opkøbsprogrammet APP og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), ikke steg i samme omfang.
ECB kan stadig lide tab i de kommende år. Hvis dette er tilfældet, forventes sådanne tab at være lavere end de tab, ECB led i 2023 og 2024. Derefter forventes ECB igen at opnå overskud. Under alle omstændigheder kan ECB arbejde effektivt og opfylde sit primære mandat om at fastholde prisstabilitet uanset eventuelle tab. ECB's finansielle styrke understreges yderligere af dens kapital og dens betydelige revalueringskonti, som tilsammen beløb sig til 59 mia. euro ved udgangen af 2024, hvilket er 13 mia. euro højere end ved udgangen af 2023.
ECB's renteindtægter og -udgifter i 2024 var følgende:
2024 | 2023 | Udvikling i mio. euro | |
---|---|---|---|
Valutareserver | 2.537 | 2.382 | 155 |
Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde | 3.850 | 3.467 | 383 |
Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet | 5.232 | 4.817 | 415 |
De nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver | (1.448) | (1.335) | (114) |
Target-tilgodehavender hos/til de nationale centralbanker | (15.674) | (14.236) | (1.439) |
Øvrige | (1.479) | (2.288) | 809 |
Renteindtægter/-udgifter, netto | (6.983) | (7.193) | 210 |
I 2024, som også i 2023, skyldtes det forhold, at renteudgifterne var højere end renteindtægten, hovedsagelig den betydelige renteudgift på ECB's Target-nettoforpligtelse. Da denne forpligtelse blev forrentet med renten ved de primære markedsoperationer (MRO-renten), resulterede den højere gennemsnitlige MRO-rente på 4,1 pct. i 2024 (2023: 3,8 %) i en stigning i denne udgift. Den højere gennemsnitlige MRO-rente medførte også en stigning i renteindtægten på tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler i omløb og de renteudgifter, der skal betales til de nationale centralbanker som forrentning af deres tilgodehavender vedrørende valutareserver overført til ECB. Renteindtægterne fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, steg også, navnlig fra statspapirer, der holdes under PEPP. Renteindtægterne fra valutareserverne var højere og stammede hovedsagelig fra værdipapirer i amerikanske dollar.
Nedskrivninger beløb sig til 269 mio. euro (2023: 38 mio. euro) og skyldtes hovedsagelig faldet i markedsværdien af en række værdipapirer i dollarporteføljen og nedskrivningen af den japanske yen, som medførte et fald i værdien af den pågældende valutabeholdning.
De samlede personaleomkostninger steg til 844 mio. euro (2023: 676 mio. euro) hovedsagelig som følge af de højere omkostninger ved ydelser efter fratræden som følge af en ændring af reglerne for ECB's pensionsordning i 2024. Øvrige administrationsomkostninger steg til 626 mio. euro (2023: 596 mio. euro), hovedsagelig som følge af højere IT-udgifter i forbindelse med den digitale omstilling, samtidig med at virkningen af inflationen også afspejles.
Indtægter fra tilsynsgebyrer (gebyrer, der opkræves af banker under tilsyn for at dække ECB's udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne), udgjorde 681 mio. euro (2023: 654 mio. euro).
ECB's samlede balance faldt med 33 mia. euro til 641 mia. euro (2023: 673 mia. euro), hvilket hovedsagelig afspejler det gradvise fald i APP-beholdningerne som følge af indfrielser.
Eurosystemets konsoliderede balance
Ved udgangen af 2024 var Eurosystemets balance, der består af euroområdets nationale centralbankers og ECB's aktiver og passiver over for tredjeparter, på 6.428 mia. euro (2023: 6.887 mia. euro). Faldet i forhold til 2023 skyldtes faldet i værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, til 4.283 mia. euro (2023: 4.694 mia. euro), hovedsagelig som følge af indfrielser. APP-beholdningerne faldt med 353 mia. euro til 2.673 mia. euro, idet geninvesteringen af aktiver, der udløb, ophørte i juli 2023, mens PEPP-beholdningerne faldt med 57 mia. euro til 1.609 mia. euro, idet udløbne aktiver kun delvis blev geninvesteret i andet halvår af 2024. Desuden faldt Eurosystemets långivningstransaktioner til 34 mia. euro (2023: 410 mia. euro) primært som følge af udløbet af den tredje serie af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III). Det deraf følgende fald blev delvis opvejet af stigningen i værdien i euro af Eurosystemets beholdninger af guld til 872 mia. euro (2023: 649 mia. euro) som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld.
Henvendelser fra medierne kan rettes til William Lelieveldt, tlf.: +49 69 1344 7316.
Bemærkninger
- På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis overens.
- Yderligere oplysninger om Target-tjenester findes på ECB's websted.
- For yderligere oplysninger om kilderne til ECB’s og euroområdets nationale centralbankers overskud og tab se den relaterede explainer.
- Den 13. marts 2024 vedtog Styrelsesrådet en række principper for gennemførelsen af pengepolitikken i fremtiden, og at det blandt andre vigtige parametre fortsat vil styre pengepolitikken gennem renten på indlånsfaciliteten. I samme forbindelse besluttede Styrelsesrådet også, at renten på indlånsfaciliteten fra 1. januar 2025 skulle danne grundlag for forrentningen af i) forfaldne Target-mellemværender fra/til nationale banker i euroområdet, ii) tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og iii) forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver.
- Nærmere oplysninger om ECB's og Eurosystemets regnskabs- og regnskabsaflæggelsespraksis og om ECB's årsregnskab findes i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/2938 af 14. november 2024 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2024/32) (EUT L, 2024/2938, 11.12.2024) og Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2024/2941 af 14. november 2024 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2024/31) (EUT L, 2024/2941, 11.12.2024) og på ECB's websted.
- Eurosystemets konsoliderede balance er udarbejdet på grundlag af foreløbige data. Eurosystemets endelige konsoliderede årlige balance offentliggøres i juni.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt