Europæisk samarbejde
ECB er en EU-institution. På grund af sin uafhængige status og sine specifikke ansvarsområder indtager ECB dog en særlig stilling inden for EU's institutionelle rammer.
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver ECB et klart mandat – at fastholde prisstabilitet – samt en række andre opgaver. For at ECB skal kunne opfylde sit mandat og udføre sine opgaver, giver traktaten ECB fuld uafhængighed uden politisk indblanding.
På grund af ECB's uafhængighed og enekompetence til at formulere og gennemføre pengepolitikken må ECB's forbindelser til andre politiske organer nødvendigvis holdes inden for en ikke-bindende dialog. Samtidig sikrer de krav om ansvarlighed, der er fastsat i traktaten, at ECB påtager sig det fulde ansvar for sine tiltag over for EU-borgerne og deres valgte repræsentanter.
Relationer til EU-institutioner
Dialogen mellem ECB, andre politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter giver ECB mulighed for at skaffe sig oplysninger og indsigt og gøre rede for sine pengepolitiske beslutninger. Den giver også modparterne mulighed for at opnå en bedre forståelse for ECB's handlinger og for, hvordan deres egne handlinger påvirker prisdannelsen. Et sådant samspil øger informationsstrømmen, fremmer parternes gensidige forståelse for hinandens politiske synspunkter og skaber mulighed for dialog om spørgsmål af fælles interesse med fuld respekt for de respektive ansvarsområder.
Derfor opretholder ECB forbindelser til følgende EU-institutioner:
For at føre demokratisk kontrol med de foranstaltninger, som ECB træffer for at opfylde sit mandat i henhold til traktaterne, er uafhængigheden ledsaget af passende forpligtelser med hensyn til ansvarlighed og rapportering. ECB gør rede for sine beslutninger og begrundelsen for disse over for EU's borgere og deres valgte repræsentanter. Her spiller Europa-Parlamentet, som er direkte valgt af Europas borgere, en vigtig rolle. Flere oplysninger om, hvordan ECB efterlever sine forpligtelser vedrørende ansvarlighed, findes i et særligt afsnit. ECB's ansvarlighed omfatter også banktilsyn. Derfor deltager Tilsynsrådets formand i offentlige høringer og udvekslingen af synspunkter i Europa-Parlamentet om tilsynsmæssige emner. Europa-Parlamentet deltager også i proceduren med udnævnelse af medlemmerne af ECB's direktion og af formanden og næstformanden for ECB's tilsynsråd ved at afgive en udtalelse om de kandidater, der anbefales af Rådet.
I henhold til artikel 284 i traktaten inviteres ECB's formand til møderne i Rådet, når der drøftes anliggender med relation til ESCB's mål og opgaver. Dette foregår typisk i Ecofin-Rådet, som består af alle EU-landenes økonomi- og finansministre. Desuden bliver ECB's formand jævnligt inviteret til møderne i Eurogruppen, de uformelle månedlige møder mellem eurolandenes finansministre. Som led i ECB's ansvarlighed på banktilsynsområdet deltager formanden for Tilsynsrådet også i udvalgte møder i Eurogruppen med henblik på at udveksle synspunkter på tilsynsemner.
ECB deltager desuden i møderne i de organer, der forbereder de ovennævnte møder. Til gengæld kan EU's politiske beslutningstagere i henhold til traktaten deltage – uden stemmeret – i ECB's styrelsesråds møder.
En anden vigtig samarbejdspartner for ECB er Europa-Kommissionen, der er EU-traktaternes vogter og initiativtager til EU-lovgivning. Dialogen mellem Kommissionen og ECB er særlig vigtig på grund af den rolle, Europa-Kommissionen spiller i koordineringen af de økonomiske politikker, og på grund af dens opgaver i tilknytning til Den Økonomiske og Monetære Union. I forbindelse med lovgivning, navnlig på det finansielle område, høres ECB jævnligt om lovgivningsforslag eller andre af Kommissionens initiativer. Et medlem af Kommissionen kan deltage i ECB's styrelsesråds møder, dog uden stemmeret. Der er yderligere kontakt i sammenhæng med ovennævnte møder mellem EU's og euroområdets organer, hvor både Kommissionen og ECB deltager.
Som alle andre EU-institutioner er ECB underlagt Den Europæiske Unions Domstols afgørelser.
Statutten for ESCB og ECB indeholder desuden bestemmelser om to eksterne kontrolinstanser, der foretager revision. På den ene side udpeges en uafhængig ekstern revisor, som reviderer ECB's årsregnskab. På den anden side efterprøver Den Europæiske Revisionsret effektiviteten af ECB's forvaltning. ECB er desuden underlagt reglerne i EU's system til bekæmpelse af svig.
ECB har tætte forbindelser til forskellige EU-myndigheder inden for ECB's ansvarsområder. Først og fremmest arbejder ECB tæt sammen med de myndigheder, som indgår i Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), der omfatter de tre europæiske mikroprudentielle tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). ECB varetager sekretariatsfunktionen for ESRB og yder analytisk, administrativ og logistisk støtte. På bankafviklingsområdet har ECB tætte arbejdsrelationer til Den Fælles Afviklingsinstans. ECB samarbejder også med den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Dette samarbejde er en del af ECB's rolle i overvågningen af gennemførelsen af makroøkonomiske tilpasningsprogrammer for medlemslande med behov for finansiel støtte.
ECB mødes med arbejdsmarkedets parter i EU inden for rammerne af den makroøkonomiske dialog, som blev oprettet af Det Europæiske Råd i juni 1999. Dialogen giver ECB mulighed for at gøre rede for sin politik og således bidrage til at forankre inflationsforventningerne og få førstehåndsinformationer fra arbejdsmarkedets parter i spørgsmål af fælles interesse.
Med hensyn til de opgaver, hvor ECB deler sin kompetence med andre EU-institutioner eller -organer (fx på statistikområdet), fremgår det også udtrykkeligt af traktaten, at ECB og de pågældende institutioner og organer skal samarbejde. ECB afgiver desuden udtalelser om forslag til EU-lovgivning og national lovgivning, der vedrører ESCB (ECB's udtalelser) og kan i særlige tilfælde fremsætte forslag til EU-lovgivning eller handle som EU-lovgiver.