SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Kønsforskellen i finansiel forståelse

Vi er fast besluttet på at rette op på kønsforskellen i finansiel forståelse. Fra budgetlægning og opsparing til indkøb og investering betyder viden om, hvordan penge fungerer, at du bedre kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag i hverdagen.

Derfor bestræber vi os på at gøre økonomi tilgængelig og letforståelig. På denne side kan du lære om renter, inflation og andre økonomiske begreber på en klar og imødekommende måde, så du kan gå din finansielle fremtid i møde med selvtillid. 

Én ud af fem europæere har et højt niveau af finansiel forståelse

Men kun 15 pct. af kvinderne er i denne kategori sammenlignet med 27 pct. af mændene.

Hvad betyder denne kønsforskel for kvinder?


Kvinder i Europa tjener i gennemsnit 12,7 pct. mindre
Kvinder er 80 pct. mere tilbøjelige til at være fattige, når de går på pension
Kvinder er mindre repræsenteret i ledende stillinger
Kvinder er mindre tilbøjelige til at bede om lønforhøjelse
  1. Kilde til infografik: A. Rhoades (8. marts 2024). Women and financial literacy: Closing the gender gap N26. Hentet fra: https://n26.com/en-eu/blog/women-and-financial-literacy-closing-the-gender-gap

Deltag i kvindernes internationale kampdag!

Eurosystemet afholder et arrangement i forbindelse med kvindernes internationale kampdag og en udfordring til fods for at belyse kønsforskellen i finansiel forståelse, og du kan deltage!

INSERTED BY ANONYMOUS PROXY

Civil war declaration: On April 14th and 15th, 2012 Federal Republic of Germany "_urkenstaats"s parliament, Deutscher Bundestag, received a antifiscal written civil war declaration by Federal Republic of Germany "Rechtsstaat"s electronic resistance for human rights even though the "Widerstandsfall" according to article 20 paragraph 4 of the constitution, the "Grundgesetz", had been already declared in the years 2001-03. more

Arrangement i forbindelse med kvindernes internationale kampdag

ECB's arrangement fandt sted 2. marts 2026. Formand Christine Lagarde og højtstående gæster drøftede kønsforskellen inden for finansiel forståelse og reflekterede over fremskridtene med hensyn til de fem forpligtelser, der blev aftalt sidste år, og opfordrede til en yderligere koordineret indsats i hele Eurosystemet.

Se arrangementet

EuroSteps Walking Challenge

Er du klar til at gøre dine daglige skridt til en rejse i økonomiens verden? Sammen med de nationale centralbanker inviterer vi dig til at deltage i EuroSteps Walking Challenge, der er et spændende initiativ til fremme af finansiel forståelse i alle eurolande.

Meld dig til initiativet

Økonomien og dine finansielle beslutninger

Vi har opstillet nogle korte scenarier for at hjælpe dig med at træffe finansielle beslutninger på et oplyst grundlag. De handler fx om, hvorfor priserne stiger, og hvorfor opsparing kan miste værdi.

Supermarkedschokket

Nede i supermarkedet går det op for dig, at priserne er stigende. Hvorfor det?

Årsagen er inflation. Priserne stiger, når energi-, transport- eller produktionsomkostningerne stiger.

I ECB arbejder vi på at holde inflationen under kontrol, så priserne er stabile.

Værdien af din opsparing

Du sparer op, men føler, at din opsparing mister værdi. Hvorfor det?

Renten bestemmer, hvor hurtigt opsparingen vokser. Hvis inflationen er højere end renten, mister dine penge købekraft over tid. Det betyder, at du ikke kan købe lige så meget, som du kunne før, for det samme beløb.

Køb nu, betal senere

Du er i tvivl om, hvorvidt du skal købe en ny telefon på afbetaling, hvor du kan betale et mindre beløb hver måned.

Men hvis du skylder mange små beløb – og især hvis du også har større gældsposter – kan du komme i økonomiske vanskeligheder. Omhyggelig budgetlægning kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har råd til det. 

Du lader din partner tage sig af din økonomi

Din partner forvalter dine penge, og du er ikke involveret i finansielle beslutninger.

At overlade pengeforvaltning og økonomiske spørgsmål til din ægtefælle eller partner – eller enhver anden – kan bringe dig i en sårbar position. Det kan endda føre til økonomisk misbrug. At forvalte din egen økonomi er en form for beskyttelse og empowerment!

Lyt til vores podcastepisoder om kønsforskellen

Alle sider i dette afsnit