Nøgletal

1 Ledelsens beretning

1.1 Formål med ECB's ledelsesberetning

Ledelsens beretning udgør en integreret del af ECB's årsregnskab og har til formål at give læseren kontekstuelle oplysninger om regnskabet^[1],,[2]. Da ECB's aktiviteter og operationer gennemføres for at støtte de politiske målsætninger, bør ECB's finansielle position og regnskabsmæssige resultat ses i sammenhæng med de politiske tiltag.

I dette øjemed redegør ledelsens beretning for ECB's hovedopgaver og -aktiviteter samt deres indvirkning på regnskabet. Endvidere analyseres årets væsentligste udvikling i balancen og resultatopgørelsen. Beretningen indeholder desuden oplysninger om ECB's nettoformue. Endelig beskriver den det risikobillede, som ECB opererer i, idet den indeholder oplysninger om de specifikke risici, som ECB er eksponeret for, og om de risikostyringspolitikker, ECB gør brug af for at begrænse risici.

1.2 Hovedopgaver og -aktiviteter

ECB er en del af Eurosystemet, som ud over ECB består af de nationale centralbanker i de af Den Europæiske Unions medlemsstater, der har euroen som valuta^[3]. Eurosystemet har som hovedmål at fastholde prisstabilitet. ECB udfører sine opgaver som beskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde^[4] og i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten)^[5] (diagram 1). ECB udøver sine aktiviteter med henblik på at opfylde sit mandat og ikke med den hensigt at generere et overskud.

Diagram 1

ECB's hovedopgaver

Eurosystemets pengepolitiske operationer registreres i ECB's og de nationale centralbanker i euroområdets regnskaber, hvilket afspejler princippet om en decentraliseret gennemførelse af pengepolitikken i Eurosystemet. Tabel 1 nedenfor giver et overblik over de vigtigste operationer og funktioner, som ECB skal udføre for at opfylde sit mandat, og hvordan disse påvirker ECB's regnskab.

1.3 Den finansielle udvikling

1.3.1 Balancen

Mellem 2020 og 2022 voksede ECB's balance betydeligt, primært som følge af ECB's direkte opkøb af værdipapirer som led i gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitik (figur 1). De primære drivkræfter bag den betydelige udvidelse i 2020 og 2021 var nettoopkøbene af værdipapirer under programmet til opkøb af værdipapirer (APP) og lanceringen af opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) i marts 2020^[12]. Nettoopkøb af værdipapirer under PEPP og APP ophørte henholdsvis ved udgangen af marts 2022 og 1. juli 2022, hvilket førte til en mere moderat stigning i ECB's balance i 2022. I 2023 begyndte ECB's balance at falde, hvilket primært skyldtes den gradvise nedgang i beholdningerne under APP som følge af den kun delvise geninvestering af afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfaldt, mellem marts og juni 2023, og det fuldstændige ophør af sådanne geninvesteringer fra juli 2023.

I 2024 faldt ECB's balance med yderligere 32,6 mia. euro til 640,6 mia. euro, hvilket primært skyldes indfrielse af værdipapirer, der holdes under APP og PEPP. Indfrielserne førte til et fald i værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, mens kontantafviklingen af disse transaktioner via Target-konti medførte et tilsvarende fald i Eurosystem-interne forpligtelser. Dette fald blev delvis opvejet af stigningen i værdien i euro af ECB's valutareserveaktiver.

Figur 1

Hovedkomponenter i ECB's balance

(mia. euro)

Eurodenominerede værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, udgjorde ved udgangen af 2024 59 pct. af ECB's samlede aktiver. Under denne balancepost indgår ECB's beholdninger af værdipapirer erhvervet i forbindelse med Securities Markets Programme (SMP), CBPP3 samt ABSPP, PSPP og PEPP. Værdipapirer opkøbt under disse programmer værdiansættes til amortiseret kostpris med forbehold for værdiforringelse.

På baggrund af Styrelsesrådets beslutninger er Eurosystemet ophørt med at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder under APP, fra juli 2023. Eurosystemet fortsatte med at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder under PEPP, fuldt ud i 1. halvår 2024 og delvis i 2. halvår 2024, hvilket i gennemsnit har reduceret PEPP-porteføljen på Eurosystemniveau med 7,5 mia. euro om måneden i denne periode. Ved udgangen af 2024 ophørte geninvesteringer under PEPP. Som følge af disse beslutninger faldt porteføljen af værdipapirer, som ECB holder af pengepolitiske grunde, med 48,6 mia. euro til 376,8 mia. euro (figur 2). APP faldt med 41,6 mia. euro til 220,1 mia. euro, og PSPP-, ABSPP- og CBPP3-beholdningerne under APP faldt med henholdsvis 32,2 mia. euro, 6,3 mia. euro og 3,1 mia. euro. PEPP-porteføljen faldt med 6,8 mia. euro til 156,3 mia. euro.

Figur 2

Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mia. euro)

De værdipapirer, ECB holdt under APP og PEPP ved udgangen af 2024, havde en diversificeret løbetidsprofil (figur 3)^[13].

Figur 3

Løbetidsprofil for APP og PEPP

I 2024 steg den samlede værdi i euro af ECB's valutareserveaktiver, der består af guld, særlige trækningsrettigheder, amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi, med 15,4 mia. euro til 103,1 mia. euro.

Værdien i euro af ECB's guldbeholdninger steg med 10,5 mia. euro til 40,9 mia. euro i 2024 (figur 4) som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld. Denne stigning førte også til en tilsvarende stigning i ECB's revalueringskonti (guld) (se afsnit 1.3.2 "Nettoformue").

Figur 4

Beholdninger af guld og guldpriser

(venstre akse: mia. euro; højre akse: euro pr. ounce finguld).

ECB's valutabeholdninger i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi steg med 4,7 mia. euro til 60,0 mia. euro (figur 5), hovedsagelig som følge af styrkelsen af den amerikanske dollar over for euroen samt geninvesteringen af indtægterne i årets løb, især fra porteføljen af amerikanske dollar^[14]. Styrkelsen af den amerikanske dollar over for euroen var også afspejlet i højere indeståender på ECB's valutarevalueringskonti (se afsnit 1.3.2 "Nettoformue").

Figur 5

Valutabeholdninger

(mia. euro)

Amerikanske dollar udgjorde stadig den største del af ECB's valutabeholdninger med en andel på 83 pct. af de samlede beholdninger ved udgangen af 2024.

ECB's forvaltning af investeringen af valutabeholdningerne sker i tre trin. Først udarbejder ECB's risikoansvarlige en strategisk benchmarkportefølje, som godkendes af Styrelsesrådet. Derefter udarbejder ECB's porteføljeforvaltere en taktisk benchmarkportefølje, som godkendes af Direktionen. I det tredje trin gennemføres decentraliserede investeringsoperationer af de nationale centralbanker på daglig basis.

ECB's valutabeholdninger investeres hovedsagelig i værdipapirer og pengemarkedsindskud eller holdes på anfordringskonti (figur 6). Værdipapirer i denne portefølje værdiansættes til markedspris ultimo året.

Figur 6

Valutainvesteringernes sammensætning

(mia. euro)

Formålet med ECB's valutabeholdninger er at finansiere potentielle interventioner på valutamarkedet. Således er de tre målsætninger for forvaltningen af ECB's valutabeholdninger (i prioriteret rækkefølge): likviditet, sikkerhed og afkast. Derfor indeholder denne portefølje hovedsagelig værdipapirer med korte løbetider (figur 7).

Figur 7

Løbetidsprofil for værdipapirer i fremmed valuta

Værdien af egenporteføljen steg med 0,6 mia. euro til 22,7 mia. euro (figur 8), hvilket primært skyldtes geninvesteringen af renteindtægter fra denne portefølje.

Porteføljen består primært af eurodenominerede værdipapirer, der værdiansættes til markedspris ultimo året. I 2024 udgjorde statsgældsinstrumenter 78 pct. af den samlede portefølje.

Andelen af grønne investeringer i egenporteføljen fortsatte med at stige fra 20 pct. ved udgangen af 2023 til 28 pct. ved udgangen af 2024. Det er ECB's hensigt at øge denne andel yderligere i de kommende år^[15]. I 2021 og 2022 blev opkøb af grønne obligationer på det sekundære marked suppleret af investeringer i den eurodenominerede grønne obligationsinvesteringsforening for centralbanker, som Den Internationale Betalingsbank (BIS) lancerede i januar 2021. I oktober 2024 begyndte ECB at investere en lille del af sit kapitalgrundlag i Exchange Traded Funds (ETF'er), der følger benchmarks tilpasset Parisaftalen^[16]. Denne diversificering styrker afkastpotentialet i ECB's egenportefølje, og investeringerne indrettes yderligere efter en dekarboniseringskurs, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og den europæiske klimalov^[17].

Figur 8

ECB's egenportefølje

(mia. euro)

ECB's egenportefølje består primært af investeringer af ECB's indbetalte kapital og beløb overført til den almindelige reservefond og til hensættelsen til dækning af finansielle risici. Formålet med denne portefølje er at give et afkast, som kan bidrage til at finansiere de af ECB's driftsudgifter, som ikke har relation til tilsynsopgaverne^[18]. Den investeres i eurodenominerede aktiver inden for de begrænsninger, som sættes af rammerne for risikostyring. Dette resulterer i en større spredning af løbetidsstrukturen (figur 9) sammenlignet med valutareserveporteføljen.

Figur 9

Løbetidsprofil for værdipapirerne i ECB's egenportefølje

Ved udgangen af 2024 var den samlede værdi af eurosedler i omløb udstedt af Eurosystemet 1.588,3 mia. euro, en stigning på 1,3 pct. i forhold til udgangen af 2023. ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af den samlede værdi af eurosedler i omløb, hvilket svarede til 127,1 mia. euro ved udgangen af året. Både ECB og de nationale centralbanker i euroområdet har lovhjemmel til at udstede eurosedler. I praksis er det dog kun de nationale centralbanker, der fysisk udsteder eurosedler eller tager dem ud af omløb. Derfor har ECB Eurosystem-interne tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroområdet svarende til værdien af de eurosedler i omløb, som ECB er blevet tildelt.

ECB's Eurosystem-interne forpligtelser, der hovedsagelig består af de nationale centralbanker i euroområdets Target-nettomellemværender med ECB og ECB's forpligtelser for så vidt angår de valutareserveaktiver, som blev overført til ECB af de nationale centralbanker i euroområdet, da de kom med i Eurosystemet, faldt med 56,4 mia. euro til 388,7 mia. euro i 2024.

Udviklingen i Eurosystem-interne forpligtelser bestemmes af udviklingen i Target-nettoforpligtelsen. De primære faktorer, der bidrog til ændringer i Target-nettoforpligtelsen i perioden 2020-2024, var opkøb og indfrielser af pengepolitiske værdipapirer, som afvikles via Target-konti, samt ændringer i forpligtelser i euro over for residenter i og uden for euroområdet (figur 10). I 2024 faldt ECB's Target-nettoforpligtelse med 56,3 mia. euro, hvilket hovedsagelig skyldtes indgående pengestrømme fra indfrielser af pengepolitiske værdipapirer og stigningen i forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet.

Figur 10

Den Eurosystem-interne Target-nettobalance, forpligtelser over for residenter i og uden for euroområdet samt værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mia. euro)

I 2024 steg ECB's øvrige passiver med 16,5 mia. euro til 74,5 mia. euro, hvilket hovedsagelig skyldtes en stigning i forpligtelserne i euro over for residenter uden for euroområdet som følge af højere indskud, som ECB har modtaget i sin rolle som fiskal agent^[19].

1.3.2 Nettoformue

ECB's nettoformue består af indbetalt kapital, alle beløb hensat til dækning af finansielle risici, alle indeståender i den almindelige reservefond, revalueringskontiene, eventuelle akkumulerede tab fra de foregående år og årets resultat^[20],,[21].

Ved udgangen af 2024 udgjorde ECB's nettoformue i alt 50,0 mia. euro (figur 11 og tabel 2). Det var 5,4 mia. euro højere end ved udgangen af 2023 som følge af stigningen i revalueringskontiene, hovedsagelig som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld i 2024 og styrkelsen af den amerikanske dollar over for euroen. Den deraf følgende stigning i ECB's nettoformue blev delvis opvejet af i) tabet i 2024 og ii) faldet i den indbetalte kapital efter den femårlige justering af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB, der trådte i kraft 1. januar 2024 og resulterede i et fald i vægtningen af de nationale centralbanker i euroområdet (som har indbetalt deres kapitalindskud fuldt ud).

Figur 11

ECB's nettoformue

(mia. euro)

Urealiserede gevinster fra guld, valuta og værdipapirer samt andre instrumenter, som underlægges en kursregulering, opføres ikke som indtægter i resultatopgørelsen, men anføres direkte på revalueringskonti, der fremgår af passivsiden på ECB's balance. Indeståender på disse konti kan anvendes til at absorbere virkningen af en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i de relevante priser og/eller valutakurser og styrker således ECB's modstandskraft over for de underliggende risici. I 2024 steg revalueringskontiene for guld, valuta og værdipapirer med 13,4 mia. euro til 50,2 mia. euro, hvilket hovedsagelig skyldtes højere revalueringssaldi for guld som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld. Desuden steg revalueringssaldiene for valuta, hovedsagelig som følge af styrkelsen af den amerikanske dollar over for euroen, som mere end opvejede forringelsen af revalueringssaldiene for den japanske yen som følge af svækkelsen over for euroen (figur 12).

Figur 12

De vigtigste valutakurser og guldprisen i perioden 2020-24

(ændringer i pct. i forhold til 2020; observationer ultimo året)

På grund af sin eksponering over for finansielle risici (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici") kan ECB foretage en hensættelse til dækning af finansielle risici, som skal anvendes i det omfang, Styrelsesrådet skønner det nødvendigt, til at udligne tab som følge af denne eksponering. Denne hensættelse var nul pr. 31. december 2024, fordi den blev anvendt fuldt ud i 2023 til at dække en del af tabet i 2023. I forbindelse med den årlige gennemgang af hensættelsens størrelse kan Styrelsesrådet beslutte at supplere den, når ECB igen har overskud, og udligne de akkumulerede tab, der er fremført fra tidligere år.

Årets underskud for ECB var 7,9 mia. euro (se afsnit 1.3.3 "Resultatopgørelsen"). Styrelsesrådet besluttede ligesom i 2023 at overføre dette underskud på ECB's balancen, så det udlignes af fremtidige overskud.

1.3.3 Resultatopgørelsen

ECB's resultat er faldet år-til-år siden 2020 (figur 13). I 2021 var faldet hovedsagelig drevet af lavere indtægter fra valutareserver og fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde. I 2022 og 2023 skyldtes ECB's lavere resultat primært, at renterisikoen blev realiseret, da højere renter i euroområdet medførte en umiddelbar stigning i ECB's renteudgifter på Target-nettoforpligtelsen, som blev forrentet med renten ved de primære markedsoperationer^[22]. Samtidig steg indtægterne fra ECB's aktiver ikke i samme omfang eller i samme tempo (se afsnit 1.4.1 "Finansielle risici"). Denne situation fortsatte i 2024, da renteudgifterne på Target-nettoforpligtelsen i gennemsnit stadig var højere end renteindtægterne fra aktiver til trods for nedsættelserne af de pengepolitiske renter fra juni samme år.

ECB's underskud i 2023 og 2024, der efterfulgte en lang periode med betydelige overskud, afspejler Eurosystemets rolle og nødvendige politiske handlinger i forbindelse med opfyldelsen af sit primære mandat om at fastholde prisstabilitet og har ingen indflydelse på dets evne til at føre en effektiv pengepolitik. Indtil 2022 voksede ECB's balance betydeligt, primært som følge af opkøb af værdipapirer inden for programmerne for direkte opkøb. På aktivsiden har de fleste pengepolitiske værdipapirbeholdninger på nuværende tidspunkt lange løbetider og en fast kuponrente og blev opkøbt i en periode, hvor renten var meget lav eller nul. Disse aktiver vil fortsat generere en forholdsvis lav renteindtægt, og de vil ikke umiddelbart blive påvirket af ændringer i ECB's officielle renter. Samtidig medførte kontantafviklingen af disse opkøb via Target en stigning i ECB's Target-nettoforpligtelse, som er meget følsom over for ændringer i ECB's officielle renter.

Før der igen opnås overskud, kan ECB stadig lide tab i de kommende år, som følge af at renterisikoen realiseres. Det er usikkert, om disse tab vil opstå, og hvor store de eventuelt vil være. Det afhænger i høj grad af den fremtidige udvikling i ECB's officielle renter og størrelsen og sammensætningen af ECB's balance. Hvis tabene realiseres, forventes de at være mindre end i 2023 og 2024. ECB's kapital og dens betydelige revalueringskonti, som tilsammen udgjorde 39,2 mia. euro ved udgangen af 2024 (se afsnit 1.3.2 "Nettoformue"), understreger desuden ECB's finansielle styrke, og under alle omstændigheder kan ECB handle effektivt og opfylde sit primære mandat om at fastholde prisstabilitet uanset tab.

Figur 13

Hovedkomponenter i ECB's resultatopgørelse

(mio. euro)

I 2024 udgjorde Årets underskud for ECB 7.944 mio. euro, hvilket svarede til underskuddet på 7.886 mio. euro før overførslen fra risikohensættelser i 2023. I 2023 blev hensættelsen til dækning af finansielle risici helt frigivet til delvis dækning af underskuddet, hvilket gav et underskud i 2023 på 1,266 mio. euro, mens hensættelsen i 2024 var nul. Den primære årsag til underskuddet var fortsat de betydelige nettorenteudgifter (figur 14).

Figur 14

Faktorer bag ECB's resultat i 2023 og 2024

(mio. euro)

ECB's nettorenteudgifter udgjorde 6.983 mio. euro i 2024 mod 7.193 mio. euro i 2023 (figur 15). Det skyldtes hovedsagelig den betydelige renteudgift på ECB's Target-nettoforpligtelse, som mere end udlignede renteindtægterne fra i) ECB's tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet, ii) pengepolitiske værdipapirer og iii) valutareserver.

Figur 15

Nettorenteindtægter/-udgifter

(mio. euro)

Nettorenteindtægterne fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, steg med 383 mio. euro til 3.850 mio. euro i 2024 (figur 16), hovedsagelig som følge af højere renteindtægter fra værdipapirer, som holdes under PEPP, og som steg med 606 mio. euro til 1.206 mio. euro. Stigningen kunne især tilskrives den lavere amortisering af overkurser på værdipapirer udstedt af den offentlige sektor. Nettorenteindtægterne fra værdipapirer, der holdes under APP (CBPP3, ABSPP og PSPP), faldt med 199 mio. euro til 2.619 mio. euro. Dette fald skyldes hovedsagelig faldet i renteindtægten fra beholdninger under ABSPP, som faldt med 223 mio. euro til 419 mio. euro, som resultat af at beholdningerne er reduceret betydeligt som følge af tilbagebetaling af værdipapirer. Renteindtægterne fra værdipapirer, der holdes under PSPP, beløb sig til 2.022 mio. euro i 2024, hvilket var næsten det samme som i 2023, da værdipapirbeholdningerne under denne portefølje hovedsagelig blev erhvervet med lave afkast, og deres forfald derfor kun havde en mindre indvirkning på renteindtægterne. Nettorenteindtægterne fra SMP-porteføljen faldt fra 49 mio. euro til 24 mio. euro. Faldet skyldtes mindskelsen af disse porteføljer, efterhånden som værdipapirerne forfaldt.

Figur 16

Nettorenteindtægter/-udgifter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

(mio. euro)

Nettorenteindtægterne fra valutareserver steg med 155 mio. euro til 2.537 mio. euro, primært som følge af højere renteindtægter fra værdipapirer i amerikanske dollar.

Renteindtægterne fra fordelingen af eurosedler til ECB og renteudgifterne i tilknytning til forrentningen af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver steg med henholdsvis 415 mio. euro til 5.232 mio. euro og med 114 mio. euro til 1.448 mio. euro i 2024. Stigningerne skyldtes en højere gennemsnitlig rente ved de primære markedsoperationer på 4,1 pct. i 2024 (3,8 pct. i 2023), idet renten ved de primære markedsoperationer blev anvendt ved forrentningen af disse mellemværender. Styrelsesrådet begyndte at nedsætte ECB's officielle renter i juni 2024, og renten ved de primære markedsoperationer var således nedsat til 3,15 pct. ved udgangen af 2024 i forhold til 4,5 pct ved årets begyndelse.

Nettorenteudgifterne fra Target-mellemværender med de nationale centralbanker, steg med 1.439 mio. euro til 15.674 mio. euro i 2024. Stigningen skyldtes hovedsagelig den højere gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i 2024, idet denne rente også blev anvendt til forrentning af ECB's Eurosystem-interne Target-mellemværender.

Andre nettorenteudgifter, netto faldt med 809 mio. euro til 1.479 mio. euro i 2024. Dette skyldtes hovedsagelig de lavere renteudgifter på indskud modtaget af ECB i forbindelse med rollen som fiskal agent og på kontanter modtaget som sikkerhed i værdipapirudlån som følge af den lavere gennemsnitlige saldo for disse to poster i 2024 og de højere renteindtægter fra egenporteføljen som følge af stigende afkast i euroområdet siden 2022 (figur 17). Disse ændringer blev delvis opvejet af de højere renteudgifter på mellemværender i afviklingssystemer i euroområdet som følge af en yderligere stigning i den gennemsnitlige saldo og en højere gennemsnitlig rentesats i 2024.

Figur 17

Den 7-årige statsobligationsrente i euroområdet

(i pct. p.a., observationer ultimo måneden)

Realiserede nettotab på finansielle operationer faldt med 89 mio. euro til 17 mio. euro i 2024 (figur 18). Tabene skyldtes hovedsagelig udestående overkurs på værdipapirer i ABSPP, som blev tilbagebetalt før udløb. De realiserede børskurstab i euro blev delvis opvejet af realiserede valutakursgevinster, som i vid udstrækning var en følge af kursnedskrivningerne ved årets udgang på værdipapirer i amerikanske dollar.

De realiserede børskursgevinster og -tab på finansielle transaktioner i fremmed valuta, navnlig salg af værdipapirer i amerikanske dollar og rentefutures, skyldtes udsving i obligationsrenterne i amerikanske dollar og opvejede stort set hinanden i løbet af 2024 (figur 19 og 20).

Figur 18

Realiserede gevinster/tab på finansielle operationer

(mio. euro)

Figur 19

Kvartalsvise realiserede gevinster/tab på finansielle operationer i 2023 og 2024

(mio. euro)

Figur 20

Toårige statsobligationsrenter i USA, Japan og Kina

(i pct. p.a., observationer ultimo måneden)

Urealiserede revalueringstab udgiftsføres i form af nedskrivninger ultimo året i ECB's resultatopgørelse. I 2024 beløb disse nedskrivninger sig til 269 mio. euro (figur 21). Urealiserede børskurstab, som udgjorde 187 mio. euro, kunne primært tilskrives et fald i markedsværdien af en række værdipapirer i porteføljen i amerikanske dollar. Der var også urealiserede valutakurstab på 81 mio. euro på ECB's beholdning af japanske yen i 2024 på grund af denne valutas svækkelse over for euroen til en kurs under beholdningens anskaffelsespris.

Figur 21

Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

(mio. euro)

ECB's driftsudgifter i alt, herunder afskrivninger og tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion, steg med 198 mio. euro til 1.470 mio. euro (figur 22). Dette skyldtes hovedsagelig de højere omkostninger til ydelser efter fratræden som følge af en ændring af reglerne for ECB's pensionsordninger i 2024. Administrationsomkostningerne steg også, hovedsagelig som følge af højere IT-udgifter i forbindelse med den digitale omstilling, samtidig med at de også afspejlede virkningen af inflationen.

Banktilsynsrelaterede udgifter dækkes fuldt ud af gebyrer, som opkræves fra enhederne under tilsyn. På grundlag af ECB's faktiske udgifter til banktilsynsopgaverne var indtægterne fra tilsynsgebyrer på 681 mio. euro i 2024^[23].

Figur 22

Driftsudgifter og indtægt fra tilsynsgebyrer

(mio. euro)

1.4 Risikostyring

Risikostyring er en kritisk del af ECB's aktiviteter, som udføres i en løbende proces, der består af i) identifikation og vurdering af risici, ii) gennemgang af risikostrategi og -politikker, iii) implementering af risikobegrænsningstiltag og iv) risikoovervågning og -rapportering. Alle disse led i processen understøttes af effektive metoder, processer og systemer.

Diagram 2

Risikostyringscyklus

I de følgende afsnit ses nærmere på disse risici, deres kilder og de risikokontrolrammer, som anvendes.

1.4.1 Finansielle risici

Direktionen stiller forslag om politikker og procedurer, der sikrer en passende beskyttelse mod de finansielle risici, som ECB er eksponeret for. Risikostyringskomiteen (RMC), der består af eksperter fra Eurosystemets centralbanker, bidrager til overvågning og måling af samt rapportering om finansielle risici i tilknytning til Eurosystemets balance. Desuden definerer og gennemgår den de metoder og rammer, der er knyttet dertil. RMC bistår således de besluttende organer med at sikre en passende grad af beskyttelse for Eurosystemet.

Finansielle risici opstår i forbindelse med ECB's operationer og eksponeringer i tilknytning hertil. Rammerne for risikokontrol og de grænser, som ECB anvender til at styre sin risikoprofil, varierer for forskellige former for operationer og afspejler de forskellige porteføljers politik- eller investeringsmål og de underliggende aktivers risikokarakteristika.

Til at overvåge og vurdere risiciene gør ECB brug af en række risikoestimeringsteknikker, som er udviklet af ECB's eksperter. Teknikkerne er baseret på en fælles ramme for simulering af markeds- og kreditrisiko. De centrale begreber for modellering, teknikker og antagelser, som ligger til grund for risikomålene, bygger på branchestandarder og tilgængelige markedsdata. Risiciene kvantificeres normalt som "expected shortfall" (ES), der estimeres for konfidensniveauet 99 pct. over en etårig periode^[24]. Der anvendes to metoder til at beregne risici: i) regnskabsmetoden, hvor ECB's revalueringskonti anses for en buffer i beregningen af risikoestimater i overensstemmelse med gældende regnskabsregler, og ii) den finansielle metode, hvor revalueringskontiene ikke anses for en buffer i risikoberegningen. ECB beregner også andre risikomål for forskellige konfidensniveauer, udfører følsomheds- og stressscenarieanalyser og vurderer langsigtede fremskrivninger af eksponeringer og indtægter for hele tiden at have et dækkende risikobillede^[25].

ECB's samlede risici mindskedes i løbet af året. Ved udgangen af 2024 var de samlede finansielle risici for ECB's balance, målt ved ES ved et konfidensniveau på 99 pct. over en etårig periode ved brug af regnskabsmetoden, på 15,3 mia. euro, hvilket var 1,5 mia. euro lavere end de estimerede risici ved udgangen af 2023 (figur 23). Den lavere risiko afspejler hovedsagelig reduktionen af ECB's beholdninger af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor under APP og PEPP, idet ECB ikke længere geninvesterede afdrag på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under APP, efterhånden som de forfaldt, og fra og med juli 2024 kun delvist har geninvesteret afdragene fra værdipapirer opkøbt under PEPP, efterhånden som de forfalder. Reduktionen af værdipapirbeholdningerne under APP og PEPP var ledsaget af en tilsvarende reduktion i ECB's passiver, hvilket bidrog yderligere til de lavere risici, i takt med at renterisikoen som følge af manglende overensstemmelse i balancen begyndte at blive afviklet.

Figur 23

Samlede finansielle risici (ES 99%-regnskabsmetoden)

(mia. euro)

Kreditrisiko opstår i forbindelse med ECB's pengepolitiske porteføljer, eurodenominerede egenportefølje og valutareserver. Selvom gældsinstrumenter, der holdes af pengepolitiske grunde, værdiansættes til amortiseret kostpris med fradrag for værdiforringelse og derfor ikke er genstand for prisændringer i forbindelse med kreditmigrering, fordi der ikke sker noget salg, er de stadig eksponeret for kreditmisligholdelsesrisiko. Eurodenomineret egenkapital og valutareserver værdiansættes til markedspris og er som sådan eksponeret for kreditmigrerings- og kreditmisligholdelsesrisiko. Kreditrisikoen faldt i forhold til 2023 som resultat af faldet i værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde.

Kreditrisiko begrænses hovedsagelig ved brug af godkendelseskriterier, procedurer for rettidig omhu og forskellige grænser for de forskellige porteføljer.

Valutakurs- og råvarerisici opstår i forbindelse med ECB's valuta- og guldbeholdninger. Valutakurs- og råvarerisiciene steg i forhold til 2023.

På baggrund af den politiske rolle, som disse aktiver spiller, forsøger ECB ikke at afdække de relaterede valutakurs- og råvarerisici. Disse risici begrænses i stedet via revalueringskonti og med spredningen af beholdningerne på forskellige valutaer og guld.

ECB's valutareserver og eurodenominerede egenkapital investeres primært i fastforrentede værdipapirer og er eksponeret for renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris, da de værdiansættes til markedspris. ECB's valutareserver er primært investeret i aktiver med relativt korte løbetider (se figur 7 i afsnit 1.3.1 "Balancen"), mens aktiverne i egenporteføljen generelt har længere løbetider (se figur 9 i afsnit 1.3.1 "Balancen"). Målt efter regnskabsmetoden var der en stigning i renterisikoen for disse porteføljer i forhold til 2023, som afspejlede markedsudviklingen.

ECB's renterisiko i forbindelse med opgørelsen til markedspris reduceres med politikker for aktivfordeling og revalueringskontiene.

ECB er også eksponeret for renterisiko som følge af mismatches mellem renteindtægterne på aktiverne og renteudgifterne på passiverne, som har en effekt på ECB's nettorenteindtægter. Denne risiko er ikke direkte knyttet til en særlig portefølje, men snarere til sammensætningen af ECB's balance overordnet set og især manglende overensstemmelse mellem løbetid og afkast mellem aktiver og passiver. Renterisikoen faldt i 2024, hvilket afspejler faldet i ECB's passiver efter reduktionen af værdipapirbeholdningerne under APP og PEPP. Denne risiko måles i ES ved et konfidensniveau på 99 pct. over en tidshorisont på et år og overvåges desuden ved hjælp af fremskrivninger af ECB's rentabilitet på mellemlangt til langt sigt.

Denne type risiko styres ved brug af politikker for aktivfordeling og reduceres yderligere af ikke-rentebærende passiver i ECB's balance.

På trods af dette førte den fortsatte realisering af renterisikoen til yderligere tab i 2024. Tabene skyldes hovedsagelig udgifterne på ECB's passiver, som overstiger renterne på aktiverne. En stor del af ECB's mellem- og langfristede aktiver med fast kuponrente blev erhvervet, da renterne var meget lave eller endog nul. Finansieringen kom fortsat hovedsagelig fra kortfristede passiver, som indtil udgangen af 2024 blev forrentet med renten ved de primære markedsoperationer. Selv om ECB forventer igen at opnå overskud, kan muligheden for yderligere tab i de kommende år ikke udelukkes. Hvis dette er tilfældet, forventes sådanne tab at være mindre end tabene i 2023 og 2024.

Risici knyttet til klimaændringer indarbejdes gradvist i ECB's rammer for risikostyring. I 2022 gennemførte Eurosystemet den første klimastresstest af Eurosystemets balance, som gjorde det muligt at foretage et foreløbigt skøn over denne risikos indvirkning på ECB's balance^[26]. I 2024 blev der gennemført endnu en klimastresstest, og der vil fortsat blive gennemført regelmæssige klimastresstest i de kommende år^[27].

1.4.2 Operationel risiko

Direktionen er ansvarlig for og godkender ECB's politik og ramme for den operationelle risikostyring^[28]. Operational Risk Committee understøtter Direktionen i dens rolle med at overvåge styringen af operationelle risici. Den operationelle risikostyring er en integreret del af ECB's governancestruktur og ledelsesprocesser^[29].

ECB's operationelle risikostyringsrammer har primært til formål at bidrage til at sikre, at ECB opfylder sin målsætning og sine formål, og samtidig beskytte ECB's omdømme og aktiver mod tab, misbrug og skade. I henhold til rammerne for den operationelle risikostyring er de enkelte forretningsområder ansvarlige for at identificere, vurdere, reagere på, rapportere om og overvåge egne operationelle risici, hændelser og kontrolforanstaltninger. I denne sammenhæng indeholder ECB's risikotolerancepolitik retningslinjer for risikoforholdsregler og procedurer i forbindelse med risikoaccept. Den er knyttet til en fem gange fem-risikomatrice, som er baseret på gradueringsskalaer for virkning og sandsynlighed, der anvender kvantitative og kvalitative kriterier.

De forhold, som ECB opererer under, udsættes for stadig mere komplekse og indbyrdes forbundne trusler, og der er en bred vifte af operationelle risici forbundet med ECB's daglige virke. Blandt de områder, som især giver anledning til bekymring for ECB, er et bredt spektrum af ikke-finansielle risici, der skyldes mennesker, systemer, processer og eksterne begivenheder. Derfor har ECB indført processer, der skal fremme en løbende, effektiv styring af de operationelle risici og inddrage risikoinformation i beslutningsprocessen. ECB har endvidere fortsat fokus på at forbedre sin modstandskraft og ser risici og muligheder i en bred sammenhæng med udgangspunkt i et end-to-end-perspektiv, herunder bæredygtighedsaspekter. Der er indført beredskabsplaner og -strukturer for at sikre videreførelsen af kritiske forretningsfunktioner i tilfælde af forstyrrelser eller kriser.

1.4.3 Adfærdsrisiko

ECB har et særligt Compliance og Governance-kontor, der som en central funktion for risikostyringen skal styrke ECB's governancerammer for at afhjælpe adfærdsrisiko^[30]. Formålet med kontoret er at understøtte Direktionen i bestræbelserne på at beskytte ECB's integritet og omdømme, fremme etiske adfærdsstandarder og styrke ECB's ansvarlighed og gennemsigtighed. En uafhængig etisk komité giver råd og vejledning til højtstående embedsmænd i ECB i integritets- og adfærdsspørgsmål og understøtter Styrelsesrådet i en passende og konsistent styring af risici på ledelsesniveau. På Eurosystem-/SSM-niveau har etik- og compliancekomitéen (ECC) som mål at opnå en ensartet gennemførelse af adfærdsrammerne for nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder.

I 2024 aftalte ECB og syv andre EU-institutioner at oprette et nyt etisk organ i EU for at styrke etik, integritet og relaterede standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU's beslutningstagning^[31]. Aftalen blev underskrevet den 15. maj 2024 og trådte i kraft den 6. juni 2024^[32]. EU's nye etiske organs vigtigste opgave er at udvikle fælles minimumsstandarder for højtstående embedsmænds adfærd. Hos ECB er medlemmerne af Direktionen, Styrelsesrådet og Tilsynsrådet omfattet. Gennemførelsen af fremtidige fælles standarder forventes at have en gavnlig virkning på relevante elementer af adfærd, herunder på de dermed forbundne risici.

2 ECB's regnskab

2.1 Balance pr. 31. december 2024

2.2 Resultatopgørelse for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024

Frankfurt am Main, 11. februar 2025
Den Europæiske Centralbank

Christine Lagarde
Formand

2.3 Anvendt regnskabspraksis

Regnskabets indhold og opstillingsform

ECB's regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med følgende regnskabsprincipper^[33], som efter ECB's Styrelsesråds opfattelse giver et retvisende billede af regnskabet samt afspejler en centralbanks virksomhed.

Regnskabsprincipper

Følgende regnskabsprincipper er anvendt: økonomisk realitet og gennemsigtighed, forsigtighed, gennemgang af begivenheder efter balancedagen, væsentlighed, going concern, periodisering, konsistens og sammenlignelighed.

Indregning af aktiver og passiver

Et aktiv eller et passiv medtages kun på balancen, når det er sandsynligt, at enhver fremtidig økonomisk værdi i tilknytning hertil vil tilgå henholdsvis fragå ECB, at især alle risici og indtjeningsmuligheder i tilknytning hertil i det store og hele er blevet overført til ECB, og at aktivets anskaffelsespris og værdi eller forpligtelsens størrelse kan opgøres med sikkerhed.

Regnskabsgrundlag

Regnskabet er udarbejdet på basis af anskaffelsesværdi reguleret for kurs- og værdireguleringer af omsættelige værdipapirer (ekskl. gældsinstrumenter, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde), guld og alle andre balanceførte og ikke-balanceførte aktiver og passiver i fremmed valuta.

Transaktioner vedrørende finansielle aktiver og passiver medtages i regnskaberne på afviklingsdatoen.

Med undtagelse af spothandler i værdipapirer registreres transaktioner i finansielle instrumenter i fremmed valuta på ikke-balanceførte konti på handelsdagen. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte posteringer, og transaktionerne bogføres på balancen. Køb og salg af fremmed valuta påvirker nettovalutapositionen på handelsdagen, og realiserede resultater som følge af salg beregnes også på handelsdagen. Påløbne renter samt over- og underkurs i forbindelse med finansielle instrumenter i fremmed valuta beregnes og bogføres dagligt, og valutapositionen påvirkes også dagligt af denne periodisering.

Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta

Aktiver og passiver i fremmed valuta omregnes til euro til den på balancedagen gældende valutakurs. Indtægter og udgifter omregnes til den på bogføringsdagen gældende valutakurs. Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta, herunder balanceførte og ikke-balanceførte instrumenter, foretages for hver enkelt valuta.

Kursregulering af aktiver og passiver i fremmed valuta til markedskursen sker uafhængigt af valutakursreguleringen.

Guld værdiansættes til den på balancedagen gældende markedspris. Der skelnes ikke mellem pris- og valutakursregulering af guld. I stedet angives et enkelt revalueringsbeløb baseret på europrisen pr. ounce finguld, som for regnskabsåret 2024 er afledt af EUR/USD-kursen pr. 31. december 2024.

Kursen på de særlige trækningsrettigheder, SDR, beregnes på grundlag af en valutakurv, hvis værdi bestemmes ud fra en vægtet sum af kursen på fem vigtige valutaer (amerikanske dollar, euro, kinesiske renminbi, japanske yen og britiske pund). ECB's beholdninger af SDR er omregnet til euro ved brug af EUR/SDR-kursen pr. 31. december 2024.

Værdipapirer

Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde
Gældsinstrumenter, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde, medtages til amortiseret kostpris (med forbehold for værdiforringelse).

Andre værdipapirer
Omsættelige værdipapirer (ekskl. gældsinstrumenter, der aktuelt holdes af pengepolitiske grunde) og lignende aktiver værdiansættes enten til den gældende middelkurs eller på basis af den relevante rentekurve på balancedagen for de enkelte værdipapirer. Optioner indbygget i værdipapirer udskilles ikke ved værdiansættelsen. For regnskabsåret 2024 er der anvendt middelkurser pr. 30. december 2024.

Omsættelige investeringsfonde revalueres på nettobasis for hver enkelt fond på grundlag af fondens nettoværdi. Der foretages ikke netting mellem urealiserede gevinster og tab i forskellige investeringsfonde.

Illikvid aktiekapital og andre kapitalandele holdt som varige investeringer værdiansættes til anskaffelsesprisen med forbehold for værdiforringelse.

Resultatføring

Indtægter og udgifter resultatføres i den periode, de opstår^[34]. Realiserede gevinster og tab på salg af fremmed valuta, guld og værdipapirer indregnes i resultatopgørelsen. Disse realiserede gevinster og tab beregnes på grundlag af aktivets gennemsnitlige anskaffelsespris.

Urealiserede gevinster opgøres ikke som indtægt og overføres direkte til en revalueringskonto.

Urealiserede tab indregnes i resultatopgørelsen, hvis de ultimo året overstiger tidligere revalueringsgevinster, der er akkumuleret på den tilsvarende revalueringskonto. Sådanne urealiserede tab på et værdipapir, på en valuta eller i guldbeholdningen modregnes ikke i urealiserede gevinster på andre værdipapirer, på andre valutaer eller i guldbeholdningen. Når sådanne urealiserede tab på et aktiv indregnes i resultatopgørelsen, reduceres den gennemsnitlige anskaffelsesværdi i overensstemmelse med valutakursen eller markedskursen ultimo året.

Tab som følge af værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen og tilbageføres ikke i de efterfølgende år, medmindre værdiforringelsen reduceres, og reduktionen kan tilskrives en observerbar hændelse, der indtraf, efter at værdiforringelsen blev registreret første gang.

Over- eller underkurser på værdipapirer amortiseres over værdipapirernes resterende kontraktlige løbetid.

Tilbageførselsforretninger

Tilbageførselsforretninger er operationer, hvor ECB køber eller sælger aktiver som led i en genkøbsforretning eller foretager udlån mod sikkerhed.

I forbindelse med en genkøbsforretning sælges værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagekøb fra modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Genkøbsforretninger opføres på balancens passivside som sikrede indlån. Værdipapirer, der sælges i forbindelse med en genkøbsforretning, forbliver i ECB's balance.

I forbindelse med en omvendt genkøbsforretning købes værdipapirer kontant, samtidig med at der indgås aftale om tilbagesalg til modparten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Omvendte genkøbsforretninger opføres på balancens aktivside som sikrede udlån, men indgår ikke i ECB's værdipapirbeholdning.

Tilbageførselsforretninger (inkl. værdipapirudlån), som udføres under et program, der gennemføres af et specialiseret institut, medtages kun i balancen, hvis der er stillet sikkerhed i form af kontanter, og dette kontantbeløb ikke efterfølgende er blevet investeret.

Ikke-balanceførte poster

Valutainstrumenter, dvs. terminsforretninger i fremmed valuta, terminsdelen af valutaswaps samt andre valutainstrumenter, der indebærer omveksling mellem valutaer på et tidspunkt i fremtiden, indregnes i nettovalutapositionen med det formål at beregne valutagevinster og -tab.

Renteinstrumenter værdireguleres post for post. Daglige marginændringer for åbne rentefutures indregnes i resultatopgørelsen.

Værdiansættelsen af terminsforretninger i værdipapirer foretages af ECB på grundlag af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder baseret på markedspriser og -kurser samt diskonteringsfaktorerne fra afviklingsdagen til værdiansættelsesdagen.

Anlægsaktiver

Anlægsaktiver, inkl. immaterielle aktiver, men ekskl. grunde og kunstværker, værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Grunde og kunstværker værdiansættes til anskaffelsesprisen. ECB's hovedbygning er værdiansat til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger med forbehold for værdiforringelse. For så vidt angår afskrivningen af ECB's hovedbygning, fordeles omkostningerne på de relevante aktivkomponenter, som afskrives i henhold til aktivernes skønnede brugstid. Aktivet afskrives lineært over den forventede brugstid, begyndende i kvartalet umiddelbart efter erhvervelsen. Der er anvendt følgende forventede brugstider for de vigtigste aktivklasser:

Afskrivningsperioden for aktiverede ombygninger, som vedrører ECB's nuværende lejemål, er blevet justeret, således at der tages højde for begivenheder, der indvirker på den forventede brugstid for de aktiver, der er påvirket.

ECB gennemfører en årlig test for værdiforringelse af sin hovedbygning og brugsretsaktiver i forbindelse med kontorbygninger (se "Leasingkontrakter" nedenfor). Hvis en indikator for værdiforringelse identificeres, og det vurderes, at aktivet kan være værdiforringet, foretages et skøn over genindvindingsværdien. Et fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, hvis genindvindingsværdien er mindre end den bogførte værdi.

Anlægsaktiver med en anskaffelsespris på under 10.000 euro afskrives i anskaffelsesåret.

Anlægsaktiver, der opfylder kapitaliseringskriterierne, men stadig er under opførelse eller udvikling, indregnes under "Anlægsaktiver under opførelse". Omkostninger i forbindelse hermed vil blive overført til de pågældende anlægsaktivklasser, når aktiverne tages i brug.

Leasingkontrakter

ECB optræder både som leasingtager og som mellemliggende leasinggiver.

ECB som leasingtager
For alle leasingkontrakter, hvor ECB er leasingtager, og som omfatter materielle aktiver, indregnes brugsretsaktivet og leasingforpligtelsen i tilknytning hertil på balancen fra påbegyndelsesdatoen, dvs. når aktivet er disponibelt til brug. Indregning sker under de relevante anlægsaktivklasser "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" og "Øvrige poster" (passiver). Hvis leasingkontrakter opfylder kapitaliseringskriterierne, men det relevante aktiv stadig er under opførelse eller tilpasning, indregnes omkostningerne før påbegyndelsesdatoen under "Anlægsaktiver under opførelse".

Brugsretsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket afskrivninger. Desuden beregnes værdien af brugsretsaktiver, som vedrører kontorbygninger, med forbehold for værdiforringelse (læs mere om den årlige test for værdiforringelse under "Anlægsaktiver" ovenfor). Aktivet afskrives lineært fra påbegyndelsesdatoen frem til enten udløbet af brugsretsaktivets brugstid eller leasingperiodens udløb, alt efter hvad der kommer først.

Den første måling af leasingforpligtelsen sker til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser (som kun omfatter leasingelementer), hvor ydelserne diskonteres ved anvendelse af ECB's marginale lånerente. Efterfølgende måles leasingforpligtelsen til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. Den dermed forbundne renteudgift indregnes i resultatopgørelsen under "Andre renteudgifter". Hvis de fremtidige leasingydelser ændres som følge af en ændring i et indeks eller en anden revurdering af den eksisterende kontrakt, skal der foretages en ny måling af leasingforpligtelsen. Alle resultater af sådanne nye målinger fører til en tilsvarende justering af brugsretsaktivets regnskabsmæssige værdi.

Kortfristede leasingaftaler af maksimalt 12 måneders varighed og leasingaftaler, hvor det underliggende aktiv har en værdi under 10.000 euro (svarende til grænsen for indregning af materielle aktiver), registreres som en udgift i resultatopgørelsen.

ECB som mellemliggende leasinggiver
For alle leasingkontrakter, hvor ECB er mellemliggende leasinggiver, giver ECB tredjeparter brugsret til det underliggende aktiv (eller en del af dette aktiv), mens leasingkontrakten mellem den oprindelige leasinggiver og ECB (den overordnede leasingkontrakt) fortsat er gældende. Fremleasingkontrakten klassificeres som en finansiel eller operationel leasingkontrakt^[35] med henvisning til det brugsretsaktiv, som den overordnede leasingkontrakt giver anledning til, og ikke med henvisning til det underliggende aktiv.

Fremleasingkontrakter, hvor ECB er mellemliggende leasinggiver, klassificeres som finansielle leasingkontrakter, og ECB ophører med at indregne brugsretsaktivet i forbindelse med den overordnede leasingkontrakt (eller en del af dette aktiv), der overføres til den mellemliggende leasingtager, under "Materielle og immaterielle anlægsaktiver" og indregner et fremleasingtilgodehavende under "Øvrige poster" (aktiver). Leasingforpligtelsen i forbindelse med den overordnede leasingkontrakt påvirkes ikke af fremleasingkontrakten.

Første måling af leasingtilgodehavendet sker på påbegyndelsesdatoen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, der tilfalder ECB, diskonteret ved anvendelse af diskonteringssatsen, der benyttes i den overordnede leasingkontrakt. Efterfølgende måles leasingtilgodehavendet til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. Den dermed forbundne renteindtægt indregnes i resultatopgørelsen under "Andre renteindtægter".

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede ydelser

ECB's ordninger vedrørende pension og lignende personaleydelser til medarbejdere samt ydelser til medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, er ydelsesbaserede.

Pensionsordningen for medarbejderne finansieres af aktiver, som besiddes af en fond for langfristede personaleydelser. De obligatoriske bidrag, som indbetales af ECB og medarbejderne, er afspejlet i ordningens ydelsesbaserede søjle. Medarbejderne kan foretage yderligere, frivillige bidrag i en bidragsbaseret søjle, som kan anvendes til at opnå yderligere ydelser^[36]. Disse bestemmes af den beløbsmæssige størrelse af det frivillige bidrag med tillæg af investeringsafkastet fra disse bidrag.

Pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser for medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Styrelsesrådet, som er ansat af ECB, er uafdækkede. For medarbejdernes vedkommende er ydelser efter fratrædelse, bortset fra pensionsydelser og andre langsigtede personaleydelser, uafdækkede.

Den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
I balancen opgøres forpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger, herunder pensionsydelser og andre langfristede personaleydelse, under "Øvrige poster" (passiver), som nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse, på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningernes aktiver, som skal anvendes til at finansiere den dertil knyttede forpligtelse.

Uafhængige aktuarer opgør årligt værdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse efter den fremskrevne akkumulerede enhedsmetode (Projected Unit Credit-metoden). Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse beregnes ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme. Den anvendte diskonteringssats opgøres under henvisning til markedsafkastet på balancedagen af meget sikre virksomhedsobligationer i euro med en løbetid, der svarer til løbetiden for de dertil knyttede forpligtelser.

Aktuarmæssige gevinster og tab kan skyldes erfaringsbaserede reguleringer (hvor de faktiske begivenheder adskiller sig fra de tidligere aktuarmæssige forudsætninger) og ændringer i aktuarmæssige forudsætninger.

Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse
Omkostningerne vedrørende den ydelsesbaserede nettoforpligtelse er opdelt i forskellige komponenter, som er medtaget i resultatopgørelsen, og genberegningen af ydelser efter fratrædelse er medtaget i balancen under "Revalueringskonti".

I resultatopgørelsen indregnes nettoværdien af følgende komponenter:

1. løbende omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende det aktuelle regnskabsår
2. eventuelle omkostninger til ydelsesbaserede ordninger vedrørende tidligere regnskabsår, som skyldes ændring i ordningen
3. nettorenteudgift på nettoforpligtelsen i forbindelse med ydelsesbaserede ordninger baseret på diskonteringssatsen
4. genberegninger, for så vidt angår andre langfristede personaleydelser, i deres helhed.

Nettobeløbet under "Revalueringskonti" omfatter:

1. aktuarmæssige gevinster og tab i forbindelse med ydelser efter fratrædelse
2. det faktiske afkast af ordningernes aktiver, ekskl. beløb, som indgår i nettorenten på den ydelsesbaserede nettoforpligtelse

Disse beløb værdiansættes årligt af uafhængige aktuarer med henblik på at indregne en passende forpligtelse, som medtages i regnskabet.

ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender

ESCB-interne mellemværender er hovedsagelig resultatet af grænseoverskridende betalinger i Den Europæiske Union (EU), som afvikles i centralbankpenge i euro. Størstedelen af disse transaktioner er indledt af private aktører (fx kreditinstitutter, virksomheder og enkeltpersoner). De afvikles i Target – Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer-systemet – og medfører bilaterale mellemværender i EU-centralbankers Target-konti. Betalinger, som gennemføres af ECB og de nationale centralbanker, påvirker også disse konti. Alle afviklinger aggregeres automatisk og justeres, så de indgår i den enkelte nationale centralbanks position over for ECB. Disse positioner i ECB's regnskab repræsenterer den enkelte nationale centralbanks nettotilgodehavende eller -forpligtelse over for resten af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Bevægelserne i Target-kontiene afspejles i dagligt i ECB's og de nationale centralbankers regnskabsmateriale.

Eurosystem-interne mellemværender, som de nationale centralbanker i euroområdet har med ECB som følge af Target, er opført i ECB's balance som en enkelt nettoaktiv- eller nettopassivpost under enten "Tilgodehavender i forbindelse med Target, netto" eller "Forpligtelser i forbindelse med Target, netto". De ESCB-interne mellemværender, som nationale centralbanker uden for euroområdet har med ECB som følge af deres deltagelse i Target^[37], er opgjort under "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet".

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet, opføres som et samlet nettoaktiv i delposten "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "Seddelomløb" nedenfor).

Eurosystem-interne mellemværender, der opstår som følge af overførsel af valutareserveaktiver til ECB fra nationale centralbanker, der indtræder i Eurosystemet, denomineres i euro og opgøres under "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver".

Andre Eurosystem-interne mellemværender i euro (fx ECB's eventuelle foreløbige overskudsfordeling til de nationale centralbanker) opføres i ECB's balance som en enkelt nettoaktiv- eller nettopassivpost under enten "Andre tilgodehavender inden for Eurosystemet, netto" eller "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto".

Seddelomløb

ECB og de nationale centralbanker i euroområdet, som tilsammen udgør Eurosystemet, udsteder eurosedler^[38]. Den samlede værdi af eurosedler i omløb fordeles den sidste bankdag i hver måned til de nationale centralbanker i Eurosystemet i henhold til seddelfordelingsnøglen^[39].

ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af det samlede beløb af eurosedler i omløb, som indregnes i balancen under passivposten "Seddelomløb". ECB's andel af det samlede beløb af eurosedler i omløb garanteres af tilgodehavender hos de nationale centralbanker. Disse tilgodehavender er rentebærende^[40] og indregnes i "Eurosystem-interne tilgodehavender: tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" ovenfor). Renteindtægter fra disse tilgodehavender medtages i resultatopgørelsen under "Renteindtægter".

Hensættelse til dækning af finansielle risici

Styrelsesrådet kan beslutte at overføre alle eller en del af ECB's indtægter til en hensættelse til dækning af finansielle risici. Hensættelsen kan, i den udstrækning Styrelsesrådet finder det nødvendigt, anvendes til at dække tab, der opstår som følge af eksponering over for finansielle risici. Størrelsen af og det fortsatte behov for hensættelsen til finansielle risici tages hvert år op til fornyet vurdering på baggrund af ECB's vurdering af sin eksponering over for disse risici, idet der tages højde for en række faktorer, medmindre i) den udgør nul, og ii) der ikke er en ECB-indtægt, som kan overføres til den^[41].

Foreløbig overskudsfordeling

Et beløb svarende til summen af ECB's indtægter fra eurosedler i omløb og indtægter fra gældsinstrumenter, der holdes af pengepolitiske grunde, som er købt under i) Securities Markets Programme, ii) det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer, iii) programmet til opkøb af asset-backed securities, iv) opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor og v) opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation, fordeles i januar det følgende år som en foreløbig fordeling, såfremt Styrelsesrådet ikke har truffet en anden beslutning^[42]. En sådan beslutning træffes, hvis Styrelsesrådet på grundlag af et begrundet skøn udarbejdet af Direktionen forventer, at ECB vil få et samlet årligt tab eller opnå et overskud på årsbasis, som er mindre end disse indtægter. Styrelsesrådet kan også beslutte at overføre alle eller en del af disse indtægter til en hensættelse til dækning af finansielle risici (se "Hensættelse til dækning af finansielle risici" ovenfor).

Styrelsesrådet kan endvidere også beslutte at reducere det beløb fra indtægterne fra eurosedler i omløb, som fordeles i januar, med et beløb svarende til ECB's udgifter i tilknytning til udstedelse og håndtering af eurosedler.

Begivenheder efter balancedagen

Værdien af aktiver og passiver korrigeres for begivenheder, der indtræffer mellem balancedagen og den dato, hvor Direktionen godkender fremlæggelsen af ECB's årsregnskab for Styrelsesrådet til godkendelse, hvis begivenhederne påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen væsentligt.

Vigtige begivenheder efter balancedagen, der ikke påvirker vurderingen af aktiver og passiver på balancedagen, oplyses i noterne.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis

I 2024 var der ingen ændringer af den regnskabspraksis, som ECB anvender.

Ændringer i regnskabsmæssige skøn

I 2024 ændrede ECB metoden for tilskrivning af indtægter fra fastforrentede værdipapirer. Kuponrente, overkurs og underkurs på disse værdipapirer medtages nu efter metoden med intern rente (IRR). Tidligere blev IRR-metoden anvendt på overkurs og underkurs, mens den lineære metode blev anvendt på kuponrenten. Ændringen påvirker tidspunktet for indtægtsføring, mens de samlede gevinster eller tab over hele løbetiden af de fastforrentede værdipapirer ikke påvirkes.

Ændringer i præsentationen i regnskabet

I ECB's afgørelse (EU) 2024/2938 af 14. november 2024 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2024/32) blev der indført ændringer i præsentationen af posterne "Årets tab" og "Akkumulerede fremførte tab" i balancen. I ECB's årsregnskab for 2023 blev posten "Årets tab" opført som en selvstændig post på aktivsiden i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2247 af 3. november 2016 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2016/35), med senere ændringer, mens der ikke blev fremført nogen udestående akkumulerede tab^[43]. I ECB's årsregnskab for 2024 præsenteres både "Årets resultat" og "Akkumulerede fremførte tab" som særskilte negative poster på balancens passivside.

Desuden blev der med afgørelse (EU) 2024/2938 indført yderligere ændringer af opstillingen af ECB's balance og resultatopgørelse. Disse omfatter i) opdeling af posten "Hensættelser" i "Risikohensættelser"^[44] og "Andre hensættelser" i balancen og ii) fjernelse af opdelingen under "Renteindtægter" og "Renteudgifter" i resultatopgørelsen. Desuden angives de relevante oplysninger i de tilhørende noter til regnskabet.

Disse ændringer har bl.a. til formål at skabe gennemsigtighed og øge informationsværdien af ECB's regnskab.

Sammenligningstallene for 2023 er justeret tilsvarende. Præsentationen af det tab på 1.266 mio. euro, der er indregnet i 2023 som en negativ post på passivsiden i balancen, medfører en reduktion af de samlede aktiver og passiver for det pågældende år til 673.229 mio. euro i forhold til de 674.496 mio. euro, som blev opført i ECB's årsregnskab for 2023.

Endelig ændrede ECB i 2024 præsentationen af renteindtægter (fx kuponrente) og renteudgifter (fx amortisering af overkurs) for poster, som ikke vedrører pengepolitiske operationer. Indtil nu har der været anvendt forskellige måder at modregne renteindtægter og renteudgifter under "Nettorenteindtægter" i resultatopgørelsen, afhængigt af transaktionstypen. ECB besluttede, at de renter, der påløber de enkelte instrumenttyper inden for én balancepost eller portefølje, fra 2024 skal præsenteres på nettobasis under enten "Renteindtægter" eller "Renteudgifter", afhængig af om nettobeløbet for instrumenttypen eller porteføljen er positivt eller negativt. Denne præsentation anses for at afspejle transaktionens indhold bedre, samtidig med at den er i overensstemmelse med det nettingprincip, der anvendes på renteindtægter og -udgifter fra aktiver og passiver i forbindelse med pengepolitiske operationer^[45]. Sammenligningstallene for 2023 er justeret som følger:

Andre forhold

I henhold til ESCB-statuttens artikel 27 og efter indstilling fra Styrelsesrådet har Rådet for Den Europæiske Union i første omgang godkendt udnævnelsen af Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft, Düsseldorf (Forbundsrepublikken Tyskland) som ECB's eksterne revisor for en femårig periode til og med regnskabsåret 2022. I 2023 godkendte Rådet for Den Europæiske Union efter indstilling fra Styrelsesrådet en forlængelse af denne periode med yderligere to år til og med regnskabsåret 2024.

2.4 Noter til balancen

Note 1 – Guld og tilgodehavender i guld

Denne post bestod af ECB's guldbeholdninger:

Stigningen i ECB's guldbeholdning skyldtes en stigning i markedsprisen i euro på guld (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 15 "Revalueringskonti").

Note 2 – Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i og uden for euroområdet

Note 2.1 – Tilgodehavender hos IMF

I denne post indregnes ECB's beholdning af særlige trækningsrettigheder (SDR). Pr. 31. december 2024 udgjorde de 2.227 mio. euro (mod 2.083 mio. euro i 2023). Beholdningen er resultatet af en tovejs frivillig købs- og salgsordning for SDR sammen med Den Internationale Valutafond (IMF), hvor IMF på vegne af ECB er bemyndiget til at sælge eller købe SDR mod euro inden for en fastsat øvre og nedre grænse. SDR behandles i regnskabet som en fremmed valuta (se "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). ECB's beholdning af særlige trækningsrettigheder (SDR) øgedes i 2024 som følge af årets renteindtægter. Apprecieringen af SDR i forhold til euro i 2024 bidrog også til stigningen i disse beholdningers værdi i euro.

Note 2.2 – Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet

I disse to poster indregnes tilgodehavender hos banker og lån i fremmed valuta samt værdipapirinvesteringer i amerikanske dollar, japanske yen og kinesiske renminbi.

Den samlede værdi af disse poster steg i 2024, hvilket primært skyldtes apprecieringen af den amerikanske dollar over for euroen og geninvestering af indtægterne i årets løb, især fra porteføljen af amerikanske dollar.

ECB's nettovalutabeholdninger^[46] var følgende:

Der fandt ikke nogen valutainterventioner sted i 2024.

Note 3 – Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet

Pr. 31. december 2024 bestod denne post af saldi på anfordringskonti hos residenter i euroområdet svarende til 2 mio. euro (17 mio. euro i 2023).

Note 4 – Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet

Note 4.1 – Værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

Pr. 31. december 2024 bestod denne post af gældsinstrumenter, som ECB havde erhvervet under Securities Markets Programme (SMP), det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer (CBPP3), programmet til opkøb af asset-backed securities (ABSPP), opkøbsprogrammet inden for den offentlige sektor (PSPP) og opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP).

Porteføljen under programmet til opkøb af værdipapirer (APP)^[47] fortsatte med at falde i 2024, fordi Eurosystemet ophørte med at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfaldt, i juli 2023^[48].

For så vidt angår PEPP fortsatte Eurosystemet^[49] efter en beslutning truffet af Styrelsesrådet i december 2023^[50] i 1. halvår 2024 med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder. I 2. halvår faldt PEPP-porteføljen med 7,5 mia. euro i gennemsnit pr. måned, idet Eurosystemet ikke geninvesterede alle afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfaldt. Geninvesteringer under PEPP blev indstillet ved udgangen af 2024.

Værdipapirer opkøbt af ECB under disse programmer medtages til amortiseret kostpris med forbehold for værdiforringelse (se "Værdipapirer" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Den amortiserede kostpris på gældsinstrumenter, der holdes af ECB, og disses markedsværdi^[51] (som hverken er bogført i balancen eller i resultatopgørelsen og alene anført til sammenligning) var følgende:

Årets ændringer i den amortiserede kostpris på gældsinstrumenter, som holdes af ECB, var følgende:

Styrelsesrådet vurderer regelmæssigt de finansielle risici i tilknytning til de værdipapirer, som holdes under disse programmer.

I denne forbindelse gennemføres årlige test for værdiforringelse på grundlag af data ved årets udgang, som godkendes af Styrelsesrådet. I forbindelse med disse test vurderes det enkelte programs værdiforringelsesindikatorer særskilt. I tilfælde, hvor der findes værdiforringelsesindikatorer, udføres der en yderligere analyse for at få bekræftet, at de underliggende værdipapirers betalingsstrømme ikke er blevet påvirket af en hændelse, hvortil værdiforringelsen kan relateres. På grundlag af resultaterne af dette års værdiforringelsestest har ECB ikke registreret tab på gældsinstrumenterne i de pengepolitiske porteføljer i 2024.

Den amortiserede kostpris^[52] på værdipapirer, der holdes af Eurosystemet, var som følger:

Note 5 – Eurosystem-interne tilgodehavender

Note 5.1 – Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I denne post indregnes ECB's tilgodehavender hos de nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Denne post udgjorde 127.067 mio. euro pr. 31. december 2024 (125.378 mio. euro i 2023). Forrentningen af disse tilgodehavender i 2024 beregnes fra dag til dag til den senest foreliggende rentesats, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer (se note 24.2 "Renteindtægter fra tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet" og note 34 "Ændringer i den rente, der anvendes til forrentning af Eurosystem-interne mellemværender").

Note 6 – Andre aktiver

Note 6.1 – Materielle og immaterielle anlægsaktiver

Denne post omfatter følgende:

Der er gennemført en test for værdiforringelse for ECB's hovedbygning og brugsret til kontorbygninger ved udgangen af året, hvor der ikke blev konstateret behov for værdiregulering.

Note 6.2 – Andre finansielle aktiver

Denne post består primært af ECB's egenportefølje, der hovedsagelig består af investeringer af ECB's indbetalte kapital samt beløb overført til den almindelige reservefond og til hensættelsen til dækning af finansielle risici. Den omfatter også 3.211 kapitalandele i Den Internationale Betalingsbank (BIS) til en anskaffelsespris på 42 mio. euro og andre anfordringskonti i euro.

Posten bestod af følgende komponenter:

Nettostigningen i denne post i 2024 skyldtes primært geninvestering af renteindtægter fra ECB's egenportefølje.

Note 6.3 – Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

I denne post indgår værdiændringer i udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2024 (se note 21 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse værdiændringer udgjorde 681 mio. euro (552 mio. euro i 2023). Dette resultat er opnået ved at omregne transaktionerne til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, der opnås ved at omregne transaktionerne til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 6.4 – Periodeafgrænsningsposter

Denne post omfatter følgende:

Pr. 31. december 2024 omfattede posten påløbne renter af Target-tilgodehavender hos nationale centralbanker i euroområdet for december 2024 (se note 12.2 "Forpligtelser i forbindelse med Target, netto") og påløbne renter af ECB's tilgodehavender hos nationale centralbanker i euroområdet i forbindelse med fordelingen af eurosedler i Eurosystemet for 4. kvartal 2024 (se note 5.1 "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet"). Disse beløb blev afviklet i januar 2025.

Posten omfattede også påløbne renter på værdipapirer, herunder udestående renter betalt ved erhvervelsen (se note 2.2 "Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver og tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet", note 4 "Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet" og note 6.2 "Andre finansielle aktiver").

De periodiserede indtægter i forbindelse med tilsynsopgaver svarer til de årlige tilsynsgebyrer, som vil blive opkrævet i 2025 for gebyrperioden 2024 (se note 27 "Nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner")^[53].

Resten af denne post omfattede hovedsagelig i) periodiserede indtægter fra ESCB-projekter og -tjenester (se note 29 "Andre indtægter"), ii) påløbne renter på andre finansielle instrumenter og iii) diverse forudbetalinger.

Note 6.5 – Øvrige poster

Den 31. december 2024 udgjorde denne post 53 mio. euro (88 mio. euro i 2023). Den omfattede hovedsagelig mellemværender til en værdi af 24 mio. euro (28 mio. euro i 2023) i forbindelse med swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2024 (se note 21 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse mellemværender er fremkommet ved omregning af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Posten omfattede også tilgodehavender vedrørende aktive ESCB-projekter og -tjenesteydelser (se note 29 "Andre indtægter") og mellemværender vedrørende momsrefusion.

Note 7 – Seddelomløb

I denne post indregnes ECB's andel (8 pct.) af de samlede eurosedler i omløb (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), som udgjorde 127.067 mio. euro pr. 31. december 2024 (125,378 mio. euro i 2023).

Note 8 – Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet

Centralbankerne i Eurosystemet kan acceptere kontanter som sikkerhed i forbindelse med deres udlån af PSPP-værdipapirer og PEPP-værdipapirer udstedt af den offentlige sektor uden at skulle geninvestere dem. For ECB's vedkommende gennemføres disse operationer via et specialiseret institut.

Pr. 31. december 2024 udgjorde mellemværenderne fra disse udlån, som blev gennemført med kreditinstitutter i euroområdet, i alt 2.388 mio. euro (4.699 mio. euro i 2023). Kontanter modtaget som sikkerhed blev overført til Target-konti, og eftersom de ikke var investeret ved årets udgang, er disse transaktioner anført i balancen (se "Tilbageførselsforretninger" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 18 "Værdipapirudlån")^[54].

Note 9 – Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet

Note 9.1 – Offentlig forvaltning og service

Pr. 31. december 2024 bestod denne post af indskud fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) på 73 mio. euro (143 mio. euro i 2023). Ved udgangen af 2023 omfattede den også indskud fra den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). I henhold til artikel 21 i ESCB-statutten kan ECB optræde som fiskal agent for Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne.

Note 9.2 – Andre forpligtelser

Denne post består af mellemværender i afviklingssystemer i euroområdet^[55], der er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten. Denne post udgjorde 24.482 mio. euro pr. 31. december 2024 (20.479 mio. euro i 2023).

Note 10 – Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet

Denne post omfatter følgende:

Pr. 31. december 2024 var den største komponent i denne post indskud modtaget af ECB i sin rolle som fiskal agent for Europa-Kommissionen vedrørende forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningsaktiviteter (se note 22 "Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner").

Denne post omfattede også Target-mellemværender, som bestod af mellemværender, som nationale centralbanker uden for euroområdet havde med ECB (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"), og af mellemværender i afviklingssystemer uden for euroområdet, der er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten.

Desuden omfattede posten mellemværender som følge af udestående værdipapirudlån under PSPP og værdipapirudlån til værdipapirer udstedt af den offentlige sektor under PEPP, som blev gennemført med kreditinstitutter uden for euroområdet. Kontanter modtaget som sikkerhed blev overført til Target-konti, og eftersom de ikke var investeret ved årets udgang, er disse transaktioner anført i balancen (se "Tilbageførselsforretninger" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 18 "Værdipapirudlån").

Resten af denne post består af et mellemværende, der var opstået i forbindelse med den stående, gensidige valutaaftale med Federal Reserve System. Federal Reserve Bank of New York forsyner i henhold til denne aftale ECB med amerikanske dollar ved hjælp af swaptransaktioner, således at Eurosystemets modparter kan opnå kortfristet likviditet i dollar. Samtidig gennemfører ECB back-to-back-swaptransaktioner med nationale centralbanker i euroområdet, som anvender de heraf resulterende midler til at udføre likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar med Eurosystemets modparter i form af tilbageførselsforretninger. Back-to-back-swaptransaktionerne resulterer i Eurosystem-interne mellemværender mellem ECB og de nationale centralbanker i euroområdet. De swaptransaktioner, som ECB gennemfører med Federal Reserve Bank of New York og de nationale centralbanker i euroområdet, resulterer desuden i udestående tilgodehavender og forpligtelser, som registreres på ikke-balanceførte konti (se note 21 "Valutaswap- og terminsforretninger").

Note 11 – Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet

Note 11.1 – Indlån og andre forpligtelser

Pr. 31. december 2024 var der ingen mellemværender under denne post. Ved udgangen af 2023 bestod den af en forpligtelse i fremmed valuta over for en resident uden for euroområdet. Denne forpligtelse, som opstod i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserver, var på 24 mio. euro.

Note 12 – Eurosystem-interne forpligtelser

Note 12.1 – Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver

I denne post indregnes de forpligtelser over for nationale centralbanker i euroområdet, som opstod i forbindelse med overførslen af valutareserveaktiver til ECB, da disse nationale centralbanker kom med i Eurosystemet. I overensstemmelse med artikel 30.2 i ESCB-statutten fastsættes disse bidrag i forhold til de nationale centralbankers andel i ECB's tegnede kapital.

Som resultat af den femårlige justering pr. 1. januar 2024 af de nationale centralbanker i euroområdets vægtning i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB er de nationale centralbanker i euroområdets vægtning i ECB's tegnede kapital faldet (se note 16 "Kapital og reserver"). Dette medførte en reduktion af disse forpligtelser på 109 mio. euro pr. 1. januar 2024, som blev tilbagebetalt til de nationale centralbanker i euroområdet.

Forrentningen af disse forpligtelser i 2024 er beregnet fra dag til dag til den senest foreliggende rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer, korrigeret så der tages højde for nulafkastet på guldkomponenten (se note 24.3 "Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver" og note 34 "Ændringer i den rente, der anvendes til forrentning af Eurosystem-interne mellemværender").

Note 12.2 – Forpligtelser i forbindelse med Target, netto

Denne post omfatter nationale centralbanker i euroområdets Target-mellemværender med ECB (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Faldet i Target-forpligtelser, netto kunne hovedsagelig tilskrives indgående pengestrømme som følge af i) udløb af værdipapirer under APP og PEPP, som blev afviklet via Target-konti og kun delvis blev opvejet af geninvesteringerne under PEPP (se note 4 "Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet") og ii) højere indskud modtaget af ECB i rollen som fiskal agent for Europa-Kommissionen vedrørende forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningsaktiviteter (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet"). Effekten af disse faktorer er delvis udlignet, hovedsagelig af udgående pengestrømme fra renteudgifter på ECB's Target-nettoforpligtelse (se note 24.5 "Nettorenteudgifter fra Target-mellemværender med nationale centralbanker").

Med undtagelse af mellemværender, der opstår som følge af back-to-back-swaptransaktioner i forbindelse med likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar, er forrentningen af de Target-positioner, som de nationale centralbanker i euroområdet holdt over for ECB i 2024, beregnet fra dag til dag til den senest foreliggende rente, som anvendes af Eurosystemet ved auktionerne i forbindelse med de primære markedsoperationer (se note 24.5 "Nettorenteudgifter fra Target-mellemværender med nationale centralbanker" og note 34 "Ændringer i den rente, der anvendes til forrentning af Eurosystem-interne mellemværender").

Note 12.3 – Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto

Denne post udgjorde 40 mio. euro pr. 31. december 2024 (40 mio. euro i 2023). Den bestod hovedsagelig af indskud modtaget af ECB i sin rolle som fiskal agent for Europa-Kommissionen vedrørende forvaltningen af EU's lånoptagelses- og långivningsaktiviteter (se note 22 "Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner").

Note 13 – Andre forpligtelser

Note 13.1 – Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter

Pr. 31. december 2024 var der ingen mellemværender under denne post. Ved udgangen af 2023 omfattede denne post primært værdiændringer i udestående valutaswaps og terminsforretninger i fremmed valuta (se note 21 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Værdiændringerne udgjorde 68 mio. euro. Dette resultat er opnået ved at omregne transaktionerne til euro til den kurs, der gælder på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, der opnås ved at omregne transaktionerne til euro til den pågældende valutas gennemsnitskurs pr. samme dato (se "Ikke-balanceførte poster" og "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Note 13.2. – Periodeafgrænsningsposter

Denne post omfatter følgende:

Pr. 31. december 2024 var de to hovedkomponenter i denne post påløbne renter på de nationale centralbankers Target-tilgodehavender for december 2024 (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet" og note 12.2 "Forpligtelser i forbindelse med Target, netto") og påløbne renter på nationale centralbanker i euroområdets tilgodehavender i 2024 i forbindelse med overførte valutareserveaktiver til ECB (se note 12.1 "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver"). Disse beløb blev afviklet i januar 2025.

Posten omfattede også påløbne renter på indlån modtaget af ECB i sin rolle som fiskal agent (se note 9.1 "Offentlig forvaltning og service", note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet" og note 12.3 "Andre forpligtelser inden for Eurosystemet, netto").

Den resterende del af posten omfattede hovedsagelig i) påløbne renter på mellemværender i afviklingssystemer i euroområdet, der er tilsluttet Target gennem Target-ECB-komponenten (se note 9.2 "Andre forpligtelser"), og ii) forskellige periodeafgrænsningsposter.

Note 13.3 – Øvrige poster

Pr. 31. december 2024 udgjorde denne post 1.327 mio. euro (1.401 mio. euro i 2023). Det samlede beløb omfatter mellemværender på 574 mio. euro (635 mio. euro i 2023) i forbindelse med udestående swap- og terminsforretninger i fremmed valuta pr. 31. december 2024 (se note 21 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disse mellemværender er fremkommet ved omregning af transaktionerne til deres værdi i euro til den pågældende valutas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet, sammenlignet med de euroværdier, som transaktionerne oprindeligt blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Posten omfatter også en leasingforpligtelse på 110 mio. euro (117 mio. euro i 2023) (se "Leasingkontrakter" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis").

Desuden omfatter posten ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse vedrørende pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser til medarbejdere^[56], medlemmer af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB.

ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede ydelser

Balancen
Hvad angår ydelser efter fratræden og andre langsigtede personaleydelser, er nedenstående beløb indregnet i balancen under "Øvrige poster" (passiver):

Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medarbejderne udgør 2.712 mio. euro i 2024 (2.458 mio. euro i 2023) inkl. uafdækkede ydelser på 293 mio. euro (278 mio. euro i 2023) i forbindelse med andre ydelser efter fratræden end pension og andre langsigtede personaleydelser. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse over for medlemmerne af Direktionen og medlemmerne af Tilsynsrådet på 37 mio. euro (35 mio. euro i 2023) vedrører udelukkende ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, som er uafdækkede.

Genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse er indregnet i balancen under "Revalueringskonti". I 2024 var gevinsterne ved genberegning af denne post 416 mio. euro (238 mio. euro i 2023) (se note 15 "Revalueringskonti").

Ændringer i den ydelsesbaserede forpligtelse, ordningens aktiver og resultater af genberegning
Der var følgende ændringer i nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse:

Omkostningerne til ydelsesbaserede ordninger vedrørende tidligere regnskabsår vedrørte i 2024 nuværende bidragydere og pensionister og var resultatet af en ændring af reglerne for ECB's pensionsordninger i 2024. Ifølge denne stemmer den årlige stigning i pensionerne overens med de generelle årlige lønjusteringer for ECB's medarbejdere fra 2026.

De samlede gevinster ved genberegning på den ydelsesbaserede forpligtelse i 2024 opstod hovedsagelig som følge af forhøjelsen af den diskonteringssats, der anvendes ved den aktuarmæssige værdiansættelse, fra 3,4 pct. i 2023 til 3,6 pct. i 2024, og ændringer i de demografiske forudsætninger.

Der var følgende ændringer i dagsværdien af ordningens aktiver vedrørende medarbejderne:

Genberegningsgevinsterne fra ordningens aktiver i 2024 afspejlede, at det faktiske afkast på andelene var højere end den skønnede renteindtægt på ordningens aktiver, som var baseret på antagelsen om en diskonteringssats på 3,4 pct.

Der var følgende ændringer i resultaterne af genberegningen:

Resultatopgørelsen
Indregnede beløb i resultatopgørelsen:

De indregnede beløb i resultatopgørelsen for omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår, renteudgifter på forpligtelsen og renteindtægter fra ordningens aktiver beregnes ud fra det foregående års satser. Den diskonteringssats, der blev anvendt ved den aktuarmæssige værdiansættelse, faldt fra 3,9 pct. i 2022 til 3,4 pct. i 2023, hvilket resulterede i højere omkostninger i 2024. Renteomkostningerne på forpligtelsen og renteindtægten på ordningens aktiver steg også som følge af højere saldi, som opvejede virkningen af den lavere anvendte diskonteringssats.

Omkostningerne til ydelsesbaserede ordninger vedrørende tidligere regnskabsår som følge af ændringen af reglerne for ECB's pensionsordninger i 2024 er indregnet fuldt ud i resultatopgørelsen for det år, hvor ændringsafgørelsen blev truffet.

Primære forudsætninger
I udarbejdelsen af de vurderinger, der henvises til i denne note, har de uafhængige aktuarer anvendt forudsætninger, som Direktionen har godkendt med henblik på regnskabsaflæggelse og oplysning. De væsentligste forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af forpligtelsen i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede personaleydelser, var:

Note 14 – Hensættelser

Note 14.1 – Andre hensættelser

Denne post bestod af administrative hensættelser på 72 mio. euro pr. 31. december 2024 (67 mio. euro i 2023).

Note 15 – Revalueringskonti

Denne post består hovedsagelig af revalueringsbalancer som følge af urealiserede gevinster på aktiver, passiver og ikke-balanceførte instrumenter (se "Resultatføring", "Guld samt aktiver og passiver i fremmed valuta", "Værdipapirer" og "Ikke-balanceførte instrumenter" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Posten omfatter også genberegninger af ECB's ydelsesbaserede nettoforpligtelse i forbindelse med pensionsydelser og ydelser efter fratrædelse (se "ECB's pensionsordninger og ydelser efter fratrædelse og andre langfristede ydelser" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 13.3 "Øvrige poster").

Revalueringskontiene voksede i 2024, hovedsagelig som følge af stigningen i markedsprisen i euro på guld. Revalueringskontiene vedrørende valuta steg også, hovedsagelig som følge af styrkelsen af den amerikanske dollar over for euroen.

Følgende valutakurser blev anvendt ved revalueringen ultimo året:

Note 16 – Kapital og reserver

Note 16.1 – Kapital

Ændring af ECB's fordelingsnøgle for kapitalindskud
I henhold til ESCB-statuttens artikel 29 skal de andele, der tildeles de nationale centralbanker i fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB, justeres hvert femte år^[57]. Den femte justering efter ECB's oprettelse blev foretaget den 1. januar 2024.

ECB's indbetalte kapital
ECB's indbetalte kapital faldt med 23 mio. euro pr. 1. januar 2024. Dette skyldes den samlede nedjustering på 0,2200 procentpoint i de andele, der er tildelt de nationale centralbanker i euroområdet (som har indbetalt deres kapitalandele fuldt ud) i ECB's tegnede kapital på 10.825 mio. euro, og den tilsvarende opjustering af de andele, der er tildelt de nationale centralbanker uden for euroområdet (som kun indbetaler 3,75 pct. af deres kapitalandele).

Nedenstående tabel viser ændringerne i fordelingsnøglen, kapitalindskuddet og den indbetalte kapital:

De nationale centralbanker i euroområdet har indbetalt deres andel i den tegnede kapital fuldt ud.

De nationale centralbanker uden for euroområdet skal indbetale 3,75 pct. af deres andel i den tegnede kapital som bidrag til ECB's driftsudgifter. Nationale centralbanker uden for euroområdet er ikke berettigede til en andel af ECB's overskud, ligesom de heller ikke bidrager til dækningen af ECB's eventuelle tab.

Note 17 – Fremførte akkumulerede tab

Denne post udgjorde 1.266 mio. euro pr. 31. december 2024 (nul i 2023). Den indeholdt ECB's tab i 2023, som på baggrund af en beslutning truffet af Styrelsesrådet blev overført til ECB's balance til modregning i fremtidige overskud.

2.5 Ikke-balanceførte poster

Note 18 – Værdipapirudlån

Som led i forvaltningen af egenkapitalen har ECB indgået en aftale om værdipapirudlån, der indebærer, at et specialiseret institut foretager værdipapirudlånstransaktioner på ECB's vegne. I overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutninger har ECB også stillet værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, til rådighed for udlån^[58].

Afhængig af den modtagne sikkerhed bogføres værdipapirudlånstransaktioner på i) ikke-balanceførte konti, når de udføres med sikkerhed i værdipapirer, eller på ii) balanceførte konti, når de udføres med sikkerhed i kontanter, som ikke er investeret ved årets udgang (se note 8 "Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet" og note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet").

Markedsværdien af de udlånte værdipapirer og den tilsvarende sikkerhedsstillelse var som følger:

Note 19 – Rentefutures

Følgende transaktioner omregnet til markedskurser ultimo året var udestående ved årets udgang:

Disse transaktioner blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve.

Note 20 – Terminsforretninger i værdipapirer

Pr. 31. december 2024 var der ingen terminsforretninger i udestående værdipapirer. Ved udgangen af 2023 var der til sammenligning fortsat udestående terminskøb og -salg af værdipapirer, hver til beløb på 45 mio. euro, omregnet til valutakurserne ultimo året:

Disse transaktioner blev udført i forbindelse med forvaltningen af ECB's valutareserve.

Note 21 – Valutaswap- og terminsforretninger

Forvaltning af valutareserver
Valutaswap- og terminsforretninger blev udført i sammenhæng med forvaltningen af ECB's valutareserve. Der var følgende udestående tilgodehavender og forpligtelser som følge af disse transaktioner, omregnet til valutakurserne ultimo året:

Likviditetstilførende swapaftaler ECB indgår i et swap-line-netværk af centralbanker og har gensidige swapaftaler med Bank of Canada, Bank of England, Bank of Japan, Federal Reserve System og Schweizerische Nationalbank. ECB har også en gensidig swapaftale med People's Bank of China. Disse swapaftaler giver mulighed for tilførsel af i) likviditet i en hvilken som helst af de ovennævnte centralbankers valutaer til banker i euroområdet eller ii) eurolikviditet til finansielle institutioner i de ovennævnte centralbankers jurisdiktioner. ECB har desuden indgået swapaftaler med Danmarks Nationalbank og Sveriges Riksbank om tilførsel af eurolikviditet til finansielle institutioner i deres jurisdiktioner. Formålet med ovennævnte ordninger er at mindske spændingerne på de internationale finansieringsmarkeder og minimere risikoen for negative feedback-effekter^[59].

Udestående tilgodehavender og forpligtelser i amerikanske dollar med en afviklingsdato i 2025 opstod i forbindelse med formidlingen af dollarlikviditet til Eurosystemets modparter (se note 10 "Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet").

Note 22 – Forvaltning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner

I 2024 havde ECB fortsat ansvaret for forvaltningen af konti og for behandlingen af betalinger i forbindelse med EU's lånoptagelses- og långivningstransaktioner indgået under faciliteten for mellemfristet finansiel støtte, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og låneaftalen for Grækenland.

Som reaktion på covid-19-pandemien ydede EU lån til medlemsstaterne inden for sit instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Adgangen til dette instrument udløb den 31. december 2022, men de relevante udstedelser bestod af obligationer med en løbetid fra 5 til 30 år.

I 2024 fortsatte EU også med at stille finansiering til rådighed i form af finansiel støtte, som ikke skal betales tilbage, og støtte i form af lån til medlemsstaterne under programmet Next Generation EU (NGEU), som blev oprettet for at støtte den økonomiske genopretning i EU og samtidig fremme den grønne og den digitale omstilling af økonomien i EU. I 2024 ydede EU desuden støtte både til Ukraine i form af lån i henhold til den nye forordning om oprettelse af Ukrainefaciliteten, herunder ekstraordinær mellemfinansiering, og til Den Arabiske Republik Egypten i form af kortsigtet makrofinansiel bistand. ECB bistod Europa-Kommissionen med forvaltningen af transaktionerne i forbindelse med disse instrumenter.

Desuden fungerer ECB som betalingsagent for Europa-Kommissionen i forbindelse med EU's nye udstedelsestjeneste, der blev iværksat i januar 2024.

I 2024 håndterede ECB betalinger i forbindelse med samtlige ovennævnte transaktioner.

Note 23 – Eventualforpligtelser i tilknytning til verserende retssager

Der er anlagt sag mod ECB i forbindelse med udøvelsen af dens tilsynsfunktion over for Banca Carige S.p.A. (Banca Carige). I to af disse retssager har Banca Cariges aktionærer nedlagt påstand om, at ECB pålægges at betale erstatning for den skade, som Banca Carige angiveligt er blevet påført som følge af forskellige handlinger fra ECB's side i forbindelse med udøvelsen af dens tilsynsfunktioner over for Banca Carige, herunder både påstået passivitet og påståede skadevoldende handlinger. ECB vandt den ene af de to retssager ved første instans. Den relevante dom fra Retten er appelleret af modparten og verserer i øjeblikket for Domstolen. Den anden retssag verserer stadig for Retten. Disse retssager vil blive afgjort under hensyntagen til bl.a. det endelige resultat af andre relaterede sager. I en af sagerne vurderede Den Europæiske Unions Ret i sin dom af 12. oktober 2022, at der ikke var et relevant retsgrundlag i italiensk ret for ECB's afgørelse om at sætte Banca Carige under midlertidig administration. Retten annullerede derfor ECB's afgørelse om at sætte Banca Carige under midlertidig administration og den første forlængelse af den midlertidige administration i 2019. ECB har imidlertid appelleret Rettens dom til EU-Domstolen, som stadig kan omstøde dommen. Der er anlagt annullationssøgsmål vedrørende yderligere to afgørelser fra ECB om forlængelse af midlertidig administration, som endnu ikke er afsluttet.

2.6 Noter til resultatopgørelsen

Note 24 – Nettorenteindtægter/-udgifter

Note 24.1 – Nettorenteindtægter fra valutareserver

Nettorenteindtægter eller -udgifter fra ECB's valutareserver, opdelt efter instrumenttype, er anført nedenfor:

Nettorenteindtægter eller -udgifter fra ECB's valutareserver, opdelt efter valuta, er anført nedenfor:

Note 24.2 – Renteindtægter fra tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet

I 2024 udgjorde renteindtægter i forbindelse med ECB's andel på 8 pct. af den værdi af eurosedler i omløb (se "Seddelomløb" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis" og note 5.1 "Tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet") 5.232 mio. euro (4.817 mio. euro i 2023). Stigningen skyldtes den højere gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i forhold til sidste 2023 (4,1 pct. i 2024 sammenlignet med 3,8 pct. i 2023).

Note 24.3 – Forrentning af de nationale centralbankers tilgodehavender vedrørende overførte valutareserver

I 2024 beløb udgifterne til forrentning af de nationale centralbanker i euroområdets tilgodehavender vedrørende valutareserver overført til ECB (se note 12.1 "Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver") sig til 1.448 mio. euro (1.335 mio. euro i 2023). Stigningen skyldtes den højere gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i forhold til 2023 (4,1 pct. i 2024 sammenlignet med 3,8 pct. i 2023).

Note 24.4 – Nettorenteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde

Nettorenteindtægter fra værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde er anført nedenfor:

Note 24.5 – Nettorenteudgifter fra Target-mellemværender med nationale centralbanker

Nettorenteindtægter eller -udgifter fra Target-mellemværender med nationale centralbanker

Stigningen skyldtes hovedsagelig den højere gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer (4,1 pct. i 2024, 3,8 pct. i 2023).

Note 25 – Realiserede gevinster/tab på finansielle operationer

De realiserede gevinster/tab på finansielle operationer fordelte sig som følger:

Realiserede nettobørskurstab omfatter realiserede gevinster og tab på værdipapirer og rentefutures. De realiserede nettobørskurstab i 2024 skyldtes hovedsagelig den regnskabsmæssige behandling af amortiseringen af over- og underkurs i forbindelse med tilbagebetaling af værdipapirer i ABSPP^[60]. De realiserede nettobørskurstab blev delvis opvejet af realiserede valutakursgevinster, som i vid udstrækning var et resultat af kursnedskrivningerne ved årets udgang på en række værdipapirer i amerikanske dollar.

Nedenstående tabel viser realiserede gevinster og tab på finansielle operationer pr. valuta og pr. kvartal:

Note 26 – Nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner

Der blev foretaget følgende nedskrivninger af finansielle aktiver og positioner:

Kursværdien på en række værdipapirer, hovedsagelig i dollarporteføljen, faldt sideløbende med en stigning i de tilsvarende afkast frem mod slutningen af 2024. Dette førte til urealiserede børskurstab i løbet af året.

De urealiserede valutakurstab opstod som følge af nedskrivningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum på ECB's beholdning af japanske yen til kursen ultimo året. Dette afspejler den japanske yens depreciering over for euroen siden opkøbene.

Note 27 – Nettoindtægter/-udgifter fra gebyrer og provisioner

Indtægter, der indregnes i denne post, består hovedsagelig af tilsynsgebyrer. Udgifter omfatter først og fremmest depotgebyrer.

Indtægter og udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne
Banktilsynsrelaterede indtægter omfatter hovedsagelig indtægter fra tilsynsgebyrer. ECB opkræver årlige gebyrer fra enhederne under tilsyn for at dække udgifterne i forbindelse med udførelsen af tilsynsopgaverne. På grundlag af ECB's faktiske årlige udgifter til dens banktilsynsopgaver beløb indtægterne fra tilsynsgebyrer for 2024 sig til 681 mio. euro (654 mio. euro i 2023).

For at beregne det beløb, der skal opkræves i tilsynsgebyrer, justeres de faktiske årlige udgifter for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker for tidligere gebyrperioder og andre justeringer, herunder påløbne renter som følge af sene betalinger^[61]. Efter korrektion for påløbne renter som følge af sene betalinger og nettotilbagebetalinger til enkelte banker for tidligere gebyrperioder svarer de årlige tilsynsgebyrer, der skal opkræves fra enhederne under tilsyn for gebyrperioden 2024, til omtrent det samme beløb som de faktiske årlige udgifter på 681 mio. euro^[62] (se note 6.4 "Periodeafgrænsningsposter"). De individuelle tilsynsgebyrer bliver opkrævet i 2. kvartal 2025^[63].

ECB har også ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's gældende banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter tages ikke med i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, ligesom tilbagebetalingen af sådanne sanktioner ikke medregnes, hvis tidligere afgørelser om sanktioner ændres eller ophæves. I stedet indregnes de pågældende beløb i ECB's resultatopgørelse. I 2024 beløb de indtægter, der opstod som følge af sanktioner, som ECB pålagde enheder under tilsyn, sig til 16 mio. euro (18 mio. euro i 2023).

ECB's indtægter i forbindelse med tilsynsopgaver var derfor:

Banktilsynsrelaterede udgifter vedrører det direkte tilsyn med signifikante enheder, overvågning af tilsynet med mindre signifikante enheder og udførelsen af horisontale og specialiserede opgaver. De udgøres af de direkte udgifter til ECB's banktilsynsfunktion og de relevante udgifter i forbindelse med støttefunktioner, der er nødvendige for, at ECB kan leve op til sit tilsynsmæssige ansvar. De afspejler tjenester vedrørende bygnings- og facilitetsforvaltning, HR, IT, juridiske tjenester, revision og administration, kommunikation og oversættelse m.m.

De faktiske udgifter i forbindelse med ECB's tilsynsopgaver, som dækkes af de årlige tilsynsgebyrer for 2024, udgjorde 681 mio. euro (654 mio. euro i 2023). Ud over virkningen af inflationen bidrog intensiveringen af tilsynsinitiativerne sammen med højere omkostninger i forbindelse med den løbende udvikling og forbedring af de IT-systemer, der er specifikt beregnet til banktilsyn, til den samlede stigning i disse udgifter.

Note 28 – Indtægter fra kapitalandele og kapitalindskud

Afkastet på 1 mio. euro i 2024 (1 mio. euro i 2023) af ECB's kapitalandele i BIS (se note 6.2 "Andre finansielle aktiver") er anført under denne post.

Note 29 – Andre indtægter

Diverse andre indtægter udgjorde 119 mio. euro i 2024 (72 mio. euro i 2023). Det samlede beløb stammede primært fra de deltagende nationale centralbankers bidrag til ECB's omkostninger i forbindelse med aktive ESCB-projekter og -tjenesteydelser.

Note 30 – Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne var følgende:

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2024, angivet i fuldtidsækvivalenter (FTE)^[64], var 4.297 (4.222 i 2023), heraf 386 i ledende stillinger (380 i 2023).

Højere omkostninger til ydelser efter fratræden som følge af en ændring af reglerne for ECB's pensionsordning i 2024. I overensstemmelse med ECB's relevante regnskabsregler for pension blev omkostningerne til ydelsesbaserede ordninger vedrørende tidligere regnskabsår som følge af denne ændring bogført fuldt ud i resultatopgørelsen for 2024, da beslutningen blev truffet (se note 13.3 "Øvrige poster"). Lønninger mv. steg i overensstemmelse med det planlagte højere gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB og de regelmæssige lønjusteringer.

Aflønning af Direktionen og Tilsynsrådet
Direktionsmedlemmer og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB, modtager en grundløn og et boligtillæg. I stedet for boligtillægget får formanden stillet en bolig til rådighed. Medlemmerne af Direktionen og formanden for Tilsynsrådet modtager desuden et repræsentationstillæg. I henhold til ansættelsesvilkårene for ansatte i Den Europæiske Centralbank kan medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet have ret til husstands-, børne- og uddannelsestillæg samt andre tillæg, der afhænger af det enkelte medlems forhold. Af grundlønnen svares skat til EU, og indbetalinger til pensions-, syge-, langtidspleje- og ulykkesforsikring fratrækkes. Tillæg er skattefrie og ikke-pensionsbærende.

I 2024 er følgende udbetalt i grundløn til medlemmerne af Direktionen og de medlemmer af Tilsynsrådet, som er ansat af ECB (dvs. ekskl. repræsentanterne for de nationale tilsynsmyndigheder)^[65]:

De samlede tillæg, som blev udbetalt til medlemmerne af Direktionen og Tilsynsrådet, samt ECB's bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for disse medlemmer udgjorde i alt 1.254.013 euro (1.169.703 euro i 2023).

Fratrædelsesgodtgørelse kan udbetales til afgåede medlemmer af både Direktionen og Tilsynsrådet i en begrænset periode, efter at de har afsluttet deres embedsperiode. I 2024 udgjorde disse godtgørelser, relaterede tillæg og ECB's bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for afgåede medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet 552.772 euro (365.864 euro i 2023). Stigningen skyldtes, at et større antal tidligere bestyrelsesmedlemmer modtog disse betalinger i 2024 sammenlignet med 2023.

Pensionsbetalinger, herunder ydelser efter fratrædelse og bidrag til sygesikrings-, langtidspleje- og ulykkesforsikringsordninger for afgåede medlemmer af Direktionen og Tilsynsrådet og deres pårørende beløb sig til 2.185.215 euro (2.670.313 euro i 2023)^[66]. I 2024 omfattede dette beløb en engangsbetaling til et tidligere medlem i forbindelse med dennes afgang. I 2023 omfattede det et engangsbeløb til et tidligere medlem i forbindelse med dennes pensionering. Disse udbetalinger blev foretaget i stedet for fremtidige pensionsudbetalinger.

Note 31 – Administrationsomkostninger

Administrationsomkostningerne var følgende:

Stigningen i administrationsomkostningerne i 2024 skyldtes hovedsagelig i) højere IT-udgifter i forbindelse med den digitale omstilling ("IT-relaterede udgifter") og ii) ECB's bidrag til udvidelsen af børnepasningsfaciliteter i Europaskolen Frankfurt ("Personalerelaterede udgifter"). Inflationen påvirkede fortsat række udgifter under denne post.

Note 32 – Tjenesteydelser i forbindelse med seddelproduktion

I 2024 beløb denne udgift sig til 9 mio. euro (9 mio. euro i 2023). De samlede udgifter vedrørte hovedsagelig transportudgifter i forbindelse med levering af nye eurosedler fra seddeltrykkerierne til de nationale centralbanker samt til transport af eurosedler mellem nationale centralbanker med henholdsvis for små og for store lagre af eurosedler. Omkostningerne dækkes centralt af ECB.

Note 33 – Overførsler til/fra hensættelser til dækning af finansielle risici

I 2023 omfattede denne post den fulde frigivelse af hensættelsen til dækning af finansielle risici på 6.620 mio. euro til delvis dækning af tab som følge af eksponeringer mod finansielle risici (se "Hensættelse til dækning af finansielle risici" i afsnit 2.3 "Anvendt regnskabspraksis"). Som følge heraf var denne hensættelse nul pr. 31. december 2023. Der var ingen overførsler i 2024.

2.7 Begivenheder efter balancedagen

Note 34 –Ændringer i den rente, der anvendes til forrentning af Eurosystem-interne mellemværender

Den 13. marts 2024 vedtog Styrelsesrådet en række principper for gennemførelsen af pengepolitikken i fremtiden, og at det blandt andre vigtige parametre fortsat vil styre pengepolitikken gennem renten på indlånsfaciliteten^[67]. I denne forbindelse besluttede Styrelsesrådet, at renten på indlånsfaciliteten fra 1. januar 2025 skulle danne grundlag for forrentningen af i) Target-mellemværender med de nationale centralbanker i euroområdet, ii) tilgodehavender i forbindelse med fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og iii) forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver.

2.8 Årsregnskab 2020-24

Balancen

Resultatopgørelsen