SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Året kort fortalt

A person wearing a pink jacket and scarf

Description automatically generated

I 2023 konsoliderede ECB sine fremskridt med bekæmpelsen af inflationen i euroområdet. Da året begyndte, var den samlede inflation stadig tæt på at være rekordhøj. De negative effekter af tidligere udbuds- og efterspørgselsstød var ganske vist aftagende, men fik stadig priserne til at stige. To vigtige udviklingstendenser banede dog vejen for et kraftigt fald i inflationen i løbet af året.

For det første begyndte effekterne af tidligere stød at aftage. Energipriserne faldt kraftigt efter deres himmelflugt som følge af Ruslands uberettigede krig mod Ukraine, og de globale forsyningsflaskehalse lempedes yderligere. Faldet i energipriserne især tegnede sig for halvdelen af inflationsnedgangen i 2023. For det andet fortsatte ECB med at stramme pengepolitikken. Det forstærkede inflationsnedgangen ved at dæmpe efterspørgslen. I alt hævede vi renterne med yderligere 200 basispoint fra januar til september.

I den forbindelse fortsatte vi med at benytte en dataforankret tilgang til rentebeslutningerne i lyset af de meget usikre forhold. For præcist at kunne vurdere, hvor meget vi skulle hæve renterne, har vi indført tre kriterier: inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. I september oplevede vi, at inflationsudsigterne blev bedre, og at pengepolitikken blev gennemført effektivt. Den underliggende inflation var dog stadig for høj, og det indenlandske prispres var stærkt.

På dette grundlag besluttede vi, at ECB's officielle renter har nået et niveau, der – hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid – vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores mål. Samtidig forpligtede vi os til at holde renterne på dette niveau, så længe det er nødvendigt, samtidig med at vi fortsætter med at benytte en dataforankret tilgang baseret på de samme kriterier for at fastlægge et passende niveau for og en passende varighed af restriktionen.

Samtidig arbejdede vi videre med normaliseringen af Eurosystemets balance for at sikre, at den fortsat var i overensstemmelse med vores overordnede pengepolitiske linje. Den faldt med over 1 billion euro i 2023, og en stor del af nedgangen kunne tilskrives forfald og førtidsindfrielser inden for rammerne af vores målrettede langfristede markedsoperationer. Vi afsluttede også geninvesteringerne under vores opkøbsprogram, efterhånden som året skred frem. Og i december annoncerede vi den gradvise udfasning af geninvesteringer under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation.

Samtidig med at vi konsoliderede vores fremskridt med bekæmpelsen af inflationen, øgede vi vores indsats for at indarbejde klimarelaterede risici i vores opgaver. I marts offentliggjorde vi de første klimarelaterede finansielle oplysninger om Eurosystemets beholdninger af virksomhedsobligationer. Kulstofintensiteten i vores geninvesteringer af virksomhedsaktiver faldt med ca. to tredjedele i de 12 måneder fra oktober 2022, hvor vi begyndte at vægte dem i retning af udstedere med bedre klimaresultater.

I 2023 gjorde vi betydelige fremskridt på et andet område, der er afgørende for vores arbejde, nemlig betalinger. Vi lancerede vores nye T2-engrosbetalingssystem i marts. T2 bidrager til Europas finansielle markeders harmonisering og effektivitet, idet der indføres et nyt realtidsbruttoafviklingssystem – som erstatter Target2, der havde været i drift siden 2007. Det strømliner også likviditetsstyringen af centralbankpenge.

Vi iværksatte også forberedelsesfasen til projektet om en digital euro. Denne fase begyndte i november efter en toårig undersøgelsesfase med gode resultater og vil danne grundlag for en potentiel udstedelse af en digital euro. En digital euro vil supplere kontanter, ikke erstatte dem. Kontanter er fortsat det hyppigst anvendte betalingsmiddel blandt borgerne i euroområdet, og et klart flertal mener, at det er vigtigt at kunne betale med kontanter.

Det er til dels grunden til, at ECB er ved at udarbejde en ny serie eurosedler – det mest håndgribelige og synlige symbol på europæisk enhed. Styrelsesrådet valgte "Europæisk kultur" og "Floder og fugle" som to potentielle temaer for den nye serie på grundlag af to offentlige undersøgelser, der blev gennemført i sommeren 2023. I fremtiden får Europas borgere mulighed for at give udtryk for deres præferencer på en liste over mulige design, og ECB forventes at træffe beslutning om de endelige design i 2026.

I et år, hvor ECB havde 25-års jubilæum, fejrede vi Kroatiens tiltrædelse af euroområdet. Med Kroatiens indførelse af euroen i januar nåede antallet af lande i euroområdet op på 20 – næsten det dobbelte af, hvad det var, da den fælles valuta blev indført. Udvidelsen af euroområdet afspejler, at vores valutaunion fortsat er attraktiv i en stadig mere uforudsigelig verden. I 2023 var folks støtte til euroen fortsat tæt på at være rekordhøj.

Det kunne vi aldrig have opnået uden ECB-medarbejdernes hårde arbejde og engagement i ECB's mission: at fastholde prisstabilitet for folk i euroområdet. Det er en ære at stå i spidsen for dem og denne institution.

Frankfurt am Main, april 2024

Christine Lagarde

Formand

Året i tal

Arbejdsmarkedet i euroområdet var robust

Inflationen i euroområdet faldt kraftigt

Arbejdsløsheden i euroområdet var i gennemsnit [6,5 %] i 2023, idet den faldt fra 6,6 % i januar til 6,5 % i marts og forblev stort set stabil resten af året.

Den samlede inflation i euroområdet lå på 2,9 % i december 2023, dvs. et fald imod de 9,2 % i december 2022. Faldet var i stigende grad bredt funderet på tværs af komponenter.



ECB hævede sine officielle renter yderligere

Euroområdets bankers modstandsdygtighed styrkedes yderligere

ECB hævede sine officielle renter med yderligere 200 basispoint i 2023, hvilket bragte renten på indlånsfaciliteten op på 4 %. Stramningen af pengepolitikken blev i høj grad transmitteret ud i økonomien.

Den egentlige kernekapitalprocent i euroområdets banker lå på 15,6 % i tredje kvartal. Det var tæt på det højeste niveau siden oprettelsen af det europæiske banktilsyn og afspejlede bankporteføljernes højere rentabilitet samt nedbringelse af deres risiko.



Betalingspræferencer

Nye statistiske ECB-indikatorer om klimaforandringer

60 % af borgerne i euroområdet mener, at det er vigtigt at have mulighed for at betale kontant. Samtidig foretrækker lidt over halvdelen af forbrugerne i euroområdet at betale med kort eller andre elektroniske betalingsmetoder.

Som en del af sin bredere klimahandlingsplan har ECB offentliggjort tre nye sæt statistiske indikatorer om bæredygtig finansiering, CO2-udledning og fysiske risici.



Den Europæiske Centralbank fyldte 25 år

Dekarbonisering af erhvervsporteføljen

I 2023 fejrede ECB sit 25-års jubilæum med budskabet "The Value of Unity", som gav ECB mulighed for at fremhæve den fælles valutas succes og dens fordele for Europas borgere.

Geninvesteringernes CO2-intensitet faldt med mere end 65 % i de 12 måneder, der fulgte efter påbegyndelsen af de klimaprioriterede geninvesteringer i oktober 2022.

1 Inflationen faldt kraftigt, og ECB's pengepolitiske stramninger slog fortsat kraftigt igennem

Den globale økonomi klarede sig bedre i 2023 end oprindeligt forventet og fortsatte opsvinget i et moderat tempo. Opsvinget var primært drevet af økonomisk vækst i de nye markedsøkonomier og USA, mens de fleste andre udviklede økonomier blev mere påvirket af stramme finansieringsforhold og betydelig geopolitisk usikkerhed. Den globale inflation faldt markant, da priserne på energiråvarer faldt, omend det underliggende prispres forblev højt. Euroen blev styrket både i nominelt effektive termer og over for den amerikanske dollar.

I euroområdet blev økonomiske vækst svækket i 2023. Industrien blev især påvirket af strammere finansieringsvilkår, høje inputomkostninger og svag global efterspørgsel, mens servicesektoren i starten stadig blev understøttet af de vedvarende effekter fra genåbningen af økonomien efter pandemien. Mens ECB's rentestramninger havde en stærk indvirkning på den økonomiske aktivitet, forblev arbejdsmarkedet relativt modstandsdygtigt. Euroområdets regeringer fortsatte med at afvikle de støtteforanstaltninger, der blev vedtaget som reaktion på pandemien, energipriserne og inflationschokkene, og tilbagerullede dermed en del af de tidligere finanspolitiske lempelser. Den samlede inflation faldt kraftigt i euroområdet, især hjulpet på vej af energiinflationen, der faldt helt ned til et negativt territorium, da de kraftige energiprisstigninger i 2022 afvikledes. Den underliggende inflation begyndte desuden at aftage, hvilket var en indikator på en generel disinflationær proces og afspejlede tidligere choks aftagende effekt og den strammere pengepolitiks stadigt stigende effekt. Det indenlandske prispres erstattede dog det eksterne pres som den vigtigste inflationsfaktor, da arbejdsmarkedet understøttede en stærk nominel lønudvikling, hvor lønmodtagerne søgte kompensation for tidligere inflationsbetingede tab af købekraft.

1.1 Den globale økonomiske aktivitet voksede i et moderat tempo, mens den samlede inflation faldt

Den globale økonomiske vækst var moderat på grund af pengepolitiske stramninger og stor usikkerhed.

Den globale økonomi fortsatte med at vokse i et moderat tempo i 2023, hvor væksten på 3,5 % forblev stort set uændret i forhold til 2022 (figur 1.1).[1] Selvom væksten var afdæmpet fra et historisk perspektiv, var den højere end forventet i starten af året, understøttet af stærke arbejdsmarkeder og stor efterspørgsel efter tjenesteydelser på trods af fortsatte pengepolitiske stramninger.[2] Den globale økonomi blev hovedsageligt drevet af aktiviteten i de nye markedsøkonomier og USA, mens stramme finansieringsforhold i de fleste andre udviklede økonomier og de langvarige virkninger af geopolitiske faktorer på energipriserne tyngede efterspørgslen mere væsentligt. I USA var økonomien mere modstandsdygtig end forventet på grund af en robust, indenlandsk efterspørgsel og et stærkt arbejdsmarked. Uroen i den amerikanske finanssektor i begyndelsen af året havde ikke nogen væsentlig makroøkonomisk effekt. I Kina blev et økonomisk opsving i begyndelsen af året, efter lempelsen af de meget restriktive pandemirelaterede tiltag i december 2022, afbrudt af en fornyet nedgang i boligsektoren samt en svag indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel. Den kinesiske økonomi nåede ikke desto mindre regeringens erklærede vækstmål på omkring 5 %.

Figur 1.1

Globalt BNP og dets sammensætning

a) Global vækst i realt BNP

b) Den globale væksts sammensætning

(årlige procentvise ændringer)

(bidrag i procentpoint)

Kilde: ECB, ECB's stabs beregninger og ECB's stabs makroøkonomiske prognoser, marts 2024.
Anm.: "Globalt BNP" omfatter ikke euroområdet. Gennemsnittet før pandemien er for perioden fra 2012 til 2019. Værdierne for 2023 er estimater baseret på tilgængelige data og ECB's makroøkonomiske prognoser fra marts 2024.

Den globale handels momentum svækkedes, da forbrugsmønstrene normaliserede sig efter pandemien

Den globale handel var svag i 2023, da importvæksten faldt til 1,2 %, et godt stykke under det foregående års vækstrate på 5,5 % og gennemsnittet fra før pandemien på 3,1 %.[3] Afmatningen afspejlede tre store tendenser: For det første flyttede den globale efterspørgsel sig fra varer til tjenesteydelser, da pandemirelaterede restriktioner blev fuldt udfaset. For det andet steg andelen af indenlandsk efterspurgt forbrug, og denne er generelt mindre handelsintensiv end investeringer. Endelig bidrog de nye markedsøkonomier, hvor handlen reagerer mindre på ændringer i den økonomiske aktivitet, i højere grad til den globale aktivitet i 2023. På trods af stigende handelsbarrierer og resultater fra virksomhedsundersøgelser, der tyder på en mulig omrokering af værdikæden, har der indtil videre kun været begrænsede tegn på fragmentering i de samlede handelsstrømme.

Inflationen faldt, men det underliggende prispres forblev højt

Den samlede årlige forbrugerprisindeksinflation (CPI) i OECD's medlemslande, undtagen Tyrkiet, faldt fra høje niveauer i 2023 takket være lavere energipriser. Den faldt til 3,9 % i december, og for hele 2023 lå den på 5,3 %, sammenlignet med 7,3 % i 2022 (figur 1.2, panel a). Inflationen fratrukket energi og fødevarer faldt også, men i langt mindre grad, hvilket tyder på, at det underliggende prispres fortsat er stærkt og bredt funderet. Dette var især tydeligt i de udviklede økonomier, hvor stramme arbejdsmarkeder bidrog til høje lønstigningstakter, hvilket gjorde prisinflationen på tjenesteydelser mere vedvarende (figur 1.2, panel b).

Figur 1.2

OECD's samlede inflation og kerneinflation

a) Den samlede inflation og dens hovedkomponenter

b) Inflation i større økonomier

(årlige procentvise ændringer, månedlige data)

(årlige procentvise ændringer, månedlige data)

Kilde: Nationale kilder via Haver Analytics, OECD og ECB's beregninger.
Anm.: EA: euroområdet. OECD-inflationen omfatter ikke Tyrkiet og er beregnet på grundlag af nationale forbrugerprisindeks og årlige vægte for privatforbrug udtrykt i købekraftsparitet. Kerneinflationen omfatter ikke energi og fødevarer. De seneste observationer er for december 2023.

Priserne på energiråvarer faldt, da lav efterspørgsel opvejede udbudsbegrænsningerne

Priserne på energiråvarer faldt i løbet af 2023 som følge af lavere efterspørgsel. Oliepriserne faldt med 4 %, da den svage efterspørgsel efter olie fra de udviklede økonomier opvejede den øgede efterspørgsel, der fulgte efter lempelsen af pandemirestriktionerne i Kina. Den lave olieefterspørgsel mere end opvejede desuden effekten af OPEC+-gruppens reduktioner af udbuddet samt de risici for udbuddet, der skyldtes geopolitiske faktorer, herunder sanktionerne mod Rusland og konflikten i Mellemøsten. Faldet i de europæiske gaspriser var betydeligt større, da gaspriserne fortsatte det fald, der begyndte hen mod slutningen af 2022, og blev reduceret med yderligere 58 % i løbet af 2023. Det europæiske gasforbrug forblev under de historiske standarder som følge af lavere industriel efterspørgsel, reduceret gasforbrug i husholdningerne og mildt vejr i vintermånederne. Den stabile forsyning af flydende naturgas (LNG) gjorde det desuden muligt for de europæiske lande at starte fyringssæsonen med fulde gaslagre. På trods af større stabilitet på det europæiske gasmarked sammenlignet med året før, udløste forsyningsrisici, såsom strejker på australske LNG-terminaler, fortsat perioder med høj prisvolatilitet, hvilket illustrerede det europæiske gasmarkeds følsomhed under overgangen væk fra russisk gasimport.

Euroen blev styrket i nominelt effektive termer og over for den amerikanske dollar.

Euroen blev styrket i nominelt effektive termer (+3,9 %) og over for den amerikanske dollar (+3,4 %), på baggrund af data fra slutningen af året, dog med betydelige udsving i løbet af året. Valutakursdynamikken blev primært påvirket af ændrede markedsforventninger som følge af ændringer i pengepolitikken og ustabile økonomiske udsigter. Efter i første halvdel af året at være blevet styrket af forbedrede makroøkonomiske forhold i euroområdet og en hurtigere stramning af pengepolitikken begyndte euroen at falde i værdi over for den amerikanske dollar i midten af juli. Styrkelsen af dollaren, som var bredt funderet, blev tilskrevet positive overraskelser i de økonomiske data samt markedsforventninger om, at den amerikanske pengepolitik ville forblive strammere i længere tid. Denne forventning ændredes hen mod slutningen af året som følge af faldende inflationstakter, hvilket resulterede i en fornyet styrkelse af euroen. På tværs af de vigtigste handelspartneres valutaer blev euroen styrket betydeligt i forhold til den tyrkiske lira, den russiske rubel, den japanske yen og den norske krone. Den blev dog svækket i forhold til det britiske pund, den schweiziske franc og den polske zloty.

Ved udgangen af 2023 omfattede de største risici for udsigterne for den globale økonomiske vækst yderligere optrapning af de geopolitiske spændinger, en kraftigere opbremsning i den kinesiske økonomi og et mere vedvarende inflationspres, som ville kræve en strammere pengepolitik end forventet. Hvis sådanne risici skulle blive til virkelighed, ville det reducere den globale økonomiske aktivitet. Desuden er de globale råvaremarkeder fortsat meget følsomme over for forsyningsrisici, som igen kan øge inflationen og lægge en dæmper på den globale vækst i det kommende år.

1.2 Den økonomiske aktivitet stagnerer i euroområdet

Væksten i euroområdet svækkedes, da effekten af højere renter bredte sig

Euroområdets real-BNP voksede med 0,4 % i 2023, efter at være vokset med 3,4 % i 2022 (figur 1.3). Væksten afspejlede positive bidrag fra den indenlandske efterspørgsel og nettohandlen. Ændringer i lagerbeholdningen havde en dæmpende effekt. Ved årets udgang lå produktionen i euroområdet 3,0 % over niveauet fra før pandemien (sidste kvartal af 2019) og 1,4 % over niveauet i første kvartal af 2022, da Rusland invaderede Ukraine. Opbremsningen i væksten i 2023 skyldtes i høj grad de økonomiske eftervirkninger af krigen, som havde forskellige effekter på tværs af landene, hvilket var en afspejling af deres forskellige økonomiske strukturer. Mens industrien blev særligt påvirket af den strammere pengepolitik, de høje energipriser og den svækkede globale efterspørgsel, klarede servicesektoren sig relativt godt og nød fortsat godt af genåbningseffekterne efter pandemien. Hen imod slutningen af året blev den svage vækstdynamik dog mere udbredt, da virkningen af de højere renter bredte sig til de forskellige sektorer, samtidig med at den svage industrisektor smittede af på servicesektoren.

Figur 1.3

Euroområdets reale BNP

(årlige procentvise ændringer; andel i procentpoint)

Kilde: Eurostat.
Anm.: De seneste observationer er for 2023.

Forbruget var mere rettet mod tjenesteydelser end varer

Væksten i det private forbrug svækkedes betydeligt i 2023. Den stagnerede i første halvdel af året, da det fortsatte fald i forbruget af varer, som det fremgår af detailhandelsmængderne (figur 1.4), udlignede den stadig positive efterspørgsel efter tjenesteydelser. I tredje kvartal steg det private forbrug, drevet af husholdningernes forbrug af tjenesteydelser, som blev forstærket af de fortsatte genåbningseffekter og opsvinget i forbruget af varige forbrugsgoder. Det samlede forbrug af varer (herunder halvt og helt varige forbrugsgoder) fortsatte med at falde på grund af strammere finansieringsvilkår. Samlet set steg husholdningernes udgifter med 0,5 % i 2023. Den disponible realindkomst støttede i nogen grad husholdningernes forbrug i 2023, da den nominelle lønvækst steg, inflationen gradvist aftog, og beskæftigelsesvæksten forblev robust. Ikke desto mindre ser det ud til, at transmissionen af de strammere finansieringsvilkår over i realøkonomien har tynget husholdningernes forbrug, idet opsparingen forblev høj.

Figur 1.4

Euroområdets produktion og detailhandel

(indeks: juni 2022 = 100)

Kilde: Eurostat og ECB's beregninger.
Anm.: Detailhandel er vist i faste priser. De seneste observationer er for december 2023 for tjenesteydelser, ellers for januar 2024.

Investeringerne blev dæmpet af strammere finansieringsvilkår

Væksten i investeringer uden for byggeriet (en proxy for private investeringer) aftog i løbet af 2023.[4] Mens årets første kvartal bød på robust vækst på grund af aftagende flaskehalse i udbuddet, faldt de kvartalsvise stigningstakter gradvist, og investeringerne faldt i fjerde kvartal, da både den indenlandske og udenlandske efterspørgsel svækkedes, ophobninger forsvandt, virksomhedernes overskud faldt, og finansieringsbetingelserne blev strammere. Usikkerhed som følge af blandt andet Ruslands krig mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten har sandsynligvis også reduceret investeringsincitamenterne for virksomheder. Ikke desto mindre har rigelige overskud, rigelige kontantreserver og et fald i gældsætningen i gennemsnit styrket virksomhedernes balancer i de seneste år og – sammen med midler fra Next Generation EU-programmet (NGEU), der støtter digitalisering og klimarelaterede investeringer – bidraget til en vis robusthed i investeringerne sammenlignet med andre udgiftskomponenter. Samlet set voksede investeringerne uden for byggeriet med 2,9 % i 2023.

Svækkelsen af investering i byggeriet fortsatte generelt sin kurs i løbet af 2023. Hovedårsagen til dette var faldet i investeringer i boligbyggeri på grund af høje byggeomkostninger, den fortsatte stigning i realkreditrenterne og stramningen af bankernes udlånsstandarder, hvilket gjorde det sværere for husholdningerne at få adgang til finansiering og dæmpede efterspørgslen efter boligejendomme. Andre områder af byggeriet, såsom anlægsarbejde, var mere modstandsdygtige, understøttet af offentlige infrastrukturinvesteringer. Ved udgangen af 2023 lå investeringerne i byggeriet 2,1 % over niveauet før pandemien, efter at være faldet med 0,6 % samlet set i 2023.

Euroområdets varehandelsbalance vendte tilbage til et overskud i 2023 på grund af lavere priser på importeret energi. Eksportvæksten forblev afdæmpet i en kontekst med svag udenlandsk efterspørgsel. Industrieksporten blev understøttet af en reduktion af flaskehalse i forsyningen, mens de vedvarende virkninger af energiforsyningschokket og euroens styrkelse i effektive termer bidrog til en svagere eksport. Den afdæmpede eksportudvikling gjaldt også eksporten af tjenesteydelser i anden halvdel af året, da rygvinden fra opdæmmet efterspørgsel efter genåbningen af den globale økonomi var ved at forsvinde. Da den indenlandske efterspørgsel faldt, faldt euroområdets import også, drevet af faldende import af mellemprodukter, da virksomhederne nedbragte deres lagre, og energiimporten faldt. Samlet set var bidraget fra handel til euroområdets BNP-vækst svagt positivt i 2023.

Arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet i euroområdet forblev generelt robust i 2023, selvom udviklingen på arbejdsmarkedet og spørgeskema-indikatorer i slutningen af året pegede i retning af en afkøling. Arbejdsløsheden var i gennemsnit 6,5 % i 2023: Den faldt fra 6,6 % i januar til 6,5 % i marts og forblev stort set stabil på dette niveau resten af året (figur 1.5). Den samlede beskæftigelse og det samlede antal arbejdstimer holdt godt stand midt i en stagnerende økonomi og steg i 2023 med henholdsvis 1,4 % og 1,6 %. Den gennemsnitlige arbejdstid steg kun med 0,2 % i 2023 og lå i sidste kvartal af 2023 1,3 % under niveauet før pandemien, sandsynligvis drevet af faktorer såsom hamstring af arbejdskraft (dvs. at virksomheder holder på flere medarbejdere end nødvendigt i nedgangstider) og en stigning i sygefraværet. Erhvervsfrekvensen i aldersgruppen 15-74 år steg til 65,7 % i fjerde kvartal af 2023, hvilket er 1,1 procentpoint over niveauet før pandemien. I anden halvdel af året viste efterspørgslen efter arbejdskraft visse tegn på opblødning, og antallet af ledige stillinger var stadig højt, men faldt gradvist fra det topniveau, der blev nået i andet kvartal af 2022. Alt i alt forblev den samlede beskæftigelse og arbejdsmarkedet i euroområdet (et af de EU-mål, ECB kan bidrage til, forudsat at det ikke går ud over opretholdelsen af prisstabilitet) relativt modstandsdygtige, mens ECB's rentestigninger fortsatte med at slå kraftigt igennem i økonomien.

Figur 1.5

Arbejdsmarkedet

(venstre akse: procentvise ændringer fra kvartal til kvartal; højre akse: procent)

Kilde: Eurostat og ECB's beregninger.
Anm.: De seneste observationer er arbejdsløshedsprocenten for januar 2024, beskæftigelsen og arbejdstimerne for fjerde kvartal 2023.

1.3 Finanspolitiske tiltag i et udfordrende makroøkonomisk miljø

Euroområdets budgetunderskud faldt, da regeringerne begyndte at afvikle diskretionære støtteforanstaltninger.

Kvoten af offentlige underskud i euroområdet fortsatte med at falde i 2023 og fulgte dermed den kurs, der blev indledt, da pandemien var på sit højeste (figur 1.6).[5] Den gradvise stramning af finanspolitikken afspejles også i den finanspolitiske kurs, som blev strammet moderat i 2023 for tredje år i træk.[6] Dog er kun lidt over en tredjedel af lempelsen fra 2020 indtil videre blevet tilbageført (figur 1.6). Det betyder, at den konjunkturjusterede budgetbalance fortsat ligger et godt stykke under niveauet fra før pandemien på grund af de varige tiltag, der blev vedtaget i forbindelse med pandemien i 2020, og den energirelaterede støtte, der blev givet fra 2022 og frem.

Figur 1.6

Generelle offentlige budgetter og finanspolitisk kurs i euroområdet

(procentdel af BNP)

Kilde: Eurosystemets makroøkonomiske prognoser for euroområdet, december 2023, og ECB's beregninger.
Anm.: Målingen af den finanspolitiske kurs er fra 2021 justeret på indtægtssiden ved at udligne tilskud fra NGEU Recovery and Resilience Facility, da disse indtægter ikke har makroøkonomiske stramningseffekter.

En yderligere stramning af finanspolitikken ville være passende.

Set fra slutningen af 2023 vil en udfordring for de finanspolitiske myndigheder være, hvordan man bedst kan vende de sidste fire års kumulative ekspansion (figur 1.7) og reducere gældskvoterne, især i betragtning af at den demografiske udvikling, den grønne og digitale omstilling samt det geopolitiske miljø vil kræve finanspolitisk manøvrerum i fremtiden. De offentlige budgetter for 2024 pegede i retning af en fortsættelse af den finanspolitiske opstramningscyklus i euroområdet. Dette afspejlede i høj grad en afvikling af de diskretionære finanspolitiske tiltag, der blev vedtaget som reaktion på energi- og inflationschokkene. Sådanne tiltag blev anslået til at have udgjort over 1 % af BNP i 2023, men kun en lille del af disse forventedes fortsat at være i kraft i 2024. Det er dog bemærkelsesværdigt, at nogle af de ekspansive tiltag, regeringerne vedtog under pandemien, ser ud til at være af mere langvarig karakter og, baseret på 2024-budgetterne, ikke er sat til at udløbe på kort sigt. Det er tilfældet for øgede overførsler og subsidier, men til en vis grad også for skattelettelser.

Figur 1.7

Dekomposition af euroområdets finanspolitiske kurs og diskretionære foranstaltninger

(procentdel af BNP)

Kilde: Eurosystemets makroøkonomiske prognoser for euroområdet, december 2023, og ECB's beregninger.
Anm.: Målingen af den finanspolitiske kurs er fra 2021 justeret på indtægtssiden ved at udligne tilskud fra NGEU Recovery and Resilience Facility, da disse indtægter ikke har makroøkonomiske stramningseffekter. 'Andre tiltag' vedrører hovedsageligt tiltag, der blev vedtaget under pandemien, og deres efterfølgende afvikling.

En yderligere stramning af finanspolitikken synes også at være hensigtsmæssig set fra et pengepolitisk synspunkt. Da energikrisen nu stort set er forsvundet, bør regeringerne fortsætte med at rulle de relaterede støtteforanstaltninger tilbage, hvilket er vigtigt for at undgå at øge inflationspresset på mellemlang sigt. Alternativet ville kræve en strammere pengepolitik. Udover at rulle pandemi- og energirelaterede tiltag tilbage, bør regeringerne mere generelt gøre fremskridt hen imod sundere finanspolitiske positioner for at sikre at de offentlige finanser er på en bæredygtig kurs.

EU har brug for en robust og troværdig ramme for koordinering af den økonomiske politik og finanspolitikken

En robust EU-ramme for økonomisk og finanspolitisk koordinering og overvågning er fortsat afgørende. Efter omfattende diskussioner blev Rådet for Den Europæiske Union i 2023 enige om en reform af EU's rammer for økonomisk styring, hvilket banede vejen for en trilogi mellem Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet. 2024 bliver et vigtigt år for overgangen til implementeringen af disse.[7]

1.4 Den samlede inflation faldt kraftigt i løbet af året

Den samlede inflation i euroområdet målt ved hjælp af det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) lå på 2,9 % i december 2023, dvs. et fald på 6,3 procentpoint fra niveauet i december 2022. Inflationen faldt støt i løbet af året, og den disinflationære proces viste sig også i den underliggende inflation, som året skred frem. I november nåede den samlede inflation et midlertidigt lavpunkt på 2,4 % – det laveste niveau i mere end to år (et kraftigt fald fra toppunktet på 10,6 % i oktober 2022) (figur 1.8). Inflationen steg dog en smule igen i december på grund af den dæmpende effekt, energirelaterede finanspolitiske tiltag havde på prisniveauet et år tidligere. Alle større inflationskomponenter oplevede fald i år-til-år-inflationen i anden halvdel af 2023, hvilket afspejler den aftagende effekt af tidligere omkostningschok samt den svagere efterspørgsel grundet en strammere pengepolitik. År-til-år-inflationen (bortset fra energipriserne) lå dog ved årets udgang stadig betydeligt over de langsigtede gennemsnit, mens kvartal-til-kvartal-inflationen på årsbasis allerede var rykket meget tættere på disse benchmarks. Prisdynamikken for varer faldt hurtigere end for tjenesteydelser, da afhjælpning af flaskehalse i udbuddet og inputomkostninger fjernede et betydeligt pres. Prisinflationen på tjenesteydelser steg indtil midten af året på grund af en fortsat stærk efterspørgsel efter pandemien, stigende lønomkostninger og midlertidige faktorer relateret til finanspolitiske tiltag. Med reduktionen i energi- og fødevareinflationen blev forskellene i inflationstakterne mellem eurolandene også væsentligt mindre.

Figur 1.8

Den samlede inflation og dens hovedkomponenter

(årlige procentvise ændringer; andel i procentpoint)

Kilde: Eurostat og ECB's beregninger.
Anm.: De seneste observationer er for december 2023.

Energiinflationen faldt kraftigt, mens fødevareinflationen aftog

Udviklingen i energipriserne tegnede sig for mere end halvdelen af faldet i den samlede inflation mellem december 2022 og december 2023. Energiinflationen var stadig høj i januar 2023, men ved årets udgang var den faldet med 25,6 procentpoint til negativt territorium. Dette afspejlede afviklingen af de kraftige stigninger i engrospriserne på energi, der havde fundet sted i 2022. Energiinflationen forblev dog noget ustabil, da engrosmarkederne for energi var følsomme over for begivenheder såsom konflikten i Mellemøsten. I mellemtiden toppede fødevareinflationen med 15,5 % i marts 2023. Derefter faldt den betydeligt resten af året, selvom den stadig lå på over 6 % ved årets udgang på grund af den vedvarende effekt af tidligere omkostningschok fra energi og andre inputfaktorer samt på grund af højere pres fra enhedsavancer og lønomkostninger.

Den underliggende inflation begyndte at aftage, men var fortsat høj ved årets udgang

Kerneinflationen – målt ved hjælp af HICP-inflationen uden de volatile komponenter energi og fødevarer – fortsatte med at stige i årets første kvartal, men faldt derefter fra et højdepunkt på 5,7 % til 3,4 % i december. Dette fald blev i første omgang drevet af inflationen i industrivarer eksklusive energi, da efterspørgslen efter varer svækkedes på grund af strammere finansieringsforhold (se afsnit 1.2), og det akkumulerede pres fra tidligere flaskehalse i forsyningen og høje energiomkostninger begyndte at forsvinde. Dog lå inflationen i servicesektoren på et højt niveau indtil august som følge af en fortsat stærk efterspørgsel efter genåbningen af økonomien (for kontaktintensive servicesektorer som rekreation og ferie) samt stigende lønomkostninger, særligt på grund af den større andel af arbejdskraft i servicesektorens omkostningsstruktur sammenlignet med industrien. Hen imod slutningen af året faldt inflationen i servicesektoren dog også noget og bekræftede den generelle disinflationære proces. Desuden afspejlede den forsinkede dynamik i serviceinflationen det faktum, at mange servicekomponenter typisk halter efter den samlede inflation (fx boligpost og lægetjenester). Alle andre indikatorer for underliggende inflation faldt også betydeligt i løbet af året, hvilket afspejlede tidligere choks aftagende effekt og den strammere pengepolitiks stadigt stigende effekt. De fortsatte dog med at spænde bredt, og de fleste indikatorer oversteg stadig klart niveauet fra før pandemien.[8]

Lønomkostningerne blev den vigtigste bidragyder til den indenlandske inflation senere på året

Væksten i BNP-deflatoren (et pålideligt mål for det indenlandske prispres) lå i gennemsnit på 6,0 % i 2023. Dette skal sammenlignes med en gennemsnitlig importprisinflation på -2,9 %, hvilket afspejler et skift fra eksterne til indenlandske inflationsfaktorer. Mens indtjeningen stadig spillede en fremtrædende rolle i det indenlandske prispres ved årsskiftet 2022/2023 (se boks 2), blev lønomkostningerne gradvist den dominerende faktor på grund af den stærke lønudvikling og en reduktion i arbejdsproduktiviteten (figur 1.9). Den årlige lønvækst pr. medarbejder steg fra 4,5 % i 2022 til 5,1 % i gennemsnit i 2023, og begge disse tal ligger betydeligt over gennemsnittet på 1,7 % fra før pandemien (2015-19), godt hjulpet på vej af fortsat stramme arbejdsmarkeder (se afsnit 1.2). Den yderligere styrkelse afspejlede til dels, at arbejdstagerne søgte kompensation for tidligere inflationsbetingede tab i nominelle lønningers købekraft. Væksten i de forhandlede lønninger steg til 4,5 % i gennemsnit i 2023, og forskellen i forhold til den faktiske lønvækst betyder, at der stadig er en betydelig lønglidningskomponent, om end lavere end i 2021-22.[9] Væksten i både kompensation pr. medarbejder og forhandlede lønninger begyndte at aftage hen imod slutningen af året, men deres vækstniveauer forblev høje og signalerede stadig højt nominelt lønpres frem til 2024. Dette afspejlede en genopretning af reallønnen snarere end tegn på en destabiliserende løn-pris-dynamik.

Figur 1.9

Kompensation pr. medarbejder i euroområdet

(årlige procentvise ændringer; andel i procentpoint)

Kilde: Eurostat, ECB og ECB's beregninger.

Inflationsforventningerne på længere sigt er faldet en smule og ligger fortsat omkring ECB's mål på 2 %

De professionelle prognosemageres gennemsnitlige inflationsforventninger på længere sigt, som lå på 2,2 % i slutningen af 2022, faldt til 2,1 % i 2023. Andre undersøgelsesdata, fx fra ECB's Survey of Monetary Analysts og Consensus Economics, tydede også på, at inflationsforventningerne på længere sigt var godt forankret omkring ECB's mål på 2 %. Et markedsbaseret mål for den langsigtede inflationskompensation (den femårige inflationsindekserede swaprente fem år frem i tiden) steg til et højdepunkt på 2,7 % i august, men faldt til 2,3 % i slutningen af december på grund af nyhederne om lavere end forventet samlet inflation og afdæmpede udsigter for økonomisk vækst (se afsnit 1.2). Under alle omstændigheder viste markedsbaserede målinger korrigeret for risikopræmier "ægte" forventninger meget tæt på 2 %. På forbrugersiden lå medianforventningerne til inflationen tre år frem fortsat en smule over dette, nemlig på 2,5 % i december, hvilket muligvis afspejler stor usikkerhed, en negativ økonomisk stemning og stadig høje prisniveauer i forhold til lønningerne.[10]

1.5 Kredit- og finansieringsbetingelserne blev strammet kraftigt, da de pengepolitiske renter steg

Lavere obligationsrenter trods pengepolitiske stramninger afspejlede en ændring i forventningerne hen imod slutningen af året

Da inflationspresset forblev højt og vedvarende i hele 2023 (se afsnit 1.4), fortsatte ECB med at stramme pengepolitikken i afgørende grad indtil september og fastholdt derefter ECB's officielle rentesatser på et restriktivt niveau for at sikre, at inflationen vender tilbage til målet på 2 % på mellemlang sigt (se afsnit 2.1). Den – risikofrie – tiårige OIS-rente (overnight index swap) lå omkring 3 % det meste af året og nåede et højdepunkt på 3,3 % i oktober, før den faldt til et gennemsnit på 2,5 % i december (figur 1.10). Faldet i den tiårige OIS-rente hen imod slutningen af året skyldtes et kraftigt fald i de finansielle markeders renteforventninger, især efter at inflationen viste sig at være lavere end forventet. Faldet i forventningerne blev kun delvist kompenseret af en stigning i løbetidspræmien. De lange statsobligationsrenter fulgte udviklingen i OIS-renten meget tæt. Deres rentespænd blev ikke væsentligt påvirket af processen med at normalisere Eurosystemets balance (se afsnit 2.1) og var ved årets udgang stort set de samme som i december 2022. Euroområdets BNP-vægtede gennemsnit af tiårige nominelle statsobligationsrenter lå i gennemsnit på 2,7 % i december 2023, 10 basispoint under niveauet et år tidligere.

Figur 1.10

Langfristede rentesatser og låneomkostninger til boligkøb for virksomheder og husholdninger

(procenter pr. år)

Kilde: Bloomberg, LSEG og ECB's beregninger.
Anm.: månedlige observationer. Den tiårige statsobligationsrente for euroområdet er et BNP-vægtet gennemsnit. Indikatorerne for låneomkostningerne beregnes ved at aggregere bankernes kort- og langfristede udlånsrenter ved hjælp af et glidende 24-måneders gennemsnit over nye forretningsvolumener. De seneste observationer er for december 2023.

Aktiemarkederne blev understøttet af lavere risikopræmier

Aktiekurserne steg i 2023, både i den ikke-finansielle sektor og, især, i banksektoren. Et fald i risikopræmierne for aktier understøttede aktiekurserne i en situation med lav og faldende volatilitet på trods af øgede geopolitiske spændinger. Indekset for bankaktier i euroområdet blev yderligere styrket af forventningerne om en stigning i bankernes indtjening på både lang og kort sigt, hvor markedsuroen i banksektoren i USA og Schweiz i marts havde en betydelig, men midlertidig, negativ indvirkning. De brede indeks for euroområdets ikke-finansielle selskabers og bankers aktiekurser sluttede 2023 omkring 12 % og 23 % over deres respektive niveauer ved udgangen af 2022. Renterne på virksomhedsobligationer faldt og lå i gennemsnit på et lavere niveau i december 2023 end i december 2022 både i investment grade- og i high yield-segmentet på grund af lavere, risikofrie renter kombineret med en indsnævring af spændet på virksomhedsobligationer.

Den brede pengemængde og bankformidlingen afspejlede stramningen af pengepolitikken

Den brede pengemængde (M3) stagnerede, hvilket primært er en afspejling af stramningen af pengepolitikken. Den årlige ændringstakt lå på blot 0,1 % i december, efter at være faldet betydeligt i løbet af 2023 og endda midlertidigt have nået negative takter for første gang siden starten af Den Monetære Union (figur 1.11). Faldet var drevet af en afdæmpet kreditskabelse, høje offeromkostninger ved at beholde likvide aktiver og reduktionen i Eurosystemets balance. Mens bankernes balancer generelt forblev robuste, reduceredes overskudslikviditeten af tilbagebetalinger af midler, der var lånt under den tredje serie af målrettede langfristede refinansieringstransaktioner, og en reduktion i Eurosystemets aktivporteføljer. Bankernes finansieringsomkostninger steg kraftigt, men mindre end de pengepolitiske renter, da bankerne valgte dyrere finansieringskilder på markedet og konkurrerede mere aktivt om kundernes indlån ved at tilbyde højere renter på disse.

Bankernes udlånsrenter steg kraftigt for virksomheder og husholdninger, da pengepolitikken blev strammet

Transmissionen af den pengepolitiske stramning til de bredere finansieringsforhold blev ved med at være stærk i 2023. Som det fremgår af undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet, strammede bankerne yderligere deres kreditvilkår (dvs. interne retningslinjer eller kriterier for lånegodkendelse) for lån til husholdninger og virksomheder betydeligt. Dette blev bekræftet af undersøgelsen om adgang til finansiering for virksomheder med hensyn til virksomheder og undersøgelsen af forbrugerforventninger (Consumer Expectations Survey) med hensyn til husholdninger. Bankernes nominelle udlånsrenter steg igen kraftigt i 2023 og nåede det højeste niveau i næsten 15 år. Den sammensatte bankudlånsrente for lån til husholdninger til boligkøb lå på 4,0 % ved årets udgang, en stigning på ca. 100 basispoint sammenlignet med udgangen af 2022, og den tilsvarende rente for ikke-finansielle selskaber steg med 180 basispoint til 5,2 %, en stigning på næsten det dobbelte af stigningen for husholdningerne (figur 1.10). Stigningerne i udlånsrenterne var hurtigere og større end i tidligere episoder med pengepolitiske stramninger, hvilket primært afspejler de hurtigere og større forhøjelser af den pengepolitiske rente siden juli 2022. Forskellene i udlånsrenter på tværs af landene var fortsat begrænsede, hvilket tyder på, at ændringerne i ECB's pengepolitik blev transmitteret til udlånsrenterne på en jævn måde i hele euroområdet.

Bankernes udlån til husholdninger og virksomheder svækkedes markant

Bankernes udlån til husholdninger og virksomheder svækkedes markant i 2023 på grund af strammere kreditvilkår (figur 1.11). Den månedlige nettostrøm af lån var næsten nul i årets sidste tre kvartaler. Den årlige vækstrate for banklån til husholdninger faldt til 0,3 % i december, hvilket primært afspejler opbremsningen i realkreditlån på grund af faldende huspriser for første gang på årsbasis siden 2014. Den årlige vækstrate for banklån til virksomheder faldt også og nåede ned på 0,4 % i december, mens nettostrømmene af samlet ekstern finansiering til virksomheder lå på et historisk lavt niveau (figur 1.12).

Figur 1.11

M3-vækst og vækst i kredit til virksomheder og husholdninger

(årlige procentvise ændringer)

Kilde: ECB.
Anm.: Virksomheder er ikke-finansielle selskaber. De seneste observationer er for december 2023.

Figur 1.12

Nettostrømme af ekstern finansiering til virksomheder

(årlige strømme i milliarder euro)

Kilde: ECB og Eurostat.
Anm.: Virksomheder er ikke-finansielle selskaber. MFI: monetær finansiel institution. I "lån fra ikke-MFI'er og resten af verden" består ikke-monetære finansielle institutioner af andre finansielle formidlere, pensionskasser og forsikringsselskaber. "MFI-lån" og "lån fra ikke-MFI'er og resten af verden" er korrigeret for salg og securitisation af lån. "Andet" er forskellen mellem det samlede beløb og de instrumenter, der er medtaget i diagrammet, og består hovedsageligt af koncerninterne lån og handelskreditter. De seneste observationer er for tredje kvartal af 2023. Det årlige flow for 2023 er beregnet som en firekvartalssum af flows fra fjerde kvartal af 2022 til tredje kvartal af 2023.

Boks 1
Klimaforandringernes makroøkonomiske konsekvenser

ECB arbejder på bedre at forstå de makroøkonomiske konsekvenser af klimaforandringer og politikker med henblik på at afbøde deres konsekvenser i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev vedtaget efter gennemgangen af den pengepolitiske strategi for 2020-21.[11] Disse bestræbelser er yderst relevante for ECB's primære mandat: opretholdelse af prisstabilitet. Klimaforandringernes kompleksitet og de ikke-lineære og meget usikre effekter kræver en forbedret makroøkonomisk analyse for at begrænse prognosefejl og forstå de strukturelle ændringer, klimaforandringerne skaber i økonomien.

Klimaforandringerne påvirker allerede inflationen i euroområdet. ECB's forskning anslår, at den ekstreme sommervarme i 2022 øgede fødevareinflationen i Europa med omkring 0,7 procentpoint efter ét år, dvs. i 2023 (figur A).[12] Inflationen på tjenesteydelser kan desuden påvirkes af varmere somre, muligvis gennem indvirkningen på fødevarepriserne samt turismerelaterede tjenesteydelsers temperaturfølsomhed.[13] Effekten af højere sommertemperaturer på inflationen kan være større i et varmere klima: En hedebølge svarende til den i 2022, der forekommer under det klima, der findes i 2035, kan i et pessimistisk scenarie øge den gennemsnitlige fødevareprisinflation med 1 procentpoint. I et optimistisk scenarie ville effekten af en lignende hedebølge kun være marginalt mindre alvorlig (0,8 procentpoint). Stigende temperaturer vil have en større indvirkning på regioner, der allerede er varmere. Det betyder, at effekterne på inflationen i forskellige eurolande vil være forskellige, hvilket vil gøre transmissionen af en fælles pengepolitik mere udfordrende.

Figur A

Hedebølgernes stigende indvirkning på fødevareprisinflationen i Europa

(år med hedebølge, procentpoint)

Kilde: Kotz et al. (se fodnote 11).
Anm.: Konsekvenser estimeret med en global panelregressionsmetode, der bruger månedlige priser og klimadata i høj opløsning. Søjlerne viser den kumulative afvigelse i fødevareinflationen fra basisfremskrivningen efter 12 måneder som følge af de ekstreme temperaturer i juni, juli og august. Diagrammet er baseret på en kombination af elasticiteter for en temperaturstigning på 1 °C og resultater fra 21 globale klimamodeller. Temperaturerne er baseret på en sommer, der svarer til den i 2022 (dvs. i den øverste hale af temperaturfordelingen, på grundlag af det forventede fremtidige klima) og er hentet fra klimamodelresultater under et optimistisk emissionsscenarie (hvor stigningen i de globale temperaturer er under 2 °C i 2100) og et pessimistisk scenarie (hvor emissionerne stiger i hele det næste århundrede). Påvirkningerne kan reduceres gennem ambitiøs tilpasning til varmere klimaer.

Ekstreme vejrbegivenheder mindsker typisk produktionen på kort sigt, men de samlede økonomiske konsekvenser rækker ud over de direkte og umiddelbare konsekvenser, der ville opstå ved for eksempel ødelæggelse af huse, fabrikker og maskiner. Nogle eksempler kunne være forstyrrelser i andre regioner eller sektorer på grund af forsyningskædeforbindelser eller forringet infrastruktur. Indtægtstab i de berørte sektorer og lavere produktion vil normalt reducere efterspørgslen efter produkter og tjenester i andre sektorer. En anden effekt er større usikkerhed, hvilket kan få husholdninger og virksomheder til at revurdere deres syn på katastroferisiko og dermed sænke forbruget.

På længere sigt kan klimaforandringer også reducere væksten i produktionen mere vedvarende.[14] For eksempel vil mindre snefald true levedygtigheden af mange skiområder i Europa, og nogle middelhavsregioner kan blive for varme til sommerturisme, selvom visse nordlige regioner kan drage fordel af det. Udbyttet i land- og skovbrug vil sandsynligvis blive presset ned af højere gennemsnitstemperaturer. Mens udskiftning af afgrøder kan afhjælpe nogle af effekterne, vil mindre forudsigelige temperatur- og nedbørsmønstre sandsynligvis også påvirke landbrugsproduktionen. Højere temperaturer end komfortzonen på omkring 19-22 °C – hvilket plejer at forekomme hyppigere i et varmere klima – reducerer medarbejdernes produktivitet.

Tilpasning til et varmere klima kan være med til at begrænse de makroøkonomiske konsekvenser. En sådan tilpasning kan eksempelvis være installation af aircondition for at reducere effekten af varmebelastning på arbejdsproduktiviteten eller udskiftning af afgrøder for at begrænse landbrugets produktivitetstab. Sådanne tiltag vil dog sandsynligvis få konsekvenser for de offentlige budgetter og det finanspolitiske råderum.[15] Forsikring er endnu et værktøj til tilpasning, men der er allerede et betydeligt hul i klimaforsikringsbeskyttelsen i Europa.[16]

At opnå emissionsreduktioner for at opfylde målene i Parisaftalen og afværge en mere katastrofal global opvarmning kræver en omfattende strukturel omlægning af økonomien. Kapital og arbejdskraft skal omfordeles på tværs af og inden for sektorer, og endda inden for individuelle virksomheder (fx skal bilproducenter omstille fabrikker fra at lave biler med forbrændingsmotorer til at producere batteridrevne elbiler). Succesen med denne omfordeling vil afhænge af implementeringen af effektive overgangspolitikker, markedernes fleksibilitet og især økonomiens evne til at finansiere og absorbere de betydelige kapitalinvesteringer, der kræves, udviklingen af dekarboniserede teknologier samt tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft til at implementere disse.

Analyser, der antyder en godartet økonomisk effekt af de klimapolitiske foranstaltninger, der er indført til dato, fanger sandsynligvis ikke det fulde billede.[17] Tilgængelige modelbaserede vurderinger af CO2-relaterede prisstigninger finder kun en begrænset effekt på produktion og inflation.[18] De inkluderede tiltag er dog stadig langt fra at opfylde EU's emissionsreduktionsmål, og den bredere effekt af omstillingen – herunder konsekvenserne af styrket regulering og stærkere mål – kan være sværere at kvantificere.

Omstillingens hastighed har afgørende betydning for den endelige økonomiske effekt: Hvis omstillingen forsinkes, vil det kræve hurtigere og mere radikale politiske ændringer senere, hvilket øger sandsynligheden for strandede aktiver og højere strukturel arbejdsløshed.[19] Desuden har forskellige omstillingspolitikker forskellig indvirkning på produktiviteten.[20] Markedsbaserede politikker – såsom CO2-afgifter – har mindre indflydelse på produktiviteten i CO2-intensive virksomheder end ikke-markedsbaserede politikker (såsom forbud mod visse produkter eller processer).

Konkurrenceevnen i euroområdets økonomi påvirkes desuden af globale beslutninger vedrørende politikker for omstilling. Disse omfatter højere CO2-priser samt industripolitikker som den nylige Inflation Reduction Act i USA. EU's emissionshandelssystem (EU ETS) kan udløse "CO2-lækage", dvs. flytning af økonomisk aktivitet og emissioner til regioner med lempeligere emissionskrav. Denne lækage kan reduceres ved omhyggeligt at kalibrere kulstofgrænsetilpasningsmekanismen sammen med eksisterende mekanismer til forebyggelse af CO2-lækage.[21]

Overordnet set påvirker klimaforandringer og afbødningspolitikker næsten alle aspekter af den makroøkonomiske analyse, som centralbankerne udfører. Der er stadig vigtige åbne spørgsmål, fx angående hvilken måde omstillingen skal foregå på, og de deraf følgende strukturelle ændringer i økonomien, de makroøkonomiske konsekvenser af ekstremt vejr og risici fra accelererede klimaforandringer samt den rolle, naturkapital og økosystemtjenester spiller.

Boks 2
Enhedsavancens rolle i det seneste indenlandske prispres

Denne boks fokuserer på, hvordan enhedsavancer bidrog til dynamikken i det indenlandske prispres i 2023 fra et regnskabsmæssigt perspektiv.

Det indenlandske prispres var meget stærkt i 2023, men aftog en smule i løbet af året, da enhedsavancerne faldt

Væksten i BNP-deflatoren, som udviser en stærk samvariation med udviklingen i HICP-inflationen fratrukket energi og fødevarer (HICPX), kan opdeles i bidragene fra enhedslønomkostninger, enhedsavancer og enhedsskatter (fratrukket subsidier) (figur A).[22],[23] Den årlige vækst i BNP-deflatoren steg yderligere betydeligt fra et gennemsnit på 4,7 % i 2022 til et gennemsnit på 6,0 % i 2023. Dette står i kontrast til gennemsnittet på 1,6 % i perioden fra 1999 til 2021. Fra et historisk højdepunkt på 6,4 % i første kvartal af 2023 begyndte væksttallet at aftage og nåede ned på 5,3 % i fjerde kvartal. Enhedsavancer bidrog i flere kvartaler i 2022 og 2023 til stigningen i BNP-deflatoren og tegnede sig for omkring halvdelen eller mere af den høje vækstrate. Dette skal sammenlignes med et gennemsnitligt bidrag på lidt over en tredjedel i perioden 1999 til 2019. Bidraget fra enhedsavancer faldt derefter kraftigt i løbet af 2023, hvilket bidrog til at opveje stigninger i bidraget fra enhedslønomkostninger i perioden.

Figur A

BNP-deflator og bidrag

(årlige procentvise ændringer; andel i procentpoint)

Kilde: Eurostat og ECB beregninger.

Enestående økonomisk udvikling efter pandemien forklarer stærk vækst i enhedsavancerne i 2022 og begyndelsen af 2023

Enhedsavancerne bevæger sig typisk tæt på udviklingen i cykliske indikatorer som real-BNP. De påvirkes desuden typisk af markante ændringer i bytteforholdet, fx på grund af store udsving i import- eller oliepriser. Disse træk afspejler det faktum, at når efterspørgslen er stærkere i forhold til den potentielle produktion, er det lettere for prissætterne at hæve priserne og enhedsavancerne uden at miste markedsandele, mens man på tidspunkter med chok i inputomkostningerne, fx fra energipriser, typisk bruger fortjenesten til, i det mindste midlertidigt, at undgå at overføre den fulde omkostningsstigning til salgspriserne. Den økonomiske svækkelse i 2022 og 2023, i det omfang den var drevet af faldende efterspørgsel i forhold til udbuddet, samt den kraftige forværring af bytteforholdet i 2022, som relaterede sig til stigningen i importpriserne, ville derfor begge have indikeret en svagere udvikling i enhedsavancerne end den, der blev observeret (figur B). Dette indikerer, at andre mekanismer og mere usædvanlige faktorer kan have været på spil i den periode. En af kilderne til de stærke enhedsavancer i disse år var ubalancen mellem udbud og efterspørgsel i mange økonomiske sektorer. Mens afbrydelser i forsyningskæden under pandemien førte til udbredte forsyningsbegrænsninger, begrænsede gældsfinansierede regeringstiltag effekten af vækstafmatningen på de disponible indkomster og bidrog til en høj opsparing. Sådanne opsparinger og den dermed forbundne undertrykte efterspørgsel øgede efter genåbningen efterspørgslen i mange sektorer på bagkant af nedlukningerne. I et sådant miljø med stærk samlet efterspørgsel i forhold til udbuddet kan markante stigninger i inputomkostningerne få prissætterne til at hæve deres priser, uden nødvendigvis at ændre deres avancestrategi. Det betyder, at inputomkostningerne slår igennem, og at enhedsavancerne i høj grad bidrager til det indenlandske prispres, som vi har set det for nylig.[24]

Figur B

Enhedsavancer, realt BNP og importdeflatoren

(årlige procentvise ændringer)

Kilde: Eurostat og ECB's beregninger.
Anm..: De seneste observationer er for fjerde kvartal af 2023.

Efterhånden som ekstraordinære faktorer aftog, tilpassede enhedsavancerne sig den økonomiske cyklus og deres typiske bufferrolle

Da ubalancen mellem udbud og efterspørgsel forsvandt efter pandemien, og presset på energi og andre inputomkostninger aftog betydeligt i løbet af 2023, begyndte væksten i enhedsavancen at aftage og vendte gradvist tilbage til mere normale niveauer. Afviklingen af ubalancen mellem udbud og efterspørgsel gjorde det sværere at øge avancerne uden at miste markedsandele og bidrog til mere begrænsede stigninger i enhedsavancerne. Miljøet ændrede sig i retning af et mere moderat pres på inputomkostningerne, hvilket gav mulighed for en mere begrænset dynamik i salgspriserne. Det betød, at væksten i enhedsavancen ville falde, selv hvis virksomhederne fastholdt deres tilgang til at videregive inputomkostninger og fastsætte prisforhøjelser. Faldet i presset på inputomkostningerne kan desuden have gjort det lettere for virksomhederne at afbøde presset på lønomkostningerne. Den svagere udvikling i enhedsavancerne er også i overensstemmelse med det relativt svage cykliske økonomiske miljø i 2023. Samlet set ser det ud til, at enhedsavancerne har genoptaget deres typiske bufferrolle og modvirker et større gennemslag på de indenlandske priser fra det høje pres på enhedslønomkostningerne.

2 Pengepolitik i restriktivt territorium

I 2023 fastholdt ECB kursen med at sætte de officielle pengepolitiske renter op til og holde dem på niveauer, der er tilstrækkeligt restriktive til at sikre en rettidig tilbagevenden til en inflation på det mellemlange mål på 2 %. I årets første ni måneder satte man renten op med 200 basispoint, hvilket bragte renten på indlånsfaciliteten op på 4 % p.a., da et usædvanligt højt inflationspres som følge af høje energiomkostninger spredte sig i økonomien. Høje fødevarepriser var desuden en væsentlig medvirkende faktor. Derudover drev virkningerne af flaskehalse i udbuddet og opdæmmet efterspørgsel i forbindelse med ophævelsen af pandemirelaterede restriktioner fortsat priserne opad, selvom denne effekt var aftagende, og lønvæksten tog til. ECB's beslutninger afspejlede en dataafhængig tilgang og var baseret på en vurdering af inflationsudsigterne på mellemlang sigt i lyset af de indkommende økonomiske og finansielle data, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. I løbet af året viste de tilgængelige oplysninger i stigende grad, at stramningen af pengepolitikken slog kraftigt igennem i økonomien. Ydermere indikerede de indkommende inflationsdata, at disinflationsprocessen, som især blev signaleret af faldet i målingerne af den underliggende inflation, fortsatte med at skride fremad. I sidste ende besluttede Styrelsesrådet på møderne i oktober og december at lade ECB's officielle rentesatser forblive uændrede.

Eurosystemets balance fortsatte med at skrumpe som en del af den pengepolitiske normalisering, der begyndte i 2022, på trods af det ekstra bidrag på 45 milliarder euro fra Hrvatska narodna bankas balance efter Kroatiens indførelse af euroen den 1. januar 2023. Eurosystemets balance nåede ned på 6,9 billioner euro ved årets udgang, dvs. et fald på mere end 1 billion euro på ét år og på næsten 2 billioner euro sammenlignet med toppunktet i midten af 2022. Reduktionen skyldtes primært forfald og tidlig tilbagebetaling af langfristede midler, som bankerne havde lånt under den tredje serie af målrettede langfristede refinansieringstransaktioner (TLTRO III), og blev understøttet af afslutningen på både den fulde og den delvise geninvesteringsfase i programmet for opkøb af aktiver (APP) i perioderne, der startede i henholdsvis marts og juli. I december 2023 besluttede Styrelsesrådet at fremskynde normaliseringen af Eurosystemets balance og udtrykte sin hensigt om gradvist at udfase geninvesteringerne under det ekstraordinære pandemiske opkøbsprogram (PEPP) fra juli 2024. I 2023, efter meddelelsen fra december 2022, arbejdede Eurosystemet på revisionen af ​​dets operationelle rammer for styring af korte renter, som blev afsluttet i marts 2024.

Desuden fortsatte ECB i 2023 med den gradvise fjernelse af sine pandemirelaterede lempelser af sikkerhedsstillelsen, som blev indledt i 2022, og Grækenlands kreditvurdering blev opgraderet til investment grade-niveau. I hele 2023 lagde Eurosystemet vægt på risikostyring for at sikre en effektiv implementering af politikken, blandt andet ved at diversificere de kreditvurderingskilder, det accepterer. Da de officielle rentesatser var blevet sat op for at nedbringe inflationen, led ECB tab på grund af negative renteindtægter, som delvist blev opvejet af tidligere etablerede finansielle buffere. ECB's monetære indtægter forventes at stige igen i fremtiden, hvilket vil understøtte dens operationelle effektivitet.

2.1 En restriktiv pengepolitik skal bringe inflationen tilbage til målet på 2 %

Inflationen lå fortsat på 8,6 % i januar, mens økonomien forblev modstandsdygtig trods voksende udfordringer

I begyndelsen af 2023 stagnerede den økonomiske vækst i euroområdet efter en markant opbremsning siden midten af 2022. Økonomien viste dog tegn på robusthed over for betydelige udfordringer fra afdæmpet global økonomisk aktivitet, geopolitisk usikkerhed på grund af Ruslands krig mod Ukraine og høj inflation, kombineret med strammere finansieringsbetingelser. Den samlede inflation faldt i januar som følge af lavere energipriser, men forblev høj, nemlig 8,6 %, også i lyset af de høje fødevarepriser. Dette skyldtes til dels de høje energiomkostningers gennemgribende effekt på hele økonomien, hvilket også påvirkede fødevarepriserne, sammen med vedvarende – men aftagende – pandemirelaterede faktorer såsom forstyrrelser i forsyningskæden og opdæmmet efterspørgsel. Lønvæksten var ligeledes på vej op.

Styrelsesrådet satte renten op i februar og udtrykte sin intention om at sætte den yderligere op

I lyset af inflationsudsigterne på mellemlang sigt bekræftede Styrelsesrådet sin intention om at føre en restriktiv pengepolitik og satte ECB's tre officielle rentesatser op med 50 basispoint på mødet i februar. Rådet udtalte desuden, at det havde til hensigt at sætte renten op med yderligere 50 basispoint på sit møde i marts, og at det derefter ville evaluere den efterfølgende pengepolitiske kurs. Styrelsesrådet forblev fast besluttet på at sætte renten op i et jævnt tempo til niveauer, der er tilstrækkeligt restriktive til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til det mellemlange mål på 2 %. Det at holde renten på et restriktivt niveau bør gradvist reducere inflationen ved at dæmpe efterspørgslen og foregribe enhver vedvarende opadgående ændring i inflationsforventningerne.

På sit møde i februar fastlagde Styrelsesrådet desuden retningslinjerne for nedbringelse af Eurosystemets værdipapirbeholdninger som led i APP. Dette fulgte efter beslutningen i december 2022 om ikke længere at geninvestere afdragene på hovedstolen fra udløbne værdipapirer fuldt ud fra marts, således at APP-porteføljen ville falde med et månedligt gennemsnit på 15 milliarder euro fra marts til juni 2023, mens den efterfølgende reduktionstakt ville blive fastlagt senere. Geninvesteringer i virksomhedsobligationer vil i højere grad blive rettet mod udstedere med en bedre klimamæssig profil. Denne strategi fastholdt fokus på ECB's mål om prisstabilitet, men havde samtidig til formål at tage bedre højde for klimarelaterede finansielle risici i Eurosystemets balance og gradvist dekarbonisere beholdningen af virksomhedsobligationer i overensstemmelse med ECB's sekundære mål om at støtte de generelle økonomiske politikker i EU, hvilket omfatter bestræbelser på at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne (se boks 8).

Turbulens i den amerikanske banksektor gav næring til usikkerheden i Europa og understregede behovet for en dataafhængig tilgang til rentebeslutninger

I marts, midt i turbulensen i banksektoren i USA og Schweiz, steg spændingerne på de finansielle markeder, og det øgede usikkerheden vedrørende udsigterne for vækst og inflation i euroområdet. Desuden forudså ECB's makroøkonomiske prognoser i marts et fortsat højt inflationsniveau, især når man så bort fra energi og fødevarer, selvom inflationen forventedes at falde i de kommende år. Da inflationen forventedes at forblive for høj i for lang tid, besluttede Styrelsesrådet at sætte ECB’s tre officielle rentesatser op med 50 basispoint. Desuden understregede den øgede usikkerhed vigtigheden af en dataafhængig tilgang til Styrelsesrådets beslutninger angående den pengepolitiske rente. Rådet præciserede derfor også sin "reaktionsfunktion" og forklarede, at dets beslutninger om den pengepolitiske rente ville blive styret af tre kriterier: inflationsudsigterne i lyset af indkommende økonomiske og finansielle data, dynamikken i den underliggende inflation og den pengepolitiske transmissions styrke. Styrelsesrådet fortsatte desuden med at overvåge markedsspændingerne nøje og var klar til at reagere, hvis det var nødvendigt for at bevare prisstabiliteten og bidrage til den finansielle stabilitet i euroområdet. I de følgende måneder viste euroområdets banksektor sig at være modstandsdygtig over for de spændinger, der opstod uden for euroområdet.

Det blev i stigende grad tydeligt, at den restriktive pengepolitik havde en betydelig påvirkning på finansieringsforholdene i euroområdet

Som året skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at Styrelsesrådets restriktive rentepolitik havde en betydelig indvirkning på økonomien. Tidligere rentestigninger slog kraftigt igennem i euroområdets penge- og finansieringsforhold – de indledende faser af transmissionsmekanismen – og havde lidt efter lidt indvirkninger i hele økonomien, selvom forsinkelserne og styrken af transmissionen til realøkonomien fortsat var uvis. I april nåede lånerenten for virksomheder og realkreditlån op på det højeste niveau i over ti år. Det deraf følgende fald i kreditefterspørgslen, sammen med strammere kreditvilkår, førte til en gradvis opbremsning i udlånsvæksten. Bankerne tilbagebetalte også størstedelen af midler, der var lånt i henhold til TLTRO III, i juni, hvilket forårsagede et betydeligt fald i overskudslikviditet. Denne reduktion forhindrede ikke en jævn transmission af pengepolitiske renteændringer til de risikofrie renter på pengemarkederne, selvom der opstod en asymmetri i reaktionen i spændet mellem den korte eurorente (€STR) og renten på ECB's indlånsfacilitet. Spændet blev ikke indsnævret med likviditetsreduktionen, i modsætning til hvordan det udvidede sig, da likviditeten steg (se boks 3).

Styrelsesrådet fortsatte med at sætte de pengepolitiske renter op, da det underliggende prispres forblev højt ...

Den samlede inflation faldt markant. Den faldt fra 8,5 % i februar til 6,1 % i maj og lå på 6,9 % i marts og 7,0 % i april. Men selvom inflationen forventedes at falde yderligere ned mod målet, hovedsageligt drevet af den samtidige stramning af finansieringsbetingelserne, som i stigende grad dæmpede efterspørgslen, forventede man stadig, at prispresset ville forblive for stærkt i for lang tid. Styrelsesrådet valgte derfor at foretage endnu to renteforhøjelser på 25 basispoint i træk i henholdsvis maj og juni.

... stoppede APP-geninvesteringer fra juli ...

Efter at geninvesteringstempoet blev reduceret i marts, markerede juli afslutningen på APP-geninvesteringerne. Geninvesteringerne under PEPP skulle stadig fortsætte mindst indtil udgangen af 2024. Samtidigt understøttede udviklingen siden Styrelsesrådets forrige pengepolitiske møde dets forventning om, at inflationen ville falde yderligere gennem resten af året, men blive liggende over målet i en længere periode. På den baggrund fastholdt Styrelsesrådet kursen med at sætte renten op med yderligere 25 basispoint i juli.

... og satte igen forrentningen af minimumsreserverne til 0 %, hvilket styrkede politikkens effektivitet

Styrelsesrådet besluttede også i juli at reducere forrentningen af minimumsreserver fra at være renten på indlånsfaciliteten til 0 %. Denne beslutning havde til formål at opretholde pengepolitikkens effektivitet ved at bevare kontrollen over den pengepolitiske linje og samtidig sikre rentebeslutningernes fulde gennemslag på pengemarkederne. Dette forbedrede desuden politikkens effektivitet ved at reducere de samlede renteudgifter fra reserver, samtidig med at man opnåede den samme grad af monetær restriktion.

Da inflationen i august næsten ikke viste nogen fremgang i forhold til de 5,3 %, der blev registreret i juli, og inflationsudsigterne i ECB's stabs prognoser fra september blev opjusteret for 2023 og 2024 – hovedsageligt på grund af en højere energiprisudvikling – satte Styrelsesrådet ECB's officielle rentesatser op med yderligere 25 basispoint på sit møde i september. Det bragte den samlede stigning i 2023 op på 200 basispoint og renten på indlånsfaciliteten op på 4 % p.a. (figur 2.1).

Figur 2.1

Ændringer i ECB's officielle pengepolitiske renter

(procentpoint)

Kilde: ECB.

... og udtalte, at en fastholdelse i tilstrækkelig lang tid af de pengepolitiske renters nuværende niveau ville bidrage væsentligt til, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet

Økonomien forventedes dog at forblive afdæmpet i de følgende måneder, efter at den var stagneret i første halvdel af året. Den stigende effekt af Styrelsesrådets stramninger på den indenlandske efterspørgsel kombineret med et udfordrende internationalt handelsmiljø fik ECB's stab til at nedjustere deres økonomiske vækstprognoser betydeligt i september 2023. Mens det underliggende prispres fortsat var højt, begyndte de fleste indikatorer at aftage, og den forventede inflationsudvikling eksklusive energi og fødevarer blev nedjusteret en smule. På grundlag af denne opdaterede vurdering mente Styrelsesrådet også, at ECB's officielle rentesatser havde nået et niveau, som, hvis det bliver fastholdt i tilstrækkelig lang tid, vil bidrage væsentligt til, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet.

Oktober udgjorde slutningen på den længste sammenhængende periode med på hinanden følgende renteforhøjelser i euroens historie.

Efter ti renteforhøjelser i træk besluttede ECB's Styrelsesråd på sit møde i oktober at lade ECB's officielle rentesatser forblive uændrede. Fra starten af rentestigningerne i juli 2022 havde ECB sat renten op på indlånsfaciliteten fra -0,50 % p.a. til 4 % p.a. i september 2023. Mens inflationen stadig forventedes at forblive høj på grund af et robust indenlandsk prispres, fortsatte den med at falde markant i september til 4,3 %. Dette fald blev ledsaget af en nedgang i målingerne af den underliggende inflation. De øgede geopolitiske risici som følge af konflikten i Mellemøsten fra oktober og fremefter understregede yderligere vigtigheden af Styrelsesrådets dataafhængige tilgang til at bestemme det passende niveau og varighed af de restriktive effekter fra de officielle pengepolitiske renter.

Inflationen faldt til 2,4 % i november

Da året gik på hæld, fortsatte inflationen med at falde og nåede ned på 2,4 % i november. På mødet i december vurderede Styrelsesrådet dog, at inflationen sandsynligvis ville stige midlertidigt igen på kort sigt på grund af basiseffekter. Den underliggende inflation var faldet yderligere. Eurosystemets makroøkonomiske prognoser antydede, at inflationen ville genoptage sit gradvise fald i 2024. Samtidig blev indenlandske prispres anset for fortsat at være høje, primært på grund af en stærk vækst i enhedslønomkostningerne.

Styrelsesrådet lod renten forblive uændret og besluttede at fremskynde normaliseringen af Eurosystemets balance

På denne baggrund besluttede Styrelsesrådet på sit møde i december at lade sine officielle renter forblive uændrede.

Styrelsesrådet besluttede desuden i december at fremskynde normaliseringen af Eurosystemets balance. Rådet udtrykte sin hensigt om fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra PEPP-værdipapirer, der forfalder i midten af 2024, før porteføljen reduceres med 7,5 milliarder euro i gennemsnit om måneden indtil årets udgang, og geninvesteringerne derefter ophører.

2.2 Udviklingen i Eurosystemets balance mens pengepolitikken strammes yderligere

Eurosystemets balance blev gradvist reduceret i forbindelse med afslutningen af geninvesteringerne fra APP og udløbet af TLTRO III-operationerne

I 2023 fortsatte Eurosystemets balance den gradvise reduktion, der blev påbegyndt i 2022 med normaliseringen af pengepolitikken. Den faldt yderligere, da APP's fulde og delvise geninvesteringsfase sluttede i henholdsvis februar og juni. Under PEPP fortsatte Eurosystemet sine geninvesteringer fuldt ud hele året. Ved udgangen af 2023 var balancen faldet til 6,9 billioner euro, primært på grund af TLTRO III-operationernes udløb samt tidlige tilbagebetalinger, men til en vis grad også, fordi APP-porteføljen begyndte at blive afviklet.

Ved udgangen af 2023 udgjorde de pengepolitiske aktiver på Eurosystemets balance 5,1 billioner euro, dvs. et fald på 1,2 billioner euro sammenlignet med udgangen af 2022. Lån til kreditinstitutter i euroområdet udgjorde 6 % af de samlede aktiver (et fald fra 17 % ved udgangen af 2022), og aktiver opkøbt til pengepolitiske formål udgjorde 68 % af de samlede aktiver (en stigning fra 62 % ved udgangen af 2022). Andre finansielle aktiver på balancen bestod hovedsageligt af aktiver i udenlandsk valuta, guld og ikke-pengepolitiske porteføljer i euro.

På passivsiden faldt det samlede beløb for kreditinstitutternes reservebeholdninger og brug af indlånsfaciliteten (fra 4,0 billioner euro ved udgangen af 2022) til 3,5 billioner euro ved udgangen af 2023 og udgjorde 51 % af de samlede passiver (sammenlignet med 50 % ved udgangen af 2022). Seddelomløbet var stort set uændret, nemlig 1,6 billioner euro, og udgjorde 23 % af de samlede passiver (en stigning fra 20 %).

I 2023, efter annonceringen i december 2022, arbejdede Eurosystemet på revisionen af sine operationelle rammer for styring af kortsigtede renter, som blev afsluttet i marts 2024.

Figur 2.2

Udviklingen i Eurosystemets konsoliderede balance

(milliarder euro)

Kilde: ECB.
Anm.: Positive tal refererer til aktiver og negative tal til passiver. Linjen for overskudslikviditet præsenteres som et positivt tal, selvom den refererer til summen af følgende passivposter: beholdninger på foliokonto ud over reservekravene og brug af indlånsfaciliteten.

Kroatiens indførelse af euroen den 1. januar 2023 og medtagelsen af Hrvatska narodna bankas balance i Eurosystemets konsoliderede balance øgede sidstnævntes samlede aktiver og passiver med 45 milliarder euro.

APP's og PEPP's porteføljefordeling på tværs af aktivklasser og jurisdiktioner

Afviklingen af opkøbsprogrammerne blev godt absorberet af markedet

APP består af fire opkøbsprogrammer: det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (CBPP3), programmet vedrørende køb af asset-backed værdipapirer (ABSPP), programmet til opkøb af den offentlige sektors aktiver (PSPP) og programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP). PEPP blev indført i 2020 som en reaktion på pandemien. Alle aktivkategorier, der kvalificerer sig i henhold til APP, kvalificerer sig desuden til PEPP, og der blev midlertidigt givet dispensation fra kvalifikationskravene for PEPP til værdipapirer udstedt af Grækenland.[25]

I december 2021 bekræftede Styrelsesrådet sin hensigt om gradvist at påbegynde en normalisering af sin pengepolitik ved at reducere tempoet for opkøb af værdipapirer til PEPP og efterfølgende APP. Rådet annoncerede afslutningen på nettoopkøbene under PEPP, og i marts 2022 angav det en forventet slutdato for nettoopkøbene under APP. Eurosystemet stoppede nettoopkøbene under PEPP pr. 1. april 2022 og fortsatte med (fuldt ud) at geninvestere afdragene på hovedstolen fra udløbende værdipapirer, der var opkøbt under programmet. Systemet stoppede nettoopkøbene under APP fra 1. juli 2022 og geninvesterede derefter blot (fuldt ud) afdragene på hovedstolen fra udløbende værdipapirer. Derefter besluttede rådet at reducere Eurosystemets beholdninger under APP i et afmålt og forudsigeligt tempo gennem delvis geninvestering af afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der udløb mellem marts og juni 2023, og dermed sikre, at Eurosystemet opretholdt en kontinuerlig tilstedeværelse på markedet under APP i denne periode. Endeligt bekræftede Styrelsesrådet den 15. juni 2023, at det ville indstille geninvesteringerne under APP fra juli 2023. Hvad angår PEPP, fortsatte de fulde geninvesteringer indtil udgangen af 2022 og gennem hele 2023. Den 14. december 2023 meddelte Styrelsesrådet, at det havde til hensigt at fortsætte med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra udløbende værdipapirer, der opkøbtes under PEPP, i første halvdel af 2024 og reducere PEPP-porteføljen med 7,5 milliarder euro om måneden i gennemsnit i anden halvdel af 2024, før geninvesteringerne under PEPP ophører ved udgangen af det år. Geninvesteringsopkøb blev fortsat gennemført gnidningsfrit og i overensstemmelse med de respektive fremherskende markedsforhold.

APP-porteføljens størrelse forblev stabil i den fulde geninvesteringsfase fra juli 2022 til februar 2023. I den delvise geninvesteringsfase, fra marts til juni 2023, faldt den med 60 milliarder euro, gennemsnitligt 15 milliarder euro om måneden, før den fulde afvikling begyndte i juli 2023. Samlet set faldt APP-beholdningerne fra 3,254 billioner euro (til amortiseret kostpris) ved udgangen af 2022 til 3,026 billioner euro ved udgangen af 2023. PSPP tegnede sig for størstedelen af disse beholdninger med 2,403 billioner euro eller 79 % af de samlede APP-beholdninger ved årets udgang. Under PSPP blev indfrielser generelt geninvesteret i den jurisdiktion, hvor hovedstolen forfaldt. Derudover købte nogle nationale centralbanker værdipapirer, der var udstedt af EU's overnationale institutioner. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PSPP-beholdningerne var 7,0 år ved udgangen af 2023, med en vis variation i de forskellige jurisdiktioner. ABSPP stod for mindre end 1 % (13 milliarder euro) af de samlede APP-beholdninger ved årets udgang, CBPP3 for 9 % (286 milliarder euro) og CSPP for 11 % (324 milliarder euro). Opkøb af virksomhedsobligationer og særligt dækkede obligationer blev styret af benchmarks, der afspejler markedskapitaliseringen af alle godkendte udestående virksomhedsobligationer og særligt dækkede obligationer. Eurosystemet fokuserede fortsat sine opkøb af virksomhedsobligationer i retning af udstedere med en bedre klimaprofil og offentliggjorde sine første klimarelaterede finansielle rapporteringer for beholdningen af virksomhedsobligationer under CSPP og PEPP samt for sine ikke-pengepolitiske porteføljer (se afsnit 11.5). Opkøb af værdipapirer under APP blev gennemført uden problemer i første halvdel af 2023. Effekten af den delvise geninvesteringsfase og ophøret af opkøbene blev absorberet godt af de finansielle markeder og forårsagede ingen større forstyrrelse.

Ved udgangen af 2023 beløb PEPP-beholdningerne sig til 1,7 billioner euro (til amortiseret kostpris). Beholdningen af særligt dækkede obligationer udgjorde mindre end 1 % (6 milliarder euro) af det samlede beløb, beholdningen i erhvervssektoren 3 % (46 milliarder euro) og beholdningen i den offentlige sektor 97 % (1.614 milliarder euro).[26] Den vægtede gennemsnitlige løbetid for PEPP's beholdning af værdipapirer i den offentlige sektor var 7,3 år ved udgangen af 2023, med variationi de forskellige jurisdiktioner.

Indfrielserne af værdipapirer fra den private sektor under APP og PEPP beløb sig til 80 milliarder euro i 2023, mens indfrielser af værdipapirer fra den offentlige sektor under PSPP og PEPP beløb sig til 438 milliarder euro. Geninvesteringerne under APP og PEPP beløb sig til 36 milliarder euro for værdipapirer fra den private sektor og 271 milliarder euro for værdipapirer fra den offentlige sektor. På grund af de store og ujævnt fordelte indfrielser blev den offentlige sektors geninvesteringer udjævnet på tværs af jurisdiktionerne og over tid for at sikre en regelmæssig og afbalanceret tilstedeværelse på markedet, idet der blev taget behørigt hensyn til prisdannelse og markedets funktion. Denne udjævning førte til yderligere midlertidige afvigelser i PEPP-beholdningerne i forhold til fordelingen fremsat af Eurosystemets kapitalnøgle, men disse afvigelser var stort set udlignet ved udgangen af det kalenderår, hvor indfrielserne fandt sted.

De aktiver, der blev opkøbt under PSPP, CSPP, CBPP3 og PEPP, blev fortsat stillet til rådighed til værdipapirudlån for at understøtte likviditeten på obligations- og repomarkederne. I 2023 blev forholdene på repomarkedet væsentligt forbedret sammenlignet med året før, hvilket afspejlede sig i lavere udlånsmængder.

Udviklingen i Eurosystemets refinansieringsoperationer

Ved udgangen af 2023 var det udestående beløb i Eurosystemets refinansieringsoperationer 410 milliarder euro, hvilket svarer til et fald på 914 milliarder euro sammenlignet med udgangen af 2022. Denne ændring afspejler primært frivillige førtidige tilbagebetalinger (312,5 milliarder euro) og udløb af operationer (612,9 milliarder euro) under TLTRO III-serien. Den vægtede gennemsnitlige løbetid for Eurosystemets udestående refinansieringsoperationer faldt fra ca. 10,5 måneder ved udgangen af 2022 til 5,2 måneder ved udgangen af 2023.

Gradvis udfasning af lempelser af sikkerhedsstillelse grundet pandemien

I marts 2022 annoncerede ECB den gradvise udfasning af pandemirelaterede lempelser af sikkerhedsstillelsen. Disse tiltag var et centralt element i ECB's pengepolitiske reaktion på pandemien og gjorde det lettere for modparter at få adgang til Eurosystemets kreditgivning ved at øge mængden af godkendt sikkerhedsstillelse. Det centrale fokus for tiltagene var en midlertidig reduktion af haircuts på tværs af alle aktivklasser med en fast faktor på 20 % og midlertidige udvidelser af rammerne for yderligere gældsfordringer (ACC), som nogle nationale centralbanker har implementeret.

Den gradvise udfasning startede i juli 2022. I et andet trin, som trådte i kraft den 29. juni 2023, blev den midlertidige reduktion i haircuts for omsættelige og ikke-omsættelige aktiver fuldt udfaset ved at implementere en ny haircut-plan, hvilket markerede en tilbagevenden til ECB's risikotoleranceniveau for kreditgivning fra før pandemien.[27]

Et tredje skridt i udfasningen af de pandemirelaterede lempelser for sikkerhedsstillelse vil være en omfattende gennemgang af ACC-rammen. Nogle nationale centralbanker opsagde deres nationale ACC-ramme helt eller delvist i løbet af 2023 eller endda før.[28] I november 2023 meddelte ECB, at kortfristede gældsinstrumenter ikke længere ville kunne anvendes som sikkerhedsstillelse i henhold til retningslinjen om midlertidige foranstaltninger vedrørende sikkerhedsstillelse[29], og at nogle specifikke elementer i ACC-rammerne ville ophøre. Derudover besluttede ECB at genindføre, at de indenlandske gældsfordringer, der accepteres som sikkerhed til indenlandsk brug, mindst skal have en størrelse på 25.000 euro, og den besluttede også at forlænge ACC-rammernes gyldighed som minimum indtil udgangen af 2024 med deres resterende funktioner. Disse beslutninger skal implementeres i løbet af 2024.

I september 2023 blev den relevante kreditvurdering af Grækenland opgraderet fra kreditkvalitetstrin 4 til trin 3 på Eurosystemets harmoniserede ratingskala (fra BB+ til BBB-), hvilket placerede alle gældsinstrumenter udstedt af Grækenlands centralregering på investment grade-niveau.[30] Gældsinstrumenter udstedt af centralregeringen i Grækenland, som tidligere var omfattet af en undtagelse fra retningslinjen om midlertidige foranstaltninger vedrørende sikkerhedsstillelse, er derfor pr. september 2023 underlagt belånbarhedskriterierne i den generelle ramme for sikkerhedsstillelse.

Udviklingen i belånbare omsættelige aktiver og sikkerhedsstillelse

Den nominelle værdi af belånbare omsættelige aktiver steg med 1,2 billioner euro i 2023 og nåede op på 18,3 billioner euro ved årets udgang (figur 2.3). Statsudstedte værdipapirer var fortsat den største aktivklasse (9,9 billioner euro). Andre aktivklasser omfattede virksomhedsobligationer (1,9 billioner euro), særligt dækkede bankobligationer (1,8 billioner euro) og usikrede bankobligationer (2 billioner euro). Regionale statspapirer (603 milliarder euro), asset-backed værdipapirer (600 milliarder euro) og andre omsættelige aktiver (1,4 billioner euro) udgjorde hver især en forholdsvis lille del af universet af godkendte aktiver.

Figur 2.3

Udviklingen i belånbare omsættelige aktiver

(milliarder euro)

Kilde: ECB.
Anm.: Aktivernes værdi er nominelle beløb. Figuren viser gennemsnittet af data fra slutningen af måneden for hver periode.

Mellem justeringen af renten på TLTRO III i november 2022 og udgangen af 2023 tilbagebetalte modparterne 80 % af deres udestående kredit, hvilket blev ledsaget af en betydelig reduktion i sikkerhedsstillelse på mere end 900 milliarder euro (figur 2.4). Efter de tidlige tilbagebetalinger mellem november 2022 og januar 2023 trak modparterne især statsobligationer ud af sikkerhedsstillelsen, som har relativt høje alternativomkostninger og kan bruges i repofinansiering mellem kommercielle modparter. Derudover trak de mere end 250 milliarder euro i særligt dækkede obligationer og asset-backed værdipapirer ud i løbet af 2023. Udløbet af TLTRO III-operationen i juni 2023 blev desuden ledsaget af en stor reduktion i sikkerhedsstillelse (omkring 300 milliarder euro), hvilket svarede til 60 % af den nettokredit, der blev tilbagebetalt på dagen for TLTRO-III udløbet. To tredjedele af dette fald i sikkerhedsstillelse skyldtes dog den delvise udfasning af pandemiens lempelser af sikkerhedsstillelsen, navnlig udfasningen af visse puljer af ACC'er i Frankrig samt tilbagerulningen af den resterende haircut-reduktion på 10 %.

Figur 2.4

Udviklingen i sikkerhedsstillelse

(milliarder euro)

Kilde: ECB.
Anm.: Vedrørende sikkerhedsstillelse vises gennemsnittet af data fra slutningen af måneden for hver periode, og værdierne er efter værdiansættelse og haircuts. Vedrørende udestående kredit anvendes daglige data.

2.3 Håndtering af finansielle risici ved pengepolitiske instrumenter

Eurosystemet håndterer løbende de finansielle risici, der er forbundet med gennemførelsen af dets pengepolitiske operationer. Dets risikostyringsfunktion har til hensigt at opnå risikoeffektivitet, dvs. at nå de pengepolitiske mål med den laveste risiko.[31]

Der opstod tab på grund af en ubalance i rentefølsomheden mellem aktiver og passiver

ECB forhøjede sine officielle rentesatser flere gange i 2023 for at bringe inflationen tilbage til Styrelsesrådets mellemlange mål på 2 %. Dette øgede omkostningerne ved forpligtelserne på Eurosystemets centralbankers balancer, mens indtægterne fra deres APP- og PEPP-værdipapirporteføljer og TLTRO III forblev lave. Dette resulterede i negative renteindtægter, hvilket delvist kan absorberes i de finansielle buffere, der er opbygget i tidligere år. Hvis disse buffere udnyttes til fulde, registreres eventuelle resterende tab på balancen. Sådanne tab kan dog udlignes via fremtidige overskud og påvirker ikke Eurosystemets centralbankers evne til at operere effektivt. Med tiden forventes Eurosystemets ubalance mellem aktiver og passiver at mindskes, hvilket vil forbedre dets resultatopgørelse.[32]

De vigtigste ændringer i Eurosystemets rammer for risikostyring i 2023 var en yderligere diversificering af dets kreditvurderingskilder og en stærkere prioritering af opkøb af værdipapirer fra erhvervssektoren til fordel for udstedere med bedre klimaresultater.

Yderligere diversificering af kilder til kreditvurdering

2023 var præget af godkendelsen af yderligere kreditvurderingskilder inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF). ECAF er en ramme for risikostyring, som Eurosystemet anvender til at reducere kreditrisikoen ved aktiver, der anvendes i pengepolitiske operationer. Rammen definerer de procedurer, regler og teknikker, der sikrer, at Eurosystemets krav om høje kreditstandarder for alle belånbare aktiver fortsat opfyldes. Dette indebærer vurdering, godkendelse og overvågning af forskellige typer af kreditvurderingskilder.

Bank of Greeces interne kreditvurderingssystem blev godkendt som kreditvurderingskilde

I april 2023 besluttede Styrelsesrådet at godkende Bank of Greeces interne kreditvurderingssystem, som udsteder vurderinger af græske juridiske enheder i den ikke-finansielle sektor, som kreditvurderingskilde. Disse vurderinger kan nu bruges til at bestemme belånbarheden af gældsfordringer på græske ikke-finansielle selskaber som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer og til at fastsætte haircuts for disse. Bank of Greeces interne vurderingssystem er et af ni nationale centralbankers kreditvurderingssystemer, som i øjeblikket er godkendt af Styrelsesrådet.

Scope Ratings GmbH blev godkendt som nyt eksternt kreditvurderingsbureau

I november besluttede Styrelsesrådet at godkende Scope Ratings GmbH som eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) efter en grundig Eurosystem-vurdering af selskabets ansøgning baseret på Eurosystemets godkendelseskriterier for ECAI'er. Vurderingen omfattede kvantitative og kvalitative kriterier samt relevant tilsynsmæssig feedback fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed. Når processen med at integrere Scope Ratings i Eurosystemets IT-infrastruktur er afsluttet, vil vurderingerne fra Scope Ratings blive anvendt sammen med vurderingerne fra de allerede godkendte ECAI'er (DBRS Morningstar, Fitch Ratings, Moody's og S&P Global Ratings) til at afgøre, hvorvidt aktiver til sikkerhedsstillelse er belånbare i forbindelse med pengepolitiske operationer, og hvilke haircuts der skal anvendes.

Håndtering af risici ved opkøb af aktiver i APP og PEPP

Finansielle risici ved køb af aktiver styres fortsat på basis af specifikke risikokontrolrammer for hver enkelt aktivklasse

Af pengepolitiske årsager fortsatte geninvesteringen af afdrag på udløbne værdipapirer under PEPP i 2023 og, indtil slutningen af juni, også under APP. De finansielle risici ved disse programmer styres på grundlag af specifikke rammer for finansiel risikokontrol, der tager højde for hvert programs politiske mål og de forskellige aktivtypers egenskaber og risikoprofiler. Rammerne består af kvalifikationskriterier, kreditrisikovurderinger og due diligence-procedurer, rammer for prisfastsættelse, benchmarks og grænser. De gjaldt for opkøb af nettoaktiver og vil fortsat gælde for geninvestering af afdrag på udløbende beholdninger samt for beholdningerne, så længe de er på Eurosystemets balance. De vigtigste elementer i disse rammer, som er opsummeret i afsnit 2.3 i ECB's Årsberetning 2022, tabel 2.1, er stadig gyldige. Hvad angår værdipapirer fra erhvervssektoren, anvendte Eurosystemet en stærkere prioritering af sine geninvesteringer af afdrag på udløbende værdipapirer til fordel for udstedere med bedre klimaresultater på datoen for starten af den delvise geninvestering under APP i marts 2023.

Boks 3
Udviklingen i overskudslikviditet og dens indvirkning på den usikrede markedsrente i euro

Denne boks undersøger konsekvenserne af reduktionen i Eurosystemets balance på europengemarkedet. Faldet i overskudslikviditet som følge af nedbringelsen af balancen har ikke forstyrret gennemslaget af ændringerne i ECB's officielle rentesatser i de usikrede pengemarkedsrenter. I 2023 opstod der dog en asymmetri i reaktionen på spændet mellem den korte eurorente (€STR) og ECB's indlånsfacilitetsrente, som har reageret mindre på reabsorberingen af overskudslikviditet end på den tidligere tilførsel af likviditet. Foreløbige analyser tyder på, at dette fænomen sandsynligvis er midlertidigt.

Den nye pengepolitiske stramning reducerede likviditeten

Da renten på indlånsfaciliteten ikke længere var negativ, og som et resultat af rekalibreringen af betingelserne for TLTRO III, faldt overskudslikviditeten fra 4,4 billioner euro den 27. juli 2022 til 3,3 billioner euro den 31. december 2023 (figur A, panel a). Reduktionen på 1,1 billioner euro skete primært gennem tilbagebetalingen af 1,7 billioner euro, som bankerne havde lånt under TLTRO III. Udløbet af Eurosystemets APP-beholdninger bidrog også til dette fald, idet indfrielser, der ikke blev geninvesteret, absorberede 0,3 billioner euro. Omvendt sendte udviklingen i de autonome faktorer 0,9 billioner euro i overskudslikviditet tilbage til systemet, hvilket afspejlede en reduktion i institutionelle kunders ikke-pengepolitiske indskud i Eurosystemet. Denne reduktion fandt sted gradvist, efter at der blev foretaget justeringer i forrentningen af disse indskud.

Lavere likviditet har ikke indsnævret spændet mellem €STR og renten på indlånsfaciliteten

Historiske data tyder på, at et betydeligt fald i overskudslikviditeten bør resultere i en indsnævring af spændet mellem €STR og renten på indlånsfaciliteten. Den seneste reduktion i overskudslikviditeten har dog ikke ført til en indsnævring af dette spænd (figur A, panel b), som voksede indtil anden halvdel af 2022 og derefter stabiliserede sig på omkring -10 basispoint fra november 2022 og frem. Denne afvigelse fra historiske mønstre rejser spørgsmål om, hvorvidt der er tale om et midlertidigt fænomen eller et strukturelt skifte.

Figur A

Udviklingen i overskudslikviditet

a) Overskudslikviditet og komponenter

b) Overskudslikviditet og rentespændet mellem €STR og indlånsfaciliteten

(billioner euro)

(x-akse: overskudslikviditet i billioner euro; y-akse: spænd i basispoint)

Kilde: ECB (database over markedsoperationer), Bloomberg og Eurosystemets beregninger.
Anm.: Panel a: Perioden med negativ rente på indlånsfaciliteten slutter den 26. juli 2022, hvor renten går op fra -0,50 % til 0,00 % den 27. juli. Panel b: Perioden med negativ indlånsfacilitetsrente (omhandlet i dette diagram) går fra den 1. oktober 2019 til den 26. juli 2022. Perioden med nul indlånsfacilitetsrente går fra den 27. juli til den 13. september 2022. Den positive indlånsfacilitetsrenteperiode starter den 14. september 2022, hvor renten blev hævet fra 0,00 % til 0,75 %.

Drivkræfter

Den effektive deaktivering af systemet med to niveauer af forrentning af bankernes overskydende reserver i juli 2022 resulterede i, at yderligere 1 billion euro i overskudslikviditet blev tilgængelig for handel (figur B, panel a). I perioden med negative renter og efter indførelsen af systemet med to niveauer i oktober 2019 var den overskudslikviditet, der reelt var til rådighed for handel, lavere end det overordnede tal for overskudslikviditet, da en del af overskudslikviditeten i Eurosystemet blev forrentet fordelagtigt, dvs. at den var undtaget fra negative renter. Da de pengepolitistike renter i juli 2022 ophørte med at være negative, forsvandt denne fordel. Frigivelsen af yderligere omsættelige midler styrkede blandt andet bankernes handel med usikrede dag-til-dag-indskud.

Ifølge datasættet MMSR (money market statistical reporting) steg usikret låntagning fra et dagligt gennemsnit på 120 milliarder euro i perioden med negativ rente på indlånsfaciliteten i 2021 og 2022 til 210 milliarder euro hen imod slutningen af 2023, og stigningen omfattede alle modpartssektorer (figur B, panel b). Tilbagevenden til positive renter og afviklingen af systemet med to niveauer førte således til en bemærkelsesværdig stigning i udbuddet i det usikrede segment.

I en situation med overudbud nød bankerne godt af større markedsmagt i forhandlingerne om rentesatser med kunderne, hvilket fremgår af den større spredning af satserne i deres bidrag til beregningen af €STR, hvor de fleste vippede renten nedad. Mens investorer, der leverer midler, foretrak korte løbetider, da de forventede, at ECB ville hæve renten, havde bankerne begrænset appetit på korte løbetider, som ikke giver fordele i forhold til lovmæssige likviditetsmålinger, samtidig med at det er en dyr måde at øge den samlede balances størrelse på. Bankerne har derfor en tendens til at opkræve en præmie fra indskyderne for at kompensere for den negative effekt af sådanne indskud på deres gearingsgrad. Præmien resulterede i et nedadgående pres på €STR, især ved kvartals- og årsafslutningen.

Figur B

Handelsaktivitet

a) Omsættelig overskudslikviditet og rentespændet mellem €STR og indlånsfaciliteten

b) Usikret låntagning efter modpartssektor

(venstre skala: overskudslikviditet i billioner euro; højre skala: spænd i basispoint)

(milliarder euro)

Kilde: ECB (markedsoperationsdatabase, MMSR), Bloomberg og Eurosystemets beregninger.
Anm.: Panel a: Perioden med negativ rente på indlånsfaciliteten slutter den 26. juli 2022, hvor renten går op fra -0,50 % til 0,00 % den 27. juli. "Fritagne reserver" henviser til den del af overskudslikviditeten, der er fritaget for negativ forrentning under det todelte system. Panel b: Den positive indlånsfacilitetsrenteperiode starter den 14. september 2022, hvor renten blev hævet fra 0,00 % til 0,75 %. Omsætningen i diagrammet omfatter alle €STR-dag-til-dag indskud, indskud fra ikke-finansielle selskaber, anfordringskonti og andre restlån med løbetider på op til et år. "MMF'er": pengemarkedsfonde; "NFC'er": ikke-finansielle selskaber. "Andet" omfatter investeringsforeninger (undtagen pengemarkedsfonde), pensionsfonde og forsikringsfonde samt resterende sektorer.

Det ukomprimerede spænd kan være et midlertidigt fænomen

Konklusionen er, at fraværet af en komprimering af spændet mellem €STR og renten på indlånsfaciliteten kan være et midlertidigt fænomen, da bankerne i en situation med overudbud holder fast i deres markedsmagt til at forhandle prisen på kortfristede indlån med henblik på at dække virkningerne på de lovpligtige nøgletal. Der kan stadig ske en justering af renten på €STR og indlånsfaciliteten, da overskudslikviditeten vil falde yderligere, hvilket kan ændre magtbalancen mellem udbud og efterspørgsel af kontanter.

3 Den europæiske finanssektor: robust, men opererer i et skrøbeligt miljø hvad angår finansiel stabilitet

Bankerne i euroområdet viste sig at være modstandsdygtige i 2023, især i lyset af bankkonkurser i USA og Schweiz. De nød godt af fremskridt på flere fronter, sammen med et fortsat tilsynsengagement. Miljøet for finansiel stabilitet forblev ikke desto mindre skrøbeligt, da strammere finansielle forhold udfordrede realøkonomien og den finansielle sektor. De nationale myndigheder fortsatte med at implementere eller stramme makroprudentielle buffere for at øge banksektorens styrke. Desuden blev de lovgivningsmæssige rammer for banker såvel som for finansiel infrastruktur og innovation yderligere styrket for at øge det finansielle systems robusthed på lang sigt.

3.1 Miljøet for finansiel stabilitet i 2023

Miljøet for finansiel stabilitet i euroområdet er fortsat skrøbeligt

Miljøet for finansiel stabilitet i euroområdet forblev skrøbeligt i hele 2023, hvilket afspejlede en kombination af udfordringer relateret til høj inflation, strammere finansielle forhold, svagere vækstudsigter og nye geopolitiske spændinger i Mellemøsten, udover effekten af Rusland’s krig mod Ukraine. I marts 2023 udløste bankkrak i USA og Schweiz et finansielt chok, som var kraftigt, men i sidste ende kortvarigt på grund af resolut politisk handling, der resulterede i, at bekymringerne for den finansielle stabilitet hurtigt vendte sig mod andre udfordringer, såsom konsekvenserne af højere renter og risici for fald i væksten. ECB's stigende pengepolitistike renter øgede gradvist finansieringsomkostningerne for alle sektorer i økonomien. Forlængelsen af rentebindingsperioderne for lån ydet i tidligere år, sammen med robuste arbejdsmarkeder og akkumulerede opsparinger, dæmpede dog kreditrisikoen ved højere låneomkostninger for låntagerne hele året. Samlet set forblev aktivkvaliteten i euroområdets banker robust, men tab på banklån begyndte at stige, omend fra et lavt niveau, og finansielle formidlingsenheder, der ikke er banker (NBFI), stod fortsat over for forhøjet kreditrisiko i forbindelse med et større antal nedgraderinger af deres obligationsporteføljer.

Strammere finansielle forhold og højere gældsserviceringsomkostninger for husholdninger, virksomheder og stater

Stater i euroområdet, som havde sikret sig lave renter i de foregående år og på baggrund af ECB's instrument til beskyttelse af den pengepolitiske transmission (TPI), oplevede en bredt baseret stigning i finansieringsomkostningerne i 2023, med begrænset spredning mellem landene i løbet af året. Men da staterne står over for at skulle omlægge udløbende lån til højere renter, er deres finansieringsomkostninger fortsat følsomme over for udviklingen i de finanspolitiske fundamentale forhold, særligt risikoen for finanspolitiske budgetoverskridelser, som kan genskabe bekymringerne omkring statsgældens bæredygtighed. Samtidig kan enhver uberettiget, uordentlig dynamik på markedet for statsgæld modvirkes af fleksibilitet i ECB's geninvesteringer under det ekstraordinære pandemiske opkøbsprogram og af ECB's instrument til beskyttelse af den pengepolitiske transmission, hvis de nødvendige betingelser er opfyldt.

Før og under pandemien nød erhvervssektoren også godt af de lave renter, og indtjeningen var robust i 2023. Efterhånden som effekten af opsvinget aftog, kreditvilkårene blev strammere, og gældsserviceringsomkostningerne steg, voksede virksomhedernes sårbarhed. Selvom niveauet generelt stadig er lavt, begyndte antallet af konkurser at stige i løbet af året. Virksomheder i ejendomssektoren var særligt sårbare på grund af den igangværende forværring på markedet for erhvervsejendomme i euroområdet.

I 2023 stod husholdningssektoren over for en forringelse af gældsserviceringsevnen på grund af stigende renter og den igangværende korrektion på boligmarkedet. Den bratte stigning i låneomkostningerne fra begyndelsen af den pengepolitiske stramningscyklus havde tydeligvis en negativ indvirkning på efterspørgslen efter realkreditlån. Dog understøttede et stærkt arbejdsmarked, kombineret med begrænsninger i boligudbuddet, en kontrolleret afkøling på boligmarkederne. Ikke desto mindre tyder de fortsat høje værdiansættelser på, at der kan opstå sårbarheder, hvis priskorrektionerne bliver ukontrollerede.

De finansielle markeder er fortsat sårbare over for negative overraskelser

Bortset fra flere episoder med volatilitet i 2023 ser det ud til, at den overordnede prisfastsættelse på de finansielle markeder i løbet af året har været baseret på optimistiske forventninger til de fremtidige makrofinansielle udsigter, hvorfor denne anses for at være sårbar over for negative overraskelser. Mens risikopræmierne på markedet for virksomhedsobligationer så ud til at stemme overens med historiske mønstre, blev de i betydeligt omfang komprimeret på aktiemarkedet. Aktiekursernes usædvanligt beskedne reaktion på de stigende renter vurderedes at gøre aktierne sårbare over for pludselige priskorrektioner, hvis den økonomiske afmatnings negative virkninger på virksomhedernes rentabilitet viste sig at være større, end investorerne havde forventet. Desuden var risikovilligheden i markedet fortsat meget følsom over for yderligere overraskelser med hensyn til udsigterne for inflation, vækst og – i forlængelse heraf – pengepolitikken.

Den egentlige kernekapitalprocent (CET1) i euroområdets banker lå på 15,6 % i tredje kvartal af 2023. Det var tæt på det højeste niveau siden oprettelsen af det europæiske banktilsyn og afspejlede bankporteføljernes højere rentabilitet samt nedbringelse af deres risiko. Stærke kapital- og likviditetsbuffere var med til at bevare tilliden til euroområdets banksystem under de spændinger, der blev udløst af bankkrak i USA og Schweiz i begyndelsen af året. Derudover steg euroområdets bankers egenkapitalforrentning yderligere til 10,0 %, det højeste niveau i mere end ti år, drevet af større nettorentemarginer, da afkastet på aktiver steg hurtigere end finansieringsomkostningerne. Mens bankernes indtjening nød godt af denne medvind, blev de sandsynligvis truet af tre modvinde: (i) kombinationen af højere inflation, stigende gældsserviceringsomkostninger og et forværret makroøkonomisk miljø, der potentielt kunne have en negativ indvirkning på kvaliteten af bankernes aktiver, hvilket allerede var begyndt at blive en realitet baseret på de første tegn på stigende misligholdelsesrater og betalingsrestancer; (ii) strammere kreditstandarder, der reducerede efterspørgslen efter lån, og strømmen af nye udlån, der faldt til de laveste niveauer siden 2015; og (iii) finansieringsomkostninger, der så ud til at ville stige, da de samlede indlånsrenter begyndte at stige – især for tidsindskud – og markedsfinansieringsomkostningerne begyndte at blive højere. På trods af disse udfordringer bekræftede resultaterne af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) stresstest for hele EU i 2023, at bankerne kunne forventes at være modstandsdygtige over for alvorlige negative chok.

NBFI-sektoren er fortsat sårbar over for likviditets- og kreditrisici

NBFI-sektoren forblev relativt stabil i 2023 med fortsat tilstrømning til fonde med stats- og virksomhedsobligationer af investment grade. Det var med til at øge absorptionen af gæld udstedt af stater og virksomheder. Samtidig reducerede NBFI-enhederne aktivt deres samlede kreditrisikoeksponering i løbet af året gennem en løbende risikoreduceringsproces, hvor de omlagde deres investeringsporteføljer til relativt mere sikre aktiver. Ikke desto mindre var de fortsat sårbare over for kreditrisici. På grund af den høje grad af økonomisk usikkerhed og strammere finansielle forhold var NBFI-sektoren potentielt udsat over for revalueringstab som følge af nedgraderinger af obligationsporteføljer samt misligholdelser. Den var desuden fortsat udsat over for likviditetsrisiko, idet likviditetsbufferne i aktie- og obligationsfonde fortsat var lave, i en situation med strammere finansielle forhold. Da likviditetsbeholdningerne på tværs af segmenterne i NBFI-sektoren forblev afdæmpede, var der risiko for, at pludselige udstrømninger fra investeringsfonde, store margin calls eller bortfaldne forsikringspolicer ville føre til tvungne salg af aktiver. Ejendomsinvesteringsforeninger var stadig særligt udsatte over for revalueringstab og udstrømning af investorer, især på grund af udfordringerne i sektoren for erhvervsejendomme. Ustabiliteten i dette segment var særligt bekymrende på grund af dets betydning for ejendomssektoren og dets potentiale til at forstærke risici for denne sektor.

Euroområdets banker, fonde og forsikringsselskaber stod fortsat over for udfordringer som følge af klimaforandringer i 2023. Cyberrisikoen krævede også nøje overvågning. Den stigende hyppighed af store naturkatastrofer som følge af klimaforandringerne og det voksende omfang af de dermed forbundne tab har desuden presset forsikringspriserne i vejret, idet der kun er begrænset adgang til forsikring mod klimarelaterede farer.[33] Dette understregede risikoen for en større forekomst af klimachok, hvilket forværrer rentabilitetsudfordringerne for skadesforsikringsselskaber og øger de aktuelle huller i beskyttelsen (andelen af økonomiske tab, der ikke er dækket af forsikring), hvilket har en potentiel negativ indvirkning på den makroøkonomiske situation og den finansielle stabilitet.

3.2 Makroprudentiel politik: sikring af den finansielle sektors modstandsdygtighed under turbulente makrofinansielle forhold

Nationale myndigheder fortsatte med at implementere eller stramme de makroprudentielle buffere

ECB har til opgave at vurdere de makroprudentielle kapitalforanstaltninger, som de nationale myndigheder foreslår for banker i lande, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme. Og hvad der er ganske vigtigt, er, at den også har beføjelse til at gøre strengere kapitalforanstaltninger gældende, hvis dette er nødvendigt. ECB's tætte overvågning af de nationale makroprudentielle politikker i 2023 fandt ikke noget behov herfor, da flere lande allerede havde implementeret nye makroprudentielle tiltag eller strammet de eksisterende for at styrke deres banksystemers modstandsdygtighed over for akkumulerede sårbarheder og risici for forværring af forholdene.

Bevarelse af det finansielle systems modstandsdygtighed og fremme af målrettede makroprudentielle politiske tiltag

Makroprudentielle buffere bør opretholdes for at bevare bankernes modstandsdygtighed, hvis forholdene i banksektoren forværres

I 2023 bevægede bekymringerne for den finansielle stabilitet over i bekymringer for konsekvenserne af højere renter og negative risici for væksten. Fra et makroprudentielt perspektiv førte strammere finansielle forhold til en fortsat nedgang i den finansielle cyklus, men de systemiske risici blev ikke til realitet. Bankernes kapitalpositioner forblev stærke, selvom niveauet af kapitalreserve varierede på tværs af banker og lande, og begrænsninger i kreditudbuddet ikke var knyttet til bankernes kapitalkrav. Fremadrettet kan højere gældsserviceringsomkostninger og et forværret makroøkonomisk miljø udfordre den ikke-finansielle sektors gældsserviceringskapacitet og gradvist forringe kvaliteten af bankernes aktiver. Dette kan, sammen med lavere udlånsmængder og stigende finansieringsomkostninger, have en negativ indvirkning på bankernes rentabilitet og modstandsdygtighed.

På denne baggrund fortsatte de nationale myndigheder med at stramme den makroprudentielle politik i 2023 for at øge bankernes robusthed. Denne indsats blev styrket af bankernes rentabilitet og kapitalråderum, som i gennemsnit forblev høje på trods af det udfordrende makrofinansielle miljø. Nogle nationale myndigheder aktiverede den kontracykliske buffer for at håndtere sårbarheder i forbindelse med opbygning af kreditrisiko og for at skabe større makroprudentielt råderum i form af kapitalbuffere, der kunne frigives. I 2023 indførte eller strammede 8 lande den kontracykliske buffer, hvilket bragte det samlede antal lande, der havde implementeret eller annonceret en positiv kontracyklisk buffersats, op på 14 ved årets udgang. Derudover havde i alt 11 lande implementeret eller annonceret enten en bred eller sektorspecifik systemisk buffer,[34] mens banker i 10 lande oplevede en stigning i deres O-SII-buffere, til dels på grund af ECB's reviderede metode til fastsættelse af minimumsniveau.[35] Endelig fastholdt 15 lande låntagerbaserede foranstaltninger for at forhindre overdreven risikotagning fra bankernes side i forbindelse med udlån til husholdninger.

ECB offentliggjorde sine analyser og synspunkter om makroprudentielle politiske emner i 2023. I kapitlerne om makroprudentiel politik i maj- og novemberudgaverne af Financial Stability Review understregedes vigtigheden af at bevare makroprudentielle buffere, i tilfælde af at forholdene i banksektoren forværres.[36] Det forklaredes desuden, hvorfor eksisterende låntagerbaserede foranstaltninger skulle forblive i kraft og fortsætte med at fungere som strukturelle bagstoppere for at sikre, at udlånsstandarderne ikke forværres, og at låntagerne forbliver modstandsdygtige. Desuden blev det foreslået, at høje niveauer af rentabilitet i banksektoren kunne give nogle lande mulighed for at implementere yderligere målrettede forøgelser af makroprudentielle buffere, forudsat at procykliske effekter blev undgået. Sidst, men ikke mindst, udsendte ECB udtalelser, der forklarede, hvorfor ekstraordinære skatter på kreditinstitutter i nogle lande kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet.[37]

Erfaringerne fra pandemien viser, at makroprudentielle buffere, der kan frigives, bør spille en større rolle

ECB dedikerede et nummer af Macroprudential Bulletin til at diskutere den mulige implementering af en positiv, neutral sats for den kontracykliske buffer. Alt i alt tyder erfaringerne fra pandemien på, at det er nødvendigt at styrke de makroprudentielle kapitalbuffere for effektivt at kunne håndtere de negative systemiske chok, der kan opstå uafhængigt af et lands position i den finansielle eller økonomiske cyklus. Ved udgangen af 2023 havde seks lande allerede implementeret eller annonceret rammer for fastsættelse af en positiv neutral sats.[38] Disse rammer var baseret på forskellige tilgange, hvilket resulterede i forskellige positive neutrale satser. På mellemlang sigt synes en mere harmoniseret tilgang til fastsættelse af positive neutrale renter på tværs af bankunionens lande at være ønskelig, da det vil øge den politiske beslutningstagnings ensartethed og effektivitet og samtidig give mulighed for tilstrækkelig national fleksibilitet. Med hensyn til NBFI-sektoren fortsatte ECB med at opfordre til et omfattende sæt af politiske foranstaltninger, der på holistisk vis kan håndtere sårbarheder i denne sektor. Disse foranstaltninger bør tage hensyn til eksisterende rammer og være forankret i en stærk international koordinering.

Samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)

ESRB fortsatte med at analysere potentielle kilder til systemiske risici og offentliggjorde en anbefaling vedrørende erhvervsejendomme

I 2023 ydede ECB analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte til sekretariatet for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). ECB var blandt andet medformand for ESRB's Instruments Working Group (IWG), Analysis Working Group (AWG) og Task Force on Stress Testing samt ECB/ESRB Project Team on Climate Risk Monitoring. ECB var også medformand for de agile teams, der blev etableret under AWG/Macroprudential Analysis Group (MPAG) og IWG/Macroprudential Policy Group (MPPG) vedrørende effekten af højere inflation og stigende renter på den finansielle stabilitet samt AWG/MPAG's agile team vedrørende systemisk likviditet.

ECB støttede desuden ESRB's arbejde med: (i) makroprudentielle værktøjer til cyberrobusthed;[39] (ii) systemiske implikationer og politiske muligheder med hensyn til kryptoaktiver og decentraliseret finansiering;[40] (iii) overvågning af sårbarheder relateret til NBFI;[41] (iv) politiske muligheder for at håndtere risici relateret til virksomhedsgæld og ejendomsinvesteringsforeninger;[42] (v) sårbarheder i sektoren for erhvervsejendomme, som ESRB offentliggjorde en anbefaling om;[43] og (vi) makroprudentielle rammer for håndtering af klimarisici.[44] Mere detaljerede oplysninger kan findes på ESRB's hjemmeside og i deres årsrapporter.

3.3 Mikroprudentielle aktiviteter for at sikre de enkelte bankers sikkerhed og soliditet

Bankerne forblev modstandsdygtige på grund af de seneste års fremskridt og løbende tilsyn

På trods af det udfordrende makroøkonomiske miljø forblev de europæiske banker modstandsdygtige i hele 2023, også i kølvandet på uroen i marts, som blev udløst af nogle regionale bankers sammenbrud i USA og kulminerede i Europa med UBS' overtagelse af Credit Suisse, som blev overvåget af de schweiziske myndigheder. I en dedikeret dataindsamling foretaget af ECB og EBA rapporterede bankerne 73 milliarder euro i urealiserede nettotab på gældsinstrumenter til bogført værdi. Dette blev betragtet som et overskueligt beløb sammenlignet med det tal, der blev rapporteret i USA. Forbedret aktivkvalitet og rentabilitet hjalp bankerne med at modstå den alvorlige økonomiske tilbagegang i det negative scenarie i ECB's stresstest i 2023. Denne overordnede modstandsdygtighed kan tilskrives bankernes indsats gennem årene, deres diversificerede finansiering og gode likviditetsforhold samt ECB's løbende tilsynsengagement, fx det arbejde, der er udført med renterisikoen i bankbogen siden 2021. I Supervisory Review and Evaluation-processen (SREP) for 2023 forblev den overordnede SREP-score stort set uændret. Søjle 2-kravene til egentlig kernekapital blev sat til 1,2 % i gennemsnit sammenlignet med 1,1 % i 2022.

På trods af SREP-resultaterne, og selvom de europæiske banker oplevede rekordhøj rentabilitet i 2023, mener ECB ikke, at der er plads til at læne sig tilbage. Det gradvist voksende gennemslag af ECB's pengepolitiske renter på bankernes indlånsrenter og den bredere stigning i bankernes finansieringsomkostninger samt en forringelse af aktivkvaliteten i ejendomssektoren og andre rentefølsomme sektorer kan bringe de høje overskuds holdbarhed i fare. ECB's tilsynsarbejde fokuserer fortsat på vedvarende svagheder inden for risikostyring, ledelse og interne kontroller samt på nye risici.

Tilsynet blev mere risikobaseret og effektivt

I løbet af 2023 blev ECB's banktilsyn mere risikobaseret og effektivt. På baggrund af sit interne arbejde og ekspertgruppens anbefalinger indførte ECB en ny ramme for risikotolerance, som giver tilsynsmyndighederne mulighed for at tilpasse og prioritere deres aktiviteter i forhold til den individuelle situation i den bank, de fører tilsyn med, i stedet for at anvende en standardtilgang, der skal passe til alle. I samme ånd introducerede ECB en ny flerårig vurderingsramme for SREP, der gør det muligt for tilsynsmyndighederne at kalibrere intensiteten og hyppigheden af deres analyser bedre. ECB begyndte desuden at udvikle mere rettidige og kraftfulde eskaleringsprocesser, der bygger på hele spektret af tilsynsværktøjer, herunder tvangsbøder, for eksempel inden for klimarelaterede og miljømæssige risici.[45]

Tre banker blev sanktioneret af ECB i 2023.[46]

I december 2023 offentliggjorde ECB tilsynsprioriteterne for 2024-2026, som fokuserer på (i) at styrke modstandsdygtigheden over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske chok, (ii) at fremskynde en effektiv afhjælpning af mangler inden for ledelse og styring af klimarelaterede og miljømæssige risici og (iii) at fremme fremskridt inden for digital transformation og opbygge robuste rammer for operationel modstandsdygtighed.

Som led i sin fortsatte indsats for at øge gennemsigtigheden offentliggjorde ECB i 2023 (i) sin firetrinsmetode til fastsættelse af søjle 2-kravet for hver enkelt risiko, (ii) SREP-metoden vedrørende kreditrisiko og SREP-metoden for markedsrisiko til anvendelse i 2024-cyklussen og (iii) vejledningen til procedurer for kvalificerede andele, og i januar 2024 offentliggjorde den en opdateret version af tilsynsmanualen, som sidst blev opdateret i 2018.

I april 2023 hilste ECB sammen med Den Fælles Afviklingsinstans en række lovændringer til de europæiske rammer for krisehåndtering og indskydergaranti velkommen. Disse lovændringer var blevet foreslået af Europa-Kommissionen.

I oktober 2023 blev Claudia Buch udnævnt til ny formand for ECB's tilsynsråd i overensstemmelse med den etablerede, institutionelle udvælgelsesproces.

Mere detaljerede oplysninger kan findes på ECB's banktilsyns hjemmeside og i ECB's årsberetning om tilsynsaktiviteter for 2023.

3.4 ECB's bidrag til EU og internationale politiske initiativer

Flere milepæle blev nået med hensyn til forbedringen af de lovgivningsmæssige rammer

I 2023 blev der gjort yderligere fremskridt med at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for den finansielle sektor. De vigtigste resultater var (i) aftalen om EU's implementering af de endelige Basel III-reformer, (ii) initiativerne til håndtering af klimarelaterede risici og (iii) forslaget om at styrke EU's ramme for krisehåndtering og indskydergaranti. Der blev desuden gjort vigtige fremskridt, hvad angår reguleringen af kryptoaktiver, og med at forbedre reguleringen af markedsinfrastrukturen, for eksempel med hensyn til central clearing.

Forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for banker

Arbejdet med bankregulering fokuserede på implementering af Basel III, EU's dagsorden for bæredygtig finansiering samt krisehåndtering

I 2023 fortsatte ECB med at støtte forhandlingerne om EU's bankpakke, som omfatter en række ændringer af kapitalkravsforordningen (CRR)[47] og kapitalkravsdirektivet (CRD)[48] med henblik på at implementere de endelige Basel III-reformer i EU. I december godkendte de forberedende organer i Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union EU's bankpakke. Vedtagelsen af de endelige CRR- og CRD-tekster forventes i slutningen af april 2024, når den juridiske revision er afsluttet. Reformerne har til formål at styrke modstandsdygtigheden i EU's banksystem yderligere, særligt ved at øge den kapital, der er nødvendig for at dække kredit-, markeds- og operationelle risikoeksponeringer. De vil desuden forbedre tilsynets værktøjskasse, herunder til håndtering af klimarelaterede risici og andre bæredygtighedsrisici.[49] Desuden bidrog ECB til EU's dagsorden for bæredygtig finansiering, særligt ved at offentliggøre udtalelser om et direktiv om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed og en forordning om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) ratingaktiviteter.[50]

Drøftelserne om færdiggørelsen af bankunionen fokuserede på at forbedre EU's rammer for krisehåndtering og indskydergaranti. Den 18. april 2023 offentliggjorde Europa-Kommissionen et lovforslag, der har til formål at styrke håndteringen af bankkriser i EU og især at forbedre myndighedernes muligheder for at håndtere mindre og mellemstore bankers sammenbrud. ECB udtrykte sin store begejstring for lovpakken i en udtalelse[51] og understregede behovet for bedre værktøjer og finansieringsmuligheder til krisestyring. Udover den foreslåede lovpakke opfordrede ECB til yderligere skridt for at færdiggøre banksamarbejdet. Det kræver især, at der etableres en europæisk indskudsforsikringsordning og en europæisk ramme for likviditet i forbindelse med afvikling.

Tilendebringelsen af en lovgivningsmæssig ramme for kryptoaktiver og bekæmpelse af hvidvask af penge

Der blev gjort vigtige fremskridt med at regulere kryptoaktiver og forbedre rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge

ECB fortsatte med at støtte færdiggørelsen og implementeringen af en lovgivningsmæssig ramme for kryptoaktiver i 2023, både på europæisk og internationalt plan. Efter ikrafttrædelsen af forordningen om markeder for kryptoaktiver[52] i EU i juni gav ECB input til en række tekniske standarder, der blev koordineret af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, og bestræbte sig på at gennemføre forordningen. På internationalt plan bidrog ECB til de fremskridt, der er sket i internationale fora såsom Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer (CPMI). Specifikt har FSB færdiggjort sin Global Regulatory Framework for Crypto-asset Activities, der giver anbefalinger på højt niveau til regulering af aktiviteter og markeder for kryptoaktiver og til globale stablecoin-ordninger. Disse anbefalinger blev indarbejdet i den bredere G20-køreplan om kryptoaktiver, som blev vedtaget i oktober, og som også blev styrket af ECB's input. Desuden støttede ECB BCBS' arbejde med at stramme op på og præcisere aspekter af standarden for bankers eksponering over for kryptoaktiver. Især skærper justeringerne kriterierne for, hvornår stablecoins kan få lovgivningsmæssig særbehandling.

ECB fortsatte også med at bidrage aktivt til tilendebringelsen af Europa-Kommissionens foreslåede lovgivningspakke om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder oprettelsen af en myndighed på EU-plan til bekæmpelse af hvidvask af penge. Som beskrevet i ECB's udtalelser[53] støttede ECB et tæt samarbejde og informationsudveksling mellem AML-/CFT-tilsynsmyndigheder og det europæiske banktilsyn og, mere overordnet set, en effektiv EU-ordning til bekæmpelse af misbrug af EU's finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Støtte til fremskridt hen mod kapitalmarkedsunionen og styrkelse af NBFI's lovgivningsmæssige ramme

Fortsat indsats for at fremme kapitalmarkedsunionen og reguleringen af NBFI-sektoren

Lovgivningsarbejdet fortsatte i 2023 med initiativer til at øge integrationen af EU's kapitalmarkeder som en del af Europa-Kommissionens 2020-handlingsplan for kapitalmarkedsunionen. I løbet af året bidrog ECB til den offentlige debat om kapitalmarkedsunionens fremtid i forskellige publikationer og taler.[54] Desuden offentliggjorde ECB's formand sammen med formændene for Eurogruppen, Den Europæiske Investeringsbank, Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen en kronik om betydningen af kapitalmarkedsunionen for at kanalisere Europas opsparing over i vækst. ECB deltog desuden aktivt i Eurogruppens drøftelser om fremtiden for de europæiske kapital- og finansmarkeder og bidrog til lovgivningsprocessen i forbindelse med revisionen af forordningen om den europæiske markedsinfrastruktur.[55]

Desuden fortsatte ECB med at fremhæve vigtigheden af at tage hånd om strukturelle sårbarheder i NBFI og forbedre de relevante politiske rammer fra et makroprudentielt perspektiv. I Financial Stability Review og Macroprudential Bulletin gennemgås de seneste stressepisoder i NBFI-sektoren, og ydermere behandles de politiske konsekvenser for likviditetsberedskabet samt gearingen i denne sektor.[56] ECB var også involveret i FSB's vurdering af konsekvenserne af gearing i NBFI for den finansielle stabilitet og bidrog aktivt til det igangværende politiske arbejde med at øge NBFI's modstandsdygtighed.[57] Hvad angår åbne fonde, bidrog ECB til revisionen af FSB's politiske anbefalinger vedrørende håndtering af strukturelle likviditetsubalancer i sådanne fonde.[58]

4 Velfungerende markedsinfrastruktur og betalinger

Eurosystemet spiller en central rolle i udviklingen, driften og overvågningen af markedsinfrastrukturer og betalinger. I 2023 fornyede Eurosystemet sit betalingssystem og fortsatte med at udvikle TARGET Services. Med henblik på yderligere at styrke integrationen og innovationen på de europæiske betalings- og værdipapirmarkeder opdaterede Eurosystemet sin strategi for detailbetalinger og begyndte at analysere de nye teknologiers potentielle effekt af betalinger mellem finansielle institutioner. I sit arbejde med at udforske en potentiel digital euro er Eurosystemet gået fra undersøgelses- til forberedelsesfasen.

4.1 TARGET Services

Det lykkedes Eurosystemet at lancere sit nye T2-bebetalingssystem

Den 20. marts 2023 lancerede Eurosystemet sit nye T2-betalingssystem, som erstatter Target2-systemet, der har været i drift siden november 2007. T2-systemet introducerer et realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS), en central likviditetsstyringsfunktion, der optimerer likviditetsstyringen på tværs af alle TARGET Services og tilbyder et sæt fælles komponenter, der deles på tværs af TARGET Services, og udvidede åbningstider. Migreringen fandt sted mellem den 17. og 20. marts 2023, hvor alle banker begyndte at afvikle i det nye system ud fra en "big bang"-tilgang mandag den 20. marts 2023. Det nye system overholder den internationale standard for udveksling af meddelelser mellem finansielle institutioner (ISO 20022) og giver betydelige effektivitetsgevinster. Desuden gør det nye T2-setup det muligt for markedsdeltagerne at strømline likviditetsstyringen i centralbankpenge i euro vedrørende deres interbankbetalinger og detailbetalinger samt for værdipapirafvikling.

Omkring 1.000 banker bruger T2 til at initiere transaktioner i euro, enten på egne vegne eller på vegne af deres kunder. Hvis man medregner filialer og datterselskaber, kan mere end 40.000 banker verden over nås via T2. I 2023 blev der i gennemsnit afviklet 409.444 betalinger om dagen med en gennemsnitlig daglig værdi på 2,2 billioner euro via T2 og dens forgænger Target2. Dette var en stigning på 2,9 % i det daglige antal betalinger sammenlignet med betalinger foretaget via Target2 i 2022.

Fra 1. januar 2023, efter Kroatiens optagelse i euroområdet, migrerede den kroatiske finansielle sektor fra sit nationale RTGS-system til Target2/T2. Det kroatiske markeds indkøring af TARGET Services fortsatte i juni med migreringen til TARGET Instant Payment Settlement (TIPS) og i september, da den kroatiske værdipapircentral tilsluttede sig Target2-Securities (T2S).

Den kroatiske værdipapircentral blev tilsluttet som en del af en bølge, hvor fem værdipapircentraler tilsluttede sig T2S-platformen, herunder Euroclear Bank, en af de største værdipapircentraler i verden, den bulgarske Bulgarian National Bank Government Securities Settlement System og Central Depository AD, den anden CSD, som opererer i Bulgarien, Središnje klirinško depozitarno društvo d.d. (SKDD) i Kroatien og Euroclear Finland. T2S-platformen forbinder nu 24 værdipapircentraler fra 23 europæiske markeder og muliggør værdipapirafvikling i euro og danske kroner. Fra et operationelt, forretningsmæssigt og strategisk perspektiv var denne migrationsbølge en vigtig udvikling for T2S og Eurosystemet. Især den vellykkede inkludering af en værdipapircentral (Euroclear Finland), der fører slutinvestorkonti, bekræfter, at Eurosystemets markedsinfrastrukturer kan understøtte alle EU-markeder og -jurisdiktioner. Fra et forretningsmæssigt perspektiv bringer migreringen af Euroclear Bank desuden euroobligationsinstrumenter direkte ind i T2S og fra og med 2024 ind i Eurosystemets Collateral Management System (ECMS). I 2023 behandlede T2S i gennemsnit 699.868 transaktioner om dagen med en gennemsnitlig daglig værdi på 790,3 milliarder euro.

TIPS fortsatte med at spille en vigtig rolle i udviklingen af straksbetalinger i euro, og flere banker og nationale fællesskaber kom med i 2023. Væksten i antallet af deltagere i TIPS førte til en stigning i transaktionsvolumenen på mere end 127 % sammenlignet med 2022, med et højdepunkt på 28 millioner straksbetalinger afviklet i december 2023 (sammenlignet med 18,7 millioner i december 2022). Testen i 2024 af Sveriges Riksbanks og den svenske krones tilslutning til TIPS i forbindelse med straksbetalinger var en succes. Samarbejdet mellem Eurosystemet og Danmarks Nationalbank om at knytte den danske krone til TIPS (og T2) i 2025 fortsatte gnidningsløst.

I juli 2023 offentliggjorde Eurosystemet en ny prisstruktur for TIPS, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Den sikrer, at tjenesten fungerer på omkostningsdækkende basis uden at give overskud. Samtidig har TIPS' priser til formål at understøtte udbredelsen af straksbetalinger i Europa, hvilket også forventes at accelerere i lyset af Europa-Kommissionens lovforslag om at gøre straksbetalinger i euro tilgængelige for alle borgere og virksomheder, der har en bankkonto i EU og i landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Ud over de tre Services (T2, T2S og TIPS) er Eurosystemet ved at udvikle en ny TARGET Service, ECMS, som bliver et samlet system til forvaltning af de aktiver, der bruges som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer for alle euroområdets jurisdiktioner. Lanceringen af ECMS er blevet flyttet fra april 2024 til november 2024 for at give brugerne mere tid til at færdiggøre test af ECMS-funktionaliteterne i et stabilt miljø.

4.2 Digitalt europrojekt

ECB indledte forberedelsesfasen af det digitale europrojekt

Den toårige undersøgelsesfase af det digitale europrojekt sluttede i oktober 2023. Statusopgørelsen over det arbejde, der blev udført i undersøgelsesfasen, dannede grundlag for ECB's Styrelsesråds beslutning om at indlede forberedelsesfasen. Påbegyndelsen af denne nye fase er ikke ensbetydende med en beslutning om at udstede en digital euro. Den beslutning kan Styrelsesrådet først tage stilling til efter vedtagelsen af den lovgivningsmæssige ramme for den digitale euro på EU-plan.

I undersøgelsesfasen vedtog Eurosystemet de overordnede designmæssige og tekniske krav til en digital euro. Arbejdet blev understøttet af en prototyping-øvelse med henblik på at validere det foreslåede design fra et teknisk perspektiv og gennem fokusgruppeundersøgelser[59] for at få input om potentielle brugeres præferencer og forventninger. Et tæt og gennemsigtigt samarbejde med deltagere fra markedet, andre EU-institutioner og politiske beslutningstagere sikrede, at alle interessenter kunne give deres feedback på design- og distributionsmuligheder. Markedsundersøgelser af tekniske aspekter viste, at der er en tilstrækkelig stor pulje af europæiske udbydere, der kan udvikle digitale euroløsninger, og at der findes en række forskellige arkitektoniske og teknologiske designmuligheder.

Den første del af forberedelsesfasen, som startede 1. november 2023, vil vare to år og vil lægge fundamentet for den potentielle udstedelse af en digital euro. I denne periode vil fokus være på at færdiggøre regelsættet for den digitale euro og udvælge udbydere, der potentielt kan udvikle en platform og infrastruktur for den digitale euro. Eurosystemet vil også foretage yderligere test og eksperimenter og vil fortsat rådføre sig med alle interessenter, herunder offentligheden, for at sikre, at en digital euro opfylder de højeste standarder for kvalitet, sikkerhed, databeskyttelse og brugervenlighed.

Eventuelle efterfølgende skridt vil blive besluttet af Styrelsesrådet baseret på resultaterne af den første del af forberedelsesfasen samt udviklingen i lovgivningsprocessen.

4.3 Innovation og integration af markedsinfrastruktur og betalinger

Eurosystemet opdaterede sin strategi for detailbetalinger

I november 2023 offentliggjorde Eurosystemet en opdatering af sin strategi for detailbetalinger i lyset af de betydelige ændringer i betalingslandskabet, der er sket i de fire år, der er gået siden lanceringen. Big Tech har især øget aktiviteter på betalingsområdet, hvilket potentielt kan påvirke Europas strategiske autonomi på betalingsområdet i en negativ retning. Derudover understregede Rusland’s krig mod Ukraine relevansen af (cyber)risici for kritiske infrastrukturer i Europa, herunder for betalingstjenester. Der blev desuden gjort betydelige fremskridt med det digitale europrojekt.

Hovedmålene i den opdaterede strategi fastholdes, dvs. at udvikle paneuropæiske løsninger til betalinger på interaktionsstedet (dvs. på det fysiske salgssted og inden for mobil- og e-handelsområdet) og at styrke det fælles eurobetalingsområde (SEPA) yderligere, primært gennem fuld implementering af straksbetalinger. Den indeholder desuden et nyt mål om at øge robustheden i detailbetalinger, bl.a. ved at have alternative betalingsløsninger til rådighed som nødløsning. Endelig understreges komplementariteten mellem Eurosystemets detailbetalingsstrategi og det digitale europrojekt, især de forskellige måder, hvorpå en digital euro ville kunne bidrage til at opfylde strategiens mål. For eksempel ville en digital euro udgøre en paneuropæisk betalingsløsning i sig selv, samtidig med at den ville hjælpe private detailbetalingsløsninger med at opnå paneuropæisk rækkevidde.

Der blev gjort fremskridt med finansiel integration inden for efterhandel

I tråd med målet om at fremme integrationen af de europæiske finansmarkeder på efterhandelsområdet og bidrage til at skabe en kapitalmarkedsunion fortsatte Eurosystemets rådgivende gruppe vedrørende markedsinfrastrukturer for værdipapirer og sikkerhedsstillelse (AMI-SeCo) med at rapportere om de fremskridt, AMI-SeCo-markederne (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt det britiske og det schweiziske marked) har gjort med hensyn til at overholde standarderne ifølge T2S-harmoniseringsdagsordenen, det fælles regelsæt for forvaltning af sikkerhedsstillelse i Europa (SCoRE) (som også er nødvendigt for at interagere med ECMS) og standarder for selskabshændelser (herunder standarder for identifikation af aktionærer). Den samlede grad af overholdelse af T2S-harmoniseringsstandarderne blev liggende på omkring 90 %. De fem nye værdipapircentraler, der tilsluttede sig T2S i september 2023, blev vurderet til at overholde T2S-harmoniseringsstandarderne i høj grad. 2023 Corporate Events Compliance Report dokumenterede, at der også er sket fremskridt med hensyn til overholdelse af standarderne for selskabshændelser. I SCoREBoard-rapporten for andet halvår af 2023 bemærkede AMI-SeCo visse forsinkelser i interessenternes fremskridt med hensyn til at overholde de gældende SCoRE-standarder. I lyset af udsættelsen af idriftsættelsen af Eurosystemets ECMS til november 2024 blev AMI-SeCo enige om at udskyde fristen for overholdelse af de relevante SCoRE-standarder.

Med henblik på at identificere de resterende barrierer for integrationen af efterhandelsmarkedet for værdipapirer i EU lancerede AMI-SeCo en undersøgelse blandt sine medlemmer og medlemmerne af de nationale interessentgrupper i november 2023. AMI-SeCo gav desuden input til Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd om efterhandelsaspekterne af Kommissionens forslag om mere effektive grænseoverskridende kildeskatprocedurer, og meddelte sine synspunkter om den potentielle forkortelse af standard T+2-værdipapirafviklingscyklussen til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Endelig er Eurosystemet begyndt at analysere den potentielle effekt af nye teknologier, herunder distributed ledger-teknologi (DLT), på afviklingen betalinger mellem finansielle institutioner (se boks 4).

4.4 Overvågning og den udstedende centralbanks rolle

Der blev lanceret en omfattende evaluering af TARGET Services

Det er en løbende prioritet for Eurosystemet i kraft af dets overvågningsfunktion at sikre, at finansielle markedsinfrastrukturer (FMI'er) og betalinger i euroområdet fungerer sikkert og effektivt. Som udstedende centralbank af euroen er Eurosystemet desuden involveret i samarbejdsordninger for FMI'er uden for euroområdet med væsentlige aktiviteter i euro.

Hvad angår overvågningen af Eurosystemets TARGET Services (se afsnit 4.1), omfattede de vigtigste prioriteter overvågning af T2-T2S-konsolideringsprojektet forud for dets go-live i marts 2023 samt onboarding af nye markeder. Desuden blev der i oktober 2023 iværksat omfattende vurderinger af T2/TIPS i forhold til forordningen om overvågningskrav for systematisk vigtige betalingssystemer (SIPS) (Regulation on oversight requirements for systematically important payment systems) og af T2S i forhold til CPMI-IOSCO-principperne.

Eurosystemet overvåger også andre SIPS, herunder EURO1, STEP2-T og MasterCard Clearing Management System (MCMS). I 2023 fokuseredes på færdiggørelsen af den første omfattende vurdering af MCMS i forhold til SIPS-forordningen, lanceringen af nye omfattende vurderinger af EURO1 og STEP2-T i forhold til SIPS-forordningen, vurdering af MCMS i forhold til CROE-forventningerne (forventninger til overvågning af cyberresilience til finansmarkedsinfrastrukturer) oversight expectations for financial market infrastructures) samt overvågning af EURO1-migreringen til ISO 20022-standarden.

Med hensyn til betalingsinstrumenter, betalingsordninger og betalingsaftaler nåede Eurosystemet i 2023 en vigtig milepæl med hensyn til at identificere de betalingsaftaler, der skal overvåges i henhold til Eurosystemets ramme i forbindelse med overvågning af elektroniske betalingsinstrumenter, -ordninger og -aftaler (PISA-rammen). Udover at onboarde nyligt overvågede enheder under PISA-rammen gennemførte Eurosystemet en omfattende vurdering af den første gruppe af paneuropæiske ordninger og fortsatte sit arbejde med overvågning af kortsvindel.

Som udstedende centralbank af euroen var Eurosystemet fortsat involveret i samarbejdsaftaler om overvågning og krisestyring for FMI'er med væsentlige aktiviteter i euro. Hvad angår centrale modparter (CCP'er), bidrog Eurosystemet til vurdering af ændringer i risikostyringen, forslag til udvidelse af tjenester, genopretningsplaner og afviklingsplaner. Med hensyn til værdipapirafvikling fortsatte Eurosystemet med at give input til den regelmæssige evaluering af CSD'er i henhold til forordningen om værdipapircentraler (CSDR) samt forberede den fremtidige godkendelse af enheder, der driver DLT-baserede markedsinfrastrukturer i henhold til forordning (EU) nr. 2022/858 (forordningen om en DLT-pilotordning).

Inden for cyberrobusthed blev gennemgangen af Eurosystemets cyberrobusthedsstrategi for FMI'er afsluttet, og der vil blive annonceret yderligere detaljer om forbedringer og revisioner i begyndelsen af 2024. Derudover gennemførte ESCB sin periodiske undersøgelse af cyberrobusthed på tværs af 80 FMI'er i EU og indledte opfølgning med de respektive overvågere og overvågede enheder.

ECB støttede forskellige globale overvågningsrelaterede workstreams (fx om CCP'ers margin-praksis, FMI-beskyttelsesforanstaltninger mod finansielle risici, der ikke er relateret til deltageres misligholdelse, og stablecoin-ordninger) samt den EU-dækkende CCP-tilsynsstresstest, som koordineres af ESMA. ECB offentliggjorde desuden en oversigt over EU's CCP'ers initialmarginmodeller, overvågede løbende virkningen af øget markedsvolatilitet på CCP'er og deres medlemmer og organiserede sammen med Deutsche Bundesbank og Federal Reserve Bank of Chicago den fælles konference i 2023 om CCP-risikostyring for at fremme kommunikationen mellem branchen, reguleringsorganer og den akademiske verden.

Eurosystemet bidrager regelmæssigt til udviklingen af nye EU-regler for FMI'er og betalinger. I 2023 leverede den især input til ECB's udtalelse om revisionen af forordningen om europæisk markedsinfrastruktur. Ydermere bidrog ECB aktivt til at forberede sekundær lovgivning til forordningen om digital operationel modstandsdygtighed, især med hensyn til trusselsbaserede penetrationstest, der udvikles i overensstemmelse med den europæiske ramme for trusselsintelligensbaseret etisk red-teaming (TIBER-EU).

Boks 4
Nye teknologier til afvikling af digitale centralbankpenge mellem finansielle institutioner

Eurosystemet er i færd med at analysere den potentielle indvirkning af nye teknologier, herunder distributed ledger technology (DLT), på afviklingen af betalinger mellem finansielle institutioner. Dette arbejde er en del af Eurosystemets bestræbelser på at sikre, at centralbankerne holder trit med og bidrager til den digitale innovation inden for betalinger og værdipapirafvikling.

Den finansielle sektor er i stigende grad interesseret i potentielle anvendelser af DLT – også til transaktioner, der i dag afvikles i centralbankpenge. Hvis DLT bliver udbredt i sektoren, kan centralbankerne blive nødt til at gribe ind for at sikre velfungerende betalingssystemer og centralbankpengenes rolle som monetært anker, der understøtter stabiliteten, integrationen og effektiviteten i det finansielle system i Europa.

Eurosystemet har identificeret fire konceptuelle løsninger, der kan muliggøre afvikling af engrostransaktioner med centralbankpenge, hvor for eksempel værdipapirdelen af transaktionen afvikles ved hjælp af DLT-baseret infrastruktur (figur 1).

Figur A

Konceptuelle løsninger til centralbankpengeafvikling af engrostransaktioner registreret på DLT-platforme

Kilde: Se Neuhaus, H. og Plooij, M., "Central bank money settlement of wholesale transactions in the face of technological innovation", Economic Bulletin, nr. 8, ECB, 2023.
Anm.: Blå linjer, prikker og ikoner repræsenterer centralbankpenge (CeBM). Lilla linjer, prikker og ikoner repræsenterer værdipapirer.

Eurosystemet har planer om at udføre udforskende arbejde med DLT i form af forsøg med afvikling af centralbankpenge og eksperimenter i et testmiljø. Disse vil blive udført ved hjælp af tre Eurosystem-løsninger til afvikling af internetbank transaktioner registreret på DLT-platforme med brug af centralbankpenge, der muliggør afvikling af betalinger med centralbankpenge mellem finansielle institutioner: Trigger Solution fra Deutsche Bundesbank, TIPS Hash-Link-løsningen fra Banca d'Italia (begge eksempler på konceptuel løsning nr. 1) og Full-DLT Interoperability-løsningen fra Banque de France (konceptuel løsning nr. 2). Markedsaktører er blevet inviteret til at udtrykke deres interesse i at deltage i forsøg og eksperimenter, der skal finde sted mellem maj og november 2024. Sideløbende hermed vil de to andre konceptuelle løsninger blive analyseret yderligere internt i Eurosystemet.

Der er blevet oprettet en dedikeret markedskontaktgruppe vedrørende DLT for at støtte Eurosystemets udforskende arbejde. Denne gruppe giver ekspertinput og holder Eurosystemet ajour med udviklingen i brugen af DLT og andre nye teknologier på de relevante finansielle markeder.

5 Markedsoperationer og finansielle tjenesteydelser til andre institutioner

Eurosystemet godkendte et ny rammeværk for swap- og repoaftaler i euro til centralbanker uden for euroområdet i august 2023 og opretholdte flere swap- og repoaftaler med centralbanker uden for euroområdet, hvorved der blev etableret en naturlig grænse for markedsbaseret finansiering. ECB fortsatte med regelmæssigt at tilbyde modparter i euroområdet operationer i amerikanske dollar. ECB foretog ingen interventioner på valutamarkedet. ECB var fortsat ansvarlig for administrationen af forskellige finansielle operationer på vegne af Den Europæiske Union og spillede en koordinerende rolle i forhold til Eurosystemets rammeværk for forvaltning af valutareserver.

5.1 Udviklingen i markedsoperationer

Swap- og repoaftaler i euro og anden valuta

Eurosystemets swap- og repoaftaler er pengepolitiske instrumenter. De er med til at forhindre, at spændinger på de internationale finansieringsmarkeder hæmmer effektiviteten af euroområdets pengepolitiske transmission. Tabel 5.1 viser de swap- og repoaftaler, der er i brug pr. 31. december 2023.

I 2023 fortsatte ECB med på ugentlig basis at tilføre likviditet i amerikanske dollar med en løbetid på syv dage i samarbejde med Federal Reserve System, Bank of Canada, Bank of England, Bank of Japan og Swiss National Bank (swapaftalenetværket). Fra den 20. marts til den 30. april 2023 blev hyppigheden af syvdages dollaroperationer øget til daglig udførelse, koordineret med centralbankerne i swapaftalenetværket. Den højere frekvens havde til formål at øge effektiviteten og styrke operationens rolle som naturlig grænse i en periode med forhøjet pres på finansiering i amerikanske dollar. Låntagningen fra euroområdets modparter forblev begrænset hele året.

Tabel 5.1

Oversigt over operationelle swap- og repoaftaler

Modpart uden for euroområdet

Aftaletype

Gensidig

Maksimalt lånbart beløb (millioner euro)

Danmarks Nationalbank

Swapaftale

Nej

24.000

Sveriges Riksbank

Swapaftale

Nej

10.000

Bank of Canada

Swapaftale

Ja

Ubegrænset

People's Bank of China

Swapaftale

Ja

45.000

Bank of Japan

Swapaftale

Ja

Ubegrænset

Swiss National Bank

Swapaftale

Ja

Ubegrænset

Bank of England

Swapaftale

Ja

Ubegrænset

Federal Reserve System

Swapaftale

Ja

Ubegrænset

Narodowy Bank Polski

Swapaftale

Nej

10.000

Magyar Nemzeti Bank

Repoaftale

Nej

4.000

Banca Naţională a României

Repoaftale

Nej

4.500

Bank of Albania

Repoaftale

Nej

400

Andorran Financial Authority

Repoaftale

Nej

35

National Bank of the Republic of North Macedonia

Repoaftale

Nej

400

Central Bank of the Republic of San Marino

Repoaftale

Nej

100

Kilde: ECB.
Anm.: Liste over centralbankers swap- og repoaftaler, som Eurosystemet opretholder (pr. 31. december 2023). Tabellen omfatter ikke repoaftaler, der er etableret med centralbanker uden for euroområdet under Eurosystemets repofacilitet for centralbanker (EUREP), hvor ECB ikke har oplyst sine modparter. Under det nye rammeværk har ECB offentliggjort alle swap- og repoaftaler siden 16. januar 2024.

Den 3. august 2023 godkendte Styrelsesrådet et ny rammeværk for tildeling af swap- og repoaftaler i euro til centralbanker uden for euroområdet efter en grundig gennemgang af det tidligere rammeværk og baseret på de seneste års erfaringer. Det nye rammeværk trådte i kraft den 16. januar 2024, og deri stadfæstes swap- og repoaftalernes rolle som pengepolitiske instrumenter, de grundlæggende elementer i det hidtidige rammeværk bevares, men rammeværket strømlines, og de eksisterende repofaciliteter integreres i en permanent samlet ramme ved navn EUREP. Swapaftaler kan oprettes med lande med den højeste kreditværdighed eller systemiske betydning set fra euroområdets perspektiv. Der kan være forskel på adgangen til en swap- eller repoaftale i euro i normale tider og i perioder med akut, bredt funderet uro på de finansielle markeder, hvor det kan være berettiget at etablere forebyggende aftaler med en bredere gruppe lande. Styrelsesrådet vil fortsat vurdere anmodninger om swap- og repoaftaler fra sag til sag.

Rapportering om valutainterventioner

ECB intervenerede ikke på valutamarkedet i 2023. Siden euroen blev indført, har ECB interveneret på valutamarkedet to gange: i 2000 og 2011. Data om interventioner offentliggøres kvartalsvis med et kvartals forsinkelse på ECB's hjemmeside og i Statistical Data Warehouse. Oplysningerne i den kvartalsvise tabel er desuden opsummeret i tabel 5.2. Hvis der ikke var nogen interventioner i det pågældende kvartal, er dette udtrykkeligt angivet.

Tabel 5.2

ECB's interventioner i udenlandsk valuta

Periode

Dato

Interventionstype

Valutapar

Købt valuta

Bruttobeløb (millioner euro)

Nettobeløb (millioner euro)

Q3 2000

22/09/2000

Koordineret

EUR/USD

EUR

1.640

1.640

22/09/2000

Koordineret

EUR/JPY

EUR

1.500

1.500

Q4 2000

03/11/2000

Unilateral

EUR/USD

EUR

2.890

2.890

03/11/2000

Unilateral

EUR/JPY

EUR

680

680

06/11/2000

Unilateral

EUR/USD

EUR

1.000

1.000

09/11/2000

Unilateral

EUR/USD

EUR

1.700

1.700

09/11/2000

Unilateral

EUR/JPY

EUR

800

800

Q1 2011

18/03/2011

Koordineret

EUR/JPY

EUR

700

700

Q1 til Q4 2021

-

-

-

-

-

-

Q1 til Q4 2022

-

-

-

-

-

-

Q1 til Q4 2023

-

-

-

-

-

-

Kilde: ECB.

Rammeværket for rapporteringen dækker interventioner, som ECB udfører unilateralt og i samarbejde med andre internationale myndigheder, samt interventioner "på marginalen" inden for valutakursmekanismen (ERM II).

5.2 Administration af EU's lånoptagelse- og -givning

ECB behandlede betalinger til forskellige EU-låneprogrammer

ECB er ansvarlig for administration af konti og behandling af betalinger i forbindelse med EU's lånoptagelse og -givning i forbindelse med faciliteten for mellemfristet finansiel bistand (MTFA)[60], den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)[61], det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)[62], Next Generation EU-programmet (NGEU)[63] og programmet for makrofinansiel bistand til Ukraine (MFA+)[64]. ECB er desuden ansvarlig for administrationen af visse betalinger som opstår som følge af operationer i forbindelse med Det Europæiske Finanstilsynssystem (EFSF)[65] og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM)[66] samt for behandlingen af alle betalinger i forbindelse med lånefacilitetsaftalen for Grækenland[67]. I 2023 afsluttede ECB sine forberedelser med hensyn til at udføre arbejde sombetalingsagent for Europa-Kommissionen og udvidede dermed ECB's nuværende tjenester som finansiel agent.

Pr. 31. december 2023 var det samlede udestående nominelle beløb 200 millioner euro under MTFA-faciliteten, 42,8 milliarder euro under EFSM, 98,4 milliarder euro under SURE og 39,54 milliarder euro under lånefacilitetsaftalen for Grækenland. Endelig behandlede ECB i 2023 udbetalinger og rentebetalinger af NGEU-lån og -tilskud til og fra forskellige medlemsstater og MFA+-lån til Ukraine.

5.3 Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver

En række af Eurosystemets nationale centralbanker leverede tjenester inden for ERMS-rammen

I 2023 blev der fortsat tilbudt et omfattende sæt finansielle tjenester inden for rammerne af Eurosystemets reserveforvaltningstjenester (ERMS), der blev etableret i 2005 til forvaltning af kundernes reserveaktiver i euro. En række af Eurosystemets nationale centralbanker leverer finansielle tjenesteydelser inden for disse rammer – på harmoniserede vilkår og betingelser og i overensstemmelse med markedsstandarder – til centralbanker, pengepolitiske myndigheder og statslige organer uden for euroområdet og til internationale organisationer. ECB har en overordnet koordinerende rolle, overvåger at tjenesterne fungerer problemfrit, fremmer ændringer for at forbedre rammerne og udarbejder relevante rapporter til ECB's besluttende organer.

Antallet af rapporterede kundekonti i ERMS var 273 ved udgangen af 2023, sammenlignet med 270 ved udgangen af 2022. De samlede aggregerede beholdninger (herunder kontant- og værdipapirbeholdninger), der forvaltes inden for ERMS-rammen, faldt med ca. 20 % i 2023 sammenlignet med 2022.

6 Kontanter er stadig det mest anvendte betalingsmiddel blandt europæiske borgere, og de bliver kun forfalsket i minimal grad

Cirkulationen af eurosedler er blevet påvirket af stigningerne i ECB's officielle rentesatser, da kontantbeholdningen som værdiopbevaringsmiddel er blevet mindre. Et klart flertal blandt europæiske borgere anser det for vigtigt at have mulighed for at betale med kontanter. ECB's mål er derfor at sikre effektiv adgang til og accept af kontanter i euroområdet.

Eurosystemet er også forpligtet til at sikre, at kontanter forbliver så bæredygtige og miljøvenlige som muligt, og har vurderet pengesedlernes miljømæssige aftryk som betalingsmiddel. Forberedelserne til udviklingen af en ny serie af eurosedler er en mulighed for at gøre eurosedlerne mere relaterbare for alle europæere. Offentligheden bliver derfor hørt gennem hele designprocessen.

6.1 Cirkulation af eurosedler og sikring af adgang til og accept af kontanter

Cirkulationen af eurosedler er blevet påvirket af rentestigninger

Ved udgangen af 2023 var der 29,8 milliarder eurosedler i omløb til en samlet værdi af 1,57 billioner euro. Stigningerne i ECB's officielle renter siden juli 2022 har fortsat en dæmpende effekt på at fastholde kontanter som værdiopbevaring, da pengesedler ikke giver nogen renter. Derfor var 2023 præget af meget lave årlige vækstrater på henholdsvis 1,2 % og -0,3 %, hvad angår antallet og værdien af pengesedler.

Figur 6.1

Antal og værdi af eurosedler i omløb

(venstre skala: milliarder euro; højre skala: milliarder)

Kilde: ECB.

For at bevare kvaliteten af de eurosedler, der er i omløb, og tilliden til dem har de nationale centralbanker i Eurosystemet behandlet 25,3 milliarder eurosedler og erstattet 3,3 milliarder slidte sedler med nytrykte sedler.

Værdien af euromønter i omløb steg med 3,2 % om året og nåede op på 33,5 milliarder euro ved udgangen af 2023, svarende til 148,2 milliarder euromønter.

I 2022 gennemførte ECB en undersøgelse af forbrugernes holdninger til betaling i euroområdet, og den viste, at 60 % af borgerne mener, at det er vigtigt at have mulighed for at betale med kontanter. For at sikre effektiv adgang til og accept af kontanter vedtog Europa-Kommissionen den 28. juni 2023 et forslag til en forordning om eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel. I sin udtalelse om Kommissionens forslag gav ECB udtryk for sin stærke støtte til at etablere klare regler for obligatorisk accept af eurokontanter og for afvisning af at acceptere kontanter fra detailhandleres side, fx skilte med "ingen kontanter" ved indgangen til butikker. God adgang til og accept af kontanter er de væsentligste komponenter i Eurosystemets 2030-kontantstrategi, der skal sikre, at eurokontanter fortsat er bredt tilgængelige som et attraktivt, pålideligt og konkurrencedygtigt betalingsmiddel og værdiopbevaringsmiddel.

6.2 Undersøgelse af eurosedlernes miljømæssige aftryk

Produktets miljøaftryk tager højde for pengesedlernes fulde livscyklus fra råmaterialer til fremstilling, distribution og bortskaffelse

ECB gennemførte en undersøgelse af eurosedlernes miljøaftryk (PEF) med henblik på at vurdere det miljømæssige aftryk af en persons årlige kontantbetalinger med eurosedler for at sikre, at kontanter forbliver så bæredygtige og miljøvenlige som muligt.

Resultaterne viste, at aftrykket fra en persons årlige brug af eurosedler svarer til at køre otte kilometer i bil og kun udgør 0,01 % af personens samlede årlige miljøpåvirkning i forbindelse med forbrugsaktiviteter.

Undersøgelsen af produktets miljøaftryk kiggede også på de fremskridt, der er gjort indtil nu

Pengesedler genbruges flere gange, når de først er sat i omløb. Distributionsfasen, herunder energiforbrug og transport, har den største indflydelse på deres miljøaftryk. Brugen af bæredygtig bomuld i seddelpapir har reduceret eurosedlernes miljøpåvirkning med næsten 50 % og det samlede aftryk fra betaling med eurosedler med 3,6 % sammenlignet med brugen af konventionel bomuld fra ikke-bæredygtige kilder. Der forventes at ske yderligere reduktioner, når overgangen til mere økologisk bomuld finder sted. Der udføres for tiden omfattende forskning og udvikling med henblik på at finde alternative metoder til bortskaffelse af pengesedler, såsom genbrug og genanvendelse af affaldsmaterialer.

6.3 Udviklingen i forfalskning af eurosedler

2023 tegnede sig for et af det laveste antal forfalskninger i forhold til det samlede antal sedler i omløb

Omkring 467.000 falske eurosedler blev taget ud af cirkulation i 2023, og det er et af de laveste niveauer nogensinde i forhold til det samlede antal sedler i cirkulation (figur 6.2). I 2023 blev der opdaget 16 falske sedler pr. million ægte sedler i omløb. På trods af den meget lille andel steg antallet af falske sedler sammenlignet med 2022, hvor antallet af forfalskninger var usædvanligt lavt efter covid-19-pandemien. Sandsynligheden for at modtage en forfalskning er ringe. De fleste forfalskninger er af dårlig kvalitet og har ingen eller kun meget dårlige efterligninger af sikkerhedselementerne. Sedlerne kan kontrolleres ved hjælp af den enkle "føl-se-vip"-metode, der er beskrevet på hjemmesiden om sedlernes sikkerhedselementer og på hjemmesiderne tilhørende de nationale centralbanker i euroområdet.

Figur 6.2

Antal opdagede forfalskninger årligt pr. 1 million ægte sedler i omløb

Kilde: ECB.

6.4 Forberedelser til fremtidens eurosedler

ECB forbereder sig på at udvikle en ny serie eurosedler med henblik på at bevare deres høje modstandsdygtighed over for forfalskninger og gøre dem så miljøvenlige som muligt. Denne proces afspejler Eurosystemets engagement i kontanter og er en mulighed for at gøre eurosedler mere relaterbare for alle europæere.

For at sikre, at europæernes synspunkter afspejles i det fremtidige design, bliver offentligheden hørt under hele redesignprocessen.

En tværfaglig rådgivningsgruppe – med medlemmer fra alle eurolande – foreslog en shortliste over temaer baseret på input fra offentligheden. Styrelsesrådet udvalgte derefter syv temaer, og offentligheden blev opfordret til at udtrykke sine præferencer. Baseret på resultatet af to offentlige undersøgelser i sommeren 2023 valgte Styrelsesrådet "europæisk kultur" og "floder og fugle" som to mulige temaer til fremtidige eurosedler.

En beslutning om det endelige design, og hvornår de nye pengesedler skal produceres og udstedes, forventes i 2026

Derudover besluttede Styrelsesrådet at nedsætte en rådgivende gruppe, som inden udgangen af 2024 skal foreslå motiver, der kan illustrere de udvalgte temaer. Derefter bliver der afholdt en konkurrence om at designe de nye pengesedler. De europæiske borgere vil så igen få mulighed for at udtrykke deres præferencer ud fra flere designmuligheder. ECB forventes at træffe en beslutning i 2026 om det endelige design og om, hvornår de nye sedler skal produceres og udstedes. Når beslutningen om at producere nye pengesedler er truffet, vil der stadig gå flere år, før de første sedler bliver udstedt.

7 Statistikker

ECB – bistået af de nationale centralbanker (NCB'er) – udvikler, indsamler, udarbejder og formidler en bred vifte af statistikker og data, der er nødvendige for at understøtte ECB's pengepolitik samt opgaver vedrørende finansiel stabilitet og andre opgaver i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Statistikkerne anvendes også af offentlige myndigheder, internationale organisationer, deltagere på de finansielle markeder, medierne og offentligheden og hjælper ECB med at øge gennemsigtigheden i dennes arbejde.

I 2023 fokuserede ECB på ny statistik for euroområdet, nemlig detaljeret rapportering om ekstern statistik og opdeling af låne-, valuta- og indskudskomponenten i den offentlige gæld. ECB besluttede også at udvide rapporteringspopulationen for pengemarkedsstatistik og offentliggjorde ny statistik om finansielle konti med en inddeling af livsforsikrings- og pensionsrettigheder efter investeringsrisiko. Som en del af sin klimahandlingsplan offentliggjorde ECB klimarelaterede indikatorer på sin hjemmeside. Desuden lancerede Eurosystemet en undersøgelse for at vurdere, hvilke emner der kunne indgå i den integrerede rapporteringsramme.

7.1 Ny og forbedret statistik for euroområdet og andre udviklinger

Nye detaljer om ekstern statistik blev gjort tilgængelige for brugerne

I april 2023 begyndte ECB at offentliggøre yderligere oplysninger om eksterne statistikker i overensstemmelse med ECB's ændrede retningslinjer om eksterne statistikker, som imødekommer brugernes behov for mere detaljerede grænseoverskridende statistikker. Den nye serie adskiller data for investeringsforeninger, forsikringsselskaber og pensionskasser, andre finansielle selskaber, ikke-finansielle selskaber og kombinerede husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger. De identificerer også den type gældsinstrument, der anvendes til direkte investeringer. Der er også yderligere detaljer vedrørende gældsbeviser, lån og handelskreditter og -forskud samt yderligere geografiske modparter.

Der blev offentliggjort nye opgørelser over lån, valuta og indskud i den offentlige gæld

Desuden begyndte ECB at offentliggøre nye detaljerede oplysninger om komponenterne lån, valuta og indskud i EU-medlemsstaternes offentlige gæld, hvilket giver mulighed for en mere grundig evaluering af den offentlige finansiering. Hvor gældsbeviser typisk udgør den største del af statsgælden, er lån og indskud betydelige komponenter, der svarede til omkring 16 % af euroområdets BNP i 2022 og 17,5 % af den samlede statsgæld. Dataene viser de forskellige finansieringskilder og omfatter en opdeling efter kreditorkategori, herunder kommercielle banker, multilaterale institutioner (såsom Den Internationale Valutafond) og EU's institutioner (fx Den Europæiske Investeringsbank).

ECB besluttede at udvide rapporteringspopulationen for europengemarkedsstatistikken

I april 2023 besluttede ECB at udvide rapporteringspopulationen for pengemarkedsstatistikken – Money Market Statistics Reporting (MMSR) – ved at føje 24 nye banker til de 46 banker, der allerede rapporterer. De nye MMSR-banker vil begynde at rapportere den 1. juli 2024. De data, de leverer, vil bidrage til at gøre de MMSR-data, som ECB offentliggør, mere repræsentative. Data fra de nye rapporteringsenheder vil blive inkluderet i beregningen af den korte eurorente (€STR) på et senere tidspunkt for at sikre, at de nyligt rapporterede data er af en tilstrækkelig høj kvalitet. Den udvidede rapporteringspopulation vil understøtte referencerentens repræsentativitet, robusthed og pålidelighed.

ECB offentliggjorde ny statistik om finansielle konti med en opdeling af livsforsikrings- og pensionsrettigheder efter investeringsrisiko

Efter at have ændret retningslinjen om de statistiske rapporteringskrav til kvartalsvise finansielle konti begyndte ECB i oktober 2023 at offentliggøre nye opdelinger af livsforsikringer, livrenter og pensionsrettigheder efter fordeling af investeringsrisiko for alle EU-medlemsstater og euroområdet. Disse rettigheder er væsentlige komponenter i husholdningernes finansielle aktiver, og de registreres i de finansielle konti som forpligtelser for forsikringsselskaber og pensionskasser (og i langt mindre grad for andre brancher). De nye data viser, i hvilket omfang husholdningerne bærer investeringsrisikoen for de præmier og bidrag, der investeres på deres vegne.

7.2 Offentliggørelse af nye klimarelaterede statistiske indikatorer

I januar 2023 offentliggjorde ECB et første sæt eksperimentelle og analytiske statistiske indikatorer for klimaændringer på sin hjemmeside. Disse indikatorer blev indsamlet i tæt samarbejde med de nationale centralbanker i ESCB og er en del af ECB's bredere klimahandlingsplan.

De eksperimentelle indikatorer for bæredygtig finansiering giver et overblik over gældsinstrumenter med bæredygtighedskarakteristika, som udstedes eller ejes af bosiddende i euroområdet. De giver information om de midler, der indsamles for at finansiere bæredygtige projekter og dermed overgangen til en nuludledningsøkonomi.

Analytiske CO2-udledningsindikatorer for finansielle selskaber giver information om CO2-intensiteten i de finansielle selskabers værdipapirer og låneporteføljer og hjælper dermed med at vurdere branchens rolle i finansieringen af overgangen til en nuludledningsøkonomi og de dertil knyttede risici. Indikatorerne giver information om bankernes eksponering over for modparter med en høj afhængighed af CO2-intensive forretningsmodeller.

Analytiske indikatorer for de fysiske risici i låne- og værdipapirporteføljer vurderer risici, der stammer fra indvirkningen fra klimarelaterede naturkatastrofer, såsom oversvømmelser og skovbrande, på lån, obligationer og aktiers resultater. Indikatorerne kan bruges til at sammenligne fysisk risiko på tværs af lande, brancher og farekilder.

Arbejdet med alle tre datasæt er stadig i gang med henblik på yderligere at forbedre kvaliteten af de tilgængelige data og opdelinger, herunder geografiske, branchemæssige og andre detaljer.

7.3 Bankernes datarapportering bliver mere effektiv

Den integrerede rapporteringsramme (IReF) søger så vidt muligt at integrere ESCB's eksisterende statistiske datakrav til bankerne med en enkelt standardiseret rapporteringsramme, der gælder for hele euroområdet.

IReF er det første skridt i retning af et bredere initiativ hen imod et integreret rapporteringssystem for statistiske data, tilsynsdata og resolutionsdata i EU, som den europæiske banksektor har anmodet om, og som Europa-Parlamentet og Rådet har anmodet om. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, ECB, Den Fælles Afviklingsinstans og Europa-Kommissionen arbejder sammen i en uformel koordineringsgruppe for yderligere at fremme en sådan integration. I 2023 drøftede disse arbejdsmetoderne for en fælles bankrapporteringskomité (Joint Bank Reporting Committee (JBRC)), der involverer relevante europæiske og nationale myndigheder samt banksektoren. JBRC forventes at blive etableret i 2024.

ESCB arbejder også tæt sammen med banksektoren for at optimere rapporteringen og reducere den samlede rapporteringsbyrde via the Banks' Integrated Reporting Dictionary (BIRD). Dette er et frivilligt samarbejdsinitiativ, der bringer de kommercielle banker og de nationale centralbanker i ESCB sammen. BIRD – som kan tilgås gratis – hjælper bankerne med at generere statistisk, tilsyns- og resolutionsrelateret rapporteringsmateriale, der overholder rapporteringskravene i den europæiske lovgivning. BIRD er en integreret ordbog med indhold, der ikke indeholder redundans: De begreber, der ligger til grund for rapporteringspligterne, er alle identificeret og beskrevet én gang, og det hjælper bankerne med at afgøre, hvilke data de skal udtrække fra deres interne systemer, og hvordan de skal behandles.

En af BIRDs første opgaver bliver at hjælpe bankerne med at overholde IReF – en ny ramme for dataindsamling, der vil gælde fælles for alle eurolande. Rapporteringsenhederne kan bruge BIRD til IReF-rapportering såvel som andre rapporteringsforpligtelser. BIRD bidrager til at reducere bankernes rapporteringsbyrde og forbedre kvaliteten af de data, der rapporteres til de relevante myndigheder.

Boks 5
Første udgivelse af den nye "Household Distributional Wealth Accounts"

Ny eksperimentel statistik giver kvartalsvis information om husholdningernes formuefordeling i euroområdet, i overensstemmelse med nationalregnskabet.

Den nye Distributional Wealth Accounts (DWA) udgivet af ECB giver indsigt i formuefordelingen blandt husholdninger i euroområdet og eurolandene, i overensstemmelse med de aggregerede kvartalsvise brancheregnskaber (QSA). Den nye statistik understøtter ECB's analyser af den økonomiske, monetære og finansielle stabilitet. DWA er knyttet til ECB's revision af den pengepolitiske strategi i 2021, som har til formål at inkludere en systematisk vurdering af det gensidige samspil mellem indkomst- og formuefordeling og pengepolitik. DWA giver ny indsigt i den pengepolitiske transmissionsproces. Udgivelsen følger anbefalingerne fra G20 Data Gaps Initiative om at udarbejde fordelingsoplysninger om husholdningernes indkomst, forbrug, opsparing og formue i overensstemmelse med nationalregnskabet.

Det er Det Europæiske System af Centralbanker, der har udviklet og indsamlet metoden og resultaterne. Den fælles tilgang kan forbedres yderligere på nationalt plan ved at tage højde for yderligere datakilder, der er tilgængelige lokalt. Nogle nationale centralbanker har allerede gennemført sådanne forbedringer. Dataene kombinerer den aggregerede QSA med informationer på husstandsniveau fra Household Finance and Consumption Survey (HFCS) mellem 2010 og 2021 samt andre kilder. Resultaterne for kvartalerne efter 2021 er estimeret ud fra data fra de seneste brancheregnskaber og den seneste tilgængelige HFCS-bølge eller de NSI-data, der er indsamlet i nogle lande. Dataene indsamles hvert kvartal og offentliggøres fem måneder efter udgangen af hver periode. Resultaterne er tilgængelige for euroområdet, 19 individuelle eurolande (alle eurolande undtagen Kroatien) og Ungarn.

DWA omfatter data om nettoformue og samlede aktiver og passiver og deres elementer. Husholdningerne er opdelt i de fem øverste deciler inden for nettoformue og de nederste 50 % samt efter beskæftigelse og boligstatus. DWA-datasættet indeholder også Gini-koefficienten for nettoformue, data om median og gennemsnitlig nettoformue, andelen af nettoformue, der ejes af de nederste 50 %, øverste 10 % og øverste 5 % af husholdningerne, samt belåningsgraden pr. decil af husholdningernes nettoformue.

Diagram A

Ændringer i boligformuen efter nettoformuedecil og andelen af nettoformuen blandt de øverste 5 %, euroområdet

a) Boligformue

b) Andel af nettoformuen for de øverste 5 %

(billioner euro)

(procent)

Kilde: DWA.

Boks 6
Betalingsstatistik ‒ udvidet omfang og større hyppighed

Den ændrede ECB-forordning om betalingsstatistik trådte i kraft den 1. januar 2022. Forbedringerne i forhold til den tidligere lovramme afspejler både udviklingen i betalingslandskabet og relevante ændringer i EU-lovgivningen. Hyppigheden af dataindsamlingen er også steget fra årlig til halvårlig og kvartalsvis indsamling. Den første offentliggørelse af data om betalingsstatistik indsamlet under de ændrede rammer fandt sted den 9. november 2023 via ECB's dataportal. Der er blevet offentliggjort data for alle kvartaler i 2022 og for de første to kvartaler i 2023 samt for de to halvår af 2022.

Betalingsstatistikkerne, der er tilgængelige hvert halve år, indeholder nu informationer om innovative detailbetalingstjenester, såsom mobilbetalinger, kontaktløse betalinger, e-handel og nye typer betalingstjenester som defineret i det reviderede betalingstjenestedirektiv (PSD2). Der udgives en pressemeddelelse i forbindelse med hver halvårlige offentliggørelse. Som en del af den forbedrede dataindsamling viser data i ECB's dataportal blandt andet den stærke efterspørgsel efter kontaktløs kortbetaling, som i første halvdel af 2023 tegnede sig for 57 % af alle kortbetalinger i euroområdet (figur A).

Derudover indsamles data om svigagtige betalingstransaktioner, autorisationsmetoder for betalingstransaktioner og om betalingsordninger. På kvartalsbasis og med henblik på at overvåge grænseoverskridende handel indsamles der med en verdensomspændende individuel landeopdeling data om kortbaserede betalingstransaktioner med yderligere opdelinger efter branchekoder.

Diagram A

Andelen af kontaktløse kortbetalinger som en procentdel af alle kortbetalinger i euroområdet i første halvdel af 2023

Kilde: ECB.

8 ECB's forskningsaktiviteter

I 2023 fokuserede ECB's forskning blandt andet på at vurdere inflationsudviklingen, den monetære transmission, klimaændringer og strukturelle ændringer. Mere specifikt lancerede forskningscheferne i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) forskningsnetværket Challenges for Monetary Policy Transmission in a Changing World (ChaMP), der har til formål at bruge detaljerede datasæt til at analysere styrken, hastigheden og heterogeniteten i de monetære transmissionskanaler i euroområdet i en tid med hidtil usete chok, strukturelle ændringer og skiftende inflationsdynamik. Household Finance and Consumption Network (HFCN) fortsatte med at levere ny indsigt om inflationens indvirkning på heterogene husholdninger i hele euroområdet. ECB's Consumer Expectations Survey (CES) er nu fast etableret som en kilde til værdifuld politisk og forskningsmæssig indsigt i, hvad der skaber husholdningernes forventninger. Klimaændringer var fortsat et vigtigt emne i ECB's forskningsaktiviteter. ECB arbejdede også tæt sammen med de nationale centralbanker inden for ESCB's forskningsklynger og arrangerede årlige workshops for at diskutere de mest presserende spørgsmål inden for de forskellige specialområder.

8.1 Opdatering på ESCB's forskningsinitiativer

ChaMP-netværket begyndte sit arbejde i maj 2023

ChaMP-netværket begyndte sit arbejde i maj 2023. Ifølge planen skal netværket eksistere i to år, med mulighed for at forlænge perioden i yderligere et år. Netværket er inddelt i to arbejdsområder: transmission af pengepolitik via det finansielle system (WS1) og transmission af pengepolitik via realøkonomien (WS2). ChaMP-netværket startede med et indledende arbejdsprogram, der omfattede 180 forskningsprojekter fra mere end 250 forfattere fra de fleste centralbanker i ESCB. De første workshops blev afholdt i Bruxelles den 25. oktober 2023 (WS2) og i Lissabon den 31. oktober 2023 (WS1). WS1-workshoppen indeholdt præsentationer om pengepolitikkens transmission via banker til virksomheder og husholdninger og om den rolle, finansielle formidlere uden for banksektoren spiller. WS2-workshoppen derimod fokuserede på relevansen af produktionsnetværk mellem virksomheder (fx udbudsbegrænsninger og andre chok) og strukturelle ændringer (fx digitalisering, (de)globalisering og klimaændringer) for pengepolitikkens transmission. Det første møde med personligt fremmøde i ledergruppen fandt sted i Lissabon den 30. oktober 2023.

HFCN offentliggjorde resultaterne af den fjerde (2021) bølge af Household Finance and Consumption Survey (HFCS) i juli 2023. HFCS er en nyttig kilde til informationer om husholdningernes økonomi og forbrug for flere forskningsprojekter, der udføres af HFCN-medlemmer, ECB's Research Taskforce on Heterogeneity og eksterne forskere. Disse projekter omfatter arbejde med de fordelingsmæssige virkninger af inflationschok på husholdningernes balancer,[68] forskelle i formuebeholdninger mellem mænd og kvinder (the gender wealth gap), måling af indkomstusikkerhed ved hjælp af forventningsdata, heterogeniteten i pandemiens virkninger på husholdningernes økonomi og de nye fordelingsmæssige formuekonti (se boks 5).

8.2 Opdatering på ECB's forskningsinitiativer

ECB's Consumer Expectations Survey (CES) blev videreudviklet i 2023 og giver ny indsigt i husholdningssektoren til arbejdet med politisk analyse og forskning. ECB udvidede undersøgelsens dækning ud over de oprindelige seks lande (Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene og Spanien) i pilotfasen til at omfatte yderligere fem lande i euroområdet (Østrig, Finland, Grækenland, Irland og Portugal). CES viste sig at være et uvurderligt politisk og forskningsmæssigt værktøj til at analysere husholdningernes inflationsforventninger. Forskning viste, at en restriktiv pengepolitik kombineret med aktiv kommunikation om pengepolitikkens rolle i stabiliseringen af den fremtidige inflation fremmede offentlighedens tillid og forhindrede de seneste pris- og omkostningschok i at forankre sig i forbrugernes inflationsforventninger.[69] CES blev også brugt til at fremhæve inflationens heterogene indvirkning på forventningerne i de forskellige husholdninger. Et vigtigt resultat er, at husholdninger med lave indkomster blev mest påvirket af inflationen på grund af deres eksponering for prisstigninger på fornødenheder såsom energi og mad.

Klimarelaterede forskningsemner var fortsat meget fremtrædende i 2023

Klimarelaterede forskningsemner var fortsat meget fremtrædende i 2023. Forskning viste, at de banker, der havde mere omfattende miljøoplysninger, ydede mere kredit til forurenende låntagere uden at opkræve højere renter eller forkorte gældens løbetid.[70] En andet undersøgelse fokuserede på de utilsigtede konsekvenser af CO2-afgifter. En analyse af risikoen for 'greenflation' (vedvarende afvigelser i inflationen fra vores mål som følge af CO2-afgifter eller CO2-prissystemer) tyder på, at når CO2-afgifterne stiger meget langsomt, kan man nedbringe CO2-udslippet uden at bringe ECB's mandat i fare.[71] Andre undersøgelser har vist, at CO2-prismekanismerne reducerer virksomhedernes CO2-udledning, men at de også bevæger deres investeringsmiks væk fra grøn innovation og over i kortsigtet forureningsbekæmpelse.[72] Klimaændringernes indvirkning på vores forståelse af makroøkonomisk og finansiel stabilitet var også kernen i den politiske paneldiskussion på konferencen "WE_ARE_IN", der blev arrangeret i samarbejde med Centre for Economic Policy Research.

I 2023 udgav ECB's stab 120 artikler i ECB's Working Papers-serie. Derudover blev der offentliggjort mere policy-orienterede eller metodologiske studier i ECB's Occasional Paper-serie, Statistics Paper-serie og Discussion Paper-serie. Mange af ECB's forskningsaktiviteter udmøntede sig også i publikationer i anerkendte akademiske tidsskrifter, mens 12 artikler blev udgivet i ECB's Research Bulletin, der henvender sig til et mere generelt publikum. Boks 7 beskriver i mere detaljeret form resultaterne af ECB's seneste arbejde med den økonomiske dynamik efter ekstreme begivenheder, et emne af stor betydning for både prismæssig og finansiel stabilitet.

8.3 Opdatering på arbejdet i ESCB's forskningsklynger

Regelmæssige forskningsnetværk fortsatte med at koordinere forskningsindsatsen inden for ESCB og holde forbindelsen til akademiske forskere. Helt konkret afholdt ESCB's forskningsklynger inden for "Monetær økonomi" (klynge 1), "International makroøkonomi, finanspolitik, arbejdsmarkedsøkonomi, konkurrenceevne og ØMU-governance" (klynge 2), "Finansiel stabilitet, makroprudentiel regulering og mikroprudentielt tilsyn" (klynge 3) og "Klimaændringer" (klynge 4) workshops om de mest presserende emner inden for deres respektive områder. Klynge 1's årlige workshop i 2023 blev udskudt og vil i stedet blive afholdt den 21.-22. marts 2024 i Narodowy Bank Polski i Warszawa. Klynge 2 afholdt sin årlige workshop i Bank of England den 16.-17. november 2023. Den omfattede fem sessioner med fokus på produktivitet, arbejdsmarkeder, international makroøkonomi, energichok, klimapolitik og finanspolitik. Klynge 3 afholdt sin årlige workshop i Saariselkä i Finland den 23.-25. november 2023 med fokus på finansiel stabilitet og finansiel formidling. Klynge 4 afholdt sin anden årlige workshop i hybridformat hos ECB den 13.-14. november 2023. De emner, der blev drøftet, spændte lige fra effekten af temperaturchok på inflationen til dynamikken i biodiversitet.

Boks 7
Økonomisk dynamik efter ekstreme begivenheder: kvantificering af pengepolitikkens afvejning i forhold til finansiel stabilitet i perioder med høj inflation

Den seneste forskning har fokuseret på at udvikle og anvende nye værktøjer til at vurdere og kvantificere sammenhængen mellem pengepolitik og makroøkonomiske halerisici. Forhold vedrørende finansiel stabilitet og balancekapacitet i den finansielle sektor spiller en afgørende rolle for makroøkonomiske halerisici, i tråd med en stigende mængde dokumentation, der identificerer finansiel nød som en stærk indikator på kortsigtede faldende risici for væksten. Desuden kan monetære interventioner påvirke den finansielle stabilitet på kort sigt som følge af deres umiddelbare påvirkning af den finansielle sektor, både ved at forsyne finansielle formidlere med likviditet under kriser og ved at risikere pludselige markedsforstyrrelser, når renterne bliver hævet og finansieringsbetingelserne bliver strammet.[73]

Da inflationspresset begyndte at stige i 2022, stod verdens største centralbanker over for et dilemma: hurtigt at stramme pengepolitikken med risiko for at øge den finansielle stress efter flere år med ultralave renter eller at vælge en mere gradvis tilgang, der ville beskytte det finansielle system og den økonomiske aktivitet, men risikere at føre til en inflation, der var højere end målet. For at kvantificere denne afvejning kan en empirisk, ikke-lineær model, der inkorporerer betingelser for finansiel stabilitet, bruges til at måle de halerisici, som euroområdets økonomi udsættes for i forbindelse med den stramningscyklus, der begyndte i tredje kvartal af 2022.[74] Den ikke-lineære modeltilgang har den fordel, at den fanger de muligvis tidsvarierende feedbacks mellem pengepolitik og risikoen for fremtidig finansiel ustabilitet. Selv om de er sjældne, kan episoder med finansiel ustabilitet have ødelæggende makroøkonomiske konsekvenser, hvilket gør dem yderst relevante for de politiske beslutningstagere. Som sådan kan værktøjer til at vurdere disse halehændelser spille en vigtig rolle med hensyn til at informere politiske beslutningstagere, der sigter mod at styre de makroøkonomiske risici.

Analysen afslørede betydeligt faldende risici for den økonomiske vækst fra og med tredje kvartal af 2022. Modellen estimerer en sandsynlighed på 10 % for, at det reale BNP i euroområdet vil falde med mere end 3 % i løbet af det følgende år. Risikoen for den finansielle stabilitet var også faldende med en større sandsynlighed for stress i det finansielle system. Disse risici, som var drevet af stigningen i råvarepriserne og stress på finansmarkederne efter den russiske invasion af Ukraine, skulle afbalanceres i forhold til stigende risici for inflationen, som lå et godt stykke over målet.

En strammere politik, end markedet forventede, ville have forstærket de kortsigtede faldende risici for vækst og finansiel stabilitet. Det skyldes, at sandsynligheden for kortsigtede finansielle problemer er særligt følsom over for pengepolitik. På mellemlang sigt kan en strammere pengepolitik dog også dæmpe risiciene for den finansielle stabilitet ved at reducere gearingen af det finansielle system og øge risikopræmierne på tværs af finansielle aktiver. Modellen kvantificerer effekterne af en strammere pengepolitik på højere kortsigtede og lavere mellemfristede risici for det finansielle system og realøkonomien.

9 ECB's juridiske aktiviteter og pligter

Dette kapitel handler om Den Europæiske Unions Domstols (CJEU) jurisdiktion vedrørende ECB, giver informationer om ECB's udtalelser og tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelsen til at høre ECB om lovforslag, der falder inden for ECB's kompetenceområder. Kapitlet omhandler derudover også ECB's overvågning af overholdelsen af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang.

9.1 EU-Domstolens jurisdiktion vedrørende ECB

EU-Domstolen tilendebragte mere end et årtis retssager i forbindelse med omstruktureringen af den græske statsgæld i 2012 ved at afvise appellen af det seneste verserende erstatningssøgsmål mod ECB

I september 2023 afviste EU-Domstolen appellen i den seneste verserende erstatningssag, som indehavere af græske statsobligationer havde anlagt mod ECB og Den Europæiske Union (EU). Appellanterne var genstand for omstruktureringen af den græske statsgæld i 2012 ved at aktivere retrofit-klausuler om kollektiv handling.[75] I første instans hævdede appellanterne, at deres tvungne deltagelse i omstruktureringen af den græske statsgæld kunne tilskrives ECB og EU blandt andet på grund af ECB's og EU's deltagelse i Eurogruppens møder og deres rolle i den høringsproces, der førte til aktiveringen af retrofit-klausuler om kollektiv handling.[76] Retten fandt, at ECB og EU ikke havde handlet ultra vires og ikke havde krænket ejendomsretten, den frie bevægelighed for kapital eller princippet om ligebehandling. Retten fastslog også, at flere af de bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som sagsøgerne påberåbte sig (herunder artikel 123 og 127), ikke udgør retsregler, der giver enkeltpersoner rettigheder, og derfor ikke kan give anledning til ansvar uden for kontraktforhold fra hverken EU's eller ECB's side. Appellen, som nedlagde påstand om, at retten havde undersøgt visse anbringender forkert, blev afvist af EU-Domstolen i sin helhed, hvilket tilendebragte mere end et årtis retssager, hvor ECB altid har vundet ved at bevise, at den handlede på lovlig vis.

EU-Domstolen fortolkede, at ECB's minimumsstandarder for kontrol af eurosedlers kvalitet ikke gælder for de virksomheder, der håndterer kontanter, såsom kreditinstitutter og pengetransportører

I april 2023 afsagde EU-Domstolen (femte afdeling) sin dom i en præjudiciel sag anlagt af Litauens øverste forvaltningsdomstol (sag C-772/21). EU-Domstolen fortolkede, at ECB's minimumsstandarder for automatiseret kontrol af eurosedlers kvalitet udført af maskiner til seddelhåndtering, som der henvises til i artikel 6, stk. 2, i ECB's afgørelse (ECB/2010/14) om kvalitetskontrol af eurosedler, ikke gælder for virksomheder, der håndterer kontanter, såsom Brink's Lithuania. I den primære sag anfægtede Brink's Lietuvos bankas' beslutning om, at Brink's havde overtrådt ECB's minimumsstandarder, da to af deres maskiner til at håndtere pengesedler ikke havde bestået egnethedstesten (som var baseret på disse standarder). EU-Domstolen fastslog, at ECB's minimumsstandarder gælder for producenter af maskiner til håndtering af pengesedler. Selv om virksomheder, der håndterer kontanter, ikke er bundet af disse standarder, er de fortsat forpligtet til at afhjælpe situationer, hvor en inspektion foretaget af en national centralbank (NCB) viser, at maskiner til håndtering af pengesedler ikke overholder ECB's minimumsstandarder. EU-Domstolen konkluderede også, at medlemsstaterne ikke kan forpligte virksomheder, der håndterer kontanter, til at overholde ECB's minimumsstandarder, da indførelsen af en sådan forpligtelse i henhold til national lovgivning ikke ville være i overensstemmelse med EU's enekompetence på det pengepolitiske område, som omfatter kontrol af pengesedlernes ægthed og kvalitet.

EU-Domstolen bekræftede grænserne for domstolsprøvelse af banktilsynsafgørelser baseret på en bred skønsmargin

I maj 2023 præciserede EU-Domstolen omfanget af, hvordan domstolene i EU prøver ECB's beslutninger inden for banktilsyn på grundlag af en skønsmæssig beføjelse, der involverer komplekse tekniske, økonomiske og finansielle vurderinger. EU-Domstolens afgørelse kom efter, at ECB havde appelleret rettens dom fra april 2021, som annullerede ECB's afgørelse om ikke at give Crédit Lyonnais tilladelse til at udelukke visse eksponeringer, som stammer fra beløb, der er opkrævet på regulerede opsparingskonti, fra beregningen af gearingsgraden. Retten mente, at beslutningen var behæftet med en åbenlys fejlvurdering, fordi ECB ikke havde taget højde for, at disse konti ikke var udsat for en risiko for massive hævninger og som følge heraf ikke udsatte banken for en risiko for brandudsalg. EU-Domstolen, der gav ECB medhold, annullerede rettens dom og fastslog, at omfanget af, hvordan domstolene i EU prøver ECB's beslutninger, der er truffet på grundlag af en skønsmæssig beføjelse, skal være begrænset og ikke føre til, at retten sætter sin egen vurdering i stedet for ECB's. Denne slags kontrol skal kun forsøge at opnå vished om, at afgørelsen ikke er baseret på materielt forkerte kendsgerninger eller er behæftet med en åbenbar fejlvurdering eller magtfordrejning. I den aktuelle sag mente EU-Domstolen, at retten erstattede ECB's vurdering af risikoen for brandudsalg af aktiver, som banken var eksponeret for, med sin egen vurdering, og at den derfor overskred grænserne for domstolskontrol. I den endelige dom i sagen afviste EU-Domstolen Crédit Lyonnais' søgsmål i første instans om at annullere den anfægtede beslutning, idet den fastslog, at banken ikke havde bevist, at ECB's beslutning var behæftet med en åbenlys fejlvurdering.

Domstolen bekræftede, at ECB har enekompetence til at inddrage banklicenser, herunder for alvorlige overtrædelser af national ALM/TF-lovgivning

I september 2023 afviste EU-Domstolen[77] Versobank AS' appel af Rettens dom af 1. oktober 6, hvorved annullationssøgsmålet mod ECB's beslutning om at inddrage bankens tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut blev afvist. I denne dom bekræftede EU-Domstolen, at ECB har enekompetence til at inddrage banklicensen for alle kreditinstitutter, der er etableret i deltagende medlemsstater, uagtet deres klassificering som signifikante institutter eller mindre signifikante institutter, herunder af grunde, der vedrører alvorlige overtrædelser af den nationale lovgivning, der implementerer hvidvaskdirektivet.

9.2 ECB's udtalelser og sager om manglende overholdelse

I henhold til artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal ECB høres om ethvert forslag til EU-lovgivning eller udkast til national lovgivning, der falder inden for ECB's kompetenceområder. Alle ECB's udtalelser offentliggøres på EUR-Lex. I 2023 vedtog ECB 12 udtalelser om forslag til EU-retsakter og 35 udtalelser om udkast til national lovgivning.

Der var 12 sager om manglende overholdelse af forpligtelsen til at høre ECB om lovforslag

Der blev registreret 12 sager om manglende overholdelse af forpligtelsen til at høre ECB om lovforslag: to i forbindelse med EU-retsakter og ti i forbindelse med nationale love. ECB vedtog udtalelser på eget initiativ i syv af disse tolv sager.

Den første EU-sag handlede om et EU-forslag til en forordning om harmoniserede regler for fair adgang til og brug af data (Data Act). Denne sag blev anset for at være klar og vigtig, fordi den blandt andet vedrører omfanget af ECB's og de nationale centralbankers adgang til og brug af private data til en række definerede formål af offentlig interesse. Den anden EU-sag drejede sig om en EU-lovgivningspakke, der foreslog oprettelsen af et fælles europæisk adgangspunkt (European Single Access Point (ESAP)), der giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige informationer med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed. Denne sag blev anset for at være klar og vigtig, fordi etableringen af ESAP er en vigtig milepæl i at færdiggøre kapitalmarkedsunionen, som bør give mulighed for en mere effektiv allokering af kapital i hele EU og bidrage til den videre udvikling og integration af kapitalmarkederne.

To ungarske sager om manglende overholdelse vedrørte centralbankens uafhængighed og forbuddet mod monetær finansiering. Den første ungarske sag vedrørte en ungarsk lov om økonomiske og finansielle foranstaltninger, som indtil den 30. juni 2023 forbød visse institutioner at købe et ungarsk forintdenomineret gældsinstrument udstedt af en national centralbank i ESCB. Sagen blev anset for at være klar og vigtig, fordi den forhindrer Magyar Nemzeti Bank i uafhængigt at vælge de midler og instrumenter, der er nødvendige for at føre en effektiv pengepolitik og uafhængigt at nå sit primære mål om prisstabilitet. Den anden ungarske sag drejede sig om ændringer af loven om Magyar Nemzeti Bank, der indfører fælles valutakonti, som skal administreres af Magyar Nemzeti Bank, for at supplere den allerede eksisterende fælles ungarske forintkonto. Sagen blev anset for at være klar og vigtig, fordi den handlede om, hvorvidt vederlaget for de statslige NCB-konti var i overensstemmelse med forbuddet mod monetær finansiering.

To slovakiske tilfælde af manglende overholdelse vedrørte kontanter. Den første slovakiske sag vedrørte en slovakisk lov om socialforsikring, der begrænsede kontantbetalinger af offentlige socialforsikringsbidrag. Sagen blev anset for at være klar og vigtig på grund af den begrænsning, der ligger i brugen af kontanter som betalingsmiddel, og fraværet af en proportionalitetsvurdering af denne begrænsning under hensyntagen til de kriterier, som EU-Domstolen opstillede i sin Hessischer Rundfunk-dom (C-422/19 og C-423/19). Den anden slovakiske sag vedrørte en slovakisk lov om ændring af den slovakiske forfatning, som garanterer udstedelsen af kontanter som lovligt betalingsmiddel og yderligere specificerer, at alle har ret til at betale for køb af varer og levering af tjenesteydelser med kontanter som lovligt betalingsmiddel, samt garanterer, at accepten af en sådan betaling kun kan nægtes af rimelige eller generelt gældende grunde, og garanterer retten til at lave en kontanttransaktion i en bank eller en filial af en udenlandsk bank. Sagen blev anset for at være klar og vigtig, fordi forfatningsloven garanterer udstedelse af kontanter som lovligt betalingsmiddel og i denne sammenhæng fastsætter et generelt princip om obligatorisk accept af kontanter og en ramme for undtagelser i en medlemsstat, der har euroen som valuta, hvilket er spørgsmål, der falder ind under ECB's og EU's enekompetence.

Fem nationale sager om manglende overholdelse (fire manglende høringer og en sen høring) vedrører særlige bankskatter og afgifter, der blev indført som reaktion på øget inflation og forhøjede rentesatser. Disse sager omhandlede: 1. en polsk lov om crowdfunding til forretningsformål og bistand til låntagere, som indførte begrebet "realkreditferie" for at lette byrden for låntagere med udestående realkreditlån efter de seneste rentestigninger i Narodowy Bank Polski; 2. en portugisisk lov om en foranstaltning, der midlertidigt reducerer benchmark Euribor-renten med 30 % for realkreditlån med variabel rente, hvilket har til formål at afbøde virkningerne af stigende renter på markedet for boliglån og give større forudsigelighed for familier med realkreditlån med variabel rente; 3. en rumænsk lov om visse skatte- og budgetmæssige foranstaltninger for at sikre Rumæniens langsigtede finansielle bæredygtighed, som blandt andet vedrører indførelsen af en omsætningsskat på kreditinstitutter, der er rumænske juridiske enheder eller rumænske filialer af udenlandske juridiske enheder; 4. en slovakisk lov om en særlig afgift på virksomhed i regulerede industrier ved (a) at udvide omfanget af de regulerede personer, der er underlagt en særlig afgift, til at omfatte kreditinstitutter, der driver virksomhed i Slovakiet, og (b) at pålægge disse kreditinstitutter en særlig afgiftssats; og 5. en lettisk lov om ændring af forbrugerbeskyttelsesloven, hvori det fastsættes, at kreditinstitutter i 2024 vil være forpligtede til at betale et gebyr for beskyttelse af realkreditlåntagere til fordel for låntagere, der opfylder visse betingelser. Disse sager blev anset for at være klare og vigtige, fordi lovene rejser spørgsmål om finansiel stabilitet, tilsyn og, i den lettiske, den portugisiske og den slovakiske sag, også pengepolitiske overvejelser.

Den sidste nationale sag om manglende overholdelse er en spansk sag om en lov, der kræver, at Banco de España træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for investeringsselskaber at åbne konti i centralbanken for at deponere de midler, de modtager fra deres kunder. Sagen blev anset for at være klar og vigtig, fordi den ud over sin direkte indvirkning på driften af betalingssystemer kan rejse spørgsmål vedrørende pengepolitik og finansiel stabilitet.

ECB vedtog 12 udtalelser om forslag til EU-retsakter

ECB vedtog 12 udtalelser om EU-lovgivningsforslag, der dækker emner såsom en digital euro; eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel; reformen af den økonomiske styring i EU; EU's rammer for krisehåndtering og indskudsgaranti; foranstaltninger til at mindske overdreven eksponering over for tredjelandes centrale modparter (CCP'er), til at forbedre effektiviteten af EU's clearingmarkeder og til at behandle koncentrationsrisikoen over for CCP'er og modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner; straksoverførsler af kredit i euro; klimarelaterede spørgsmål, herunder bygningers energimæssige effektivitet, virksomheders due diligence med hensyn til bæredygtighed og gennemsigtigheden i og integriteten af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige vurderingsaktiviteter; europæiske statistikker og arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder; og udnævnelsen af et nyt medlem til ECB's direktion.

ECB vedtog 35 udtalelser om udkast til national lovgivning

Hvad angår udtalelser om national lovgivning, som ofte dækker mere end ét emne, vedtog ECB 19 udtalelser om nationale centralbanker, 15 udtalelser om det finansielle systems stabilitet, 13 udtalelser om tilsyn med kreditinstitutter, 7 udtalelser om valutaspørgsmål og betalingsmidler, 5 udtalelser om pengepolitiske instrumenter og operationer og gennemførelsen af pengepolitikken samt 3 udtalelser om betalings- og/eller værdipapirafviklingssystemer. Emnet særlige bankskatter og afgifter, der indføres som reaktion på øget inflation og rentesatser, var genstand for syv udtalelser i løbet af 2023.

9.3 Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang [endnu ikke godkendt af GovC].

I henhold til artikel 271, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har ECB til opgave at overvåge, at de nationale centralbanker i EU (NCB'er) overholder forbuddene i traktatens artikel 123 og 124 og Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 og 3604/93. Ifølge artikel 123 er det forbudt for ECB og de nationale centralbanker at give mulighed for overtræk eller nogen anden form for kreditfaciliteter til stater og EU-institutioner eller -organer samt at købe gældsinstrumenter udstedt af disse institutioner på det primære marked. I artikel 124 nedlægges forbud mod enhver foranstaltning, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, og hvorved stater og EU-institutioner eller -organer gives privilegeret adgang til finansielle selskaber. Parallelt med ECB's Styrelsesråd overvåger Europa-Kommissionen medlemsstaternes overholdelse af ovenstående bestemmelser.

ECB overvåger også EU's centralbankers opkøb på det sekundære marked af gældsinstrumenter udstedt af den indenlandske offentlige sektor, den offentlige sektor i andre medlemsstater og EU's institutioner og organer. Ifølge betragtningerne i Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 må erhvervelse af offentlige gældsinstrumenter på det sekundære marked ikke anvendes til at omgå målsætningen i traktatens artikel 123.

Forbuddene i traktatens artikel 123 og 124 blev generelt overholdt

ECB's overvågning af 2023 bekræftede, at artikel 123 og 124 i traktaten generelt blev overholdt.

ECB vil fortsat overvåge Magyar Nemzeti Banks engagement i Budapest Stock Exchange, da Magyar Nemzeti Banks køb af aktiemajoriteten i Budapest Stock Exchange i 2015 stadig kan give anledning til bekymringer om monetær finansiering.

Central Bank of Irelands endelige afhændelse af aktiver relateret til Irish Bank Resolution Corporation i løbet af 2023 gennem salg af lange variabelt forrentede obligationer satte en stopper for de alvorlige bekymringer om monetær finansiering, der havde eksisteret siden 2013.

De nationale centralbankers finansiering af den offentlige sektors forpligtelser over for Den Internationale Valutafond (IMF) betragtes ikke som monetær finansiering, hvis den resulterer i udenlandske fordringer, der har alle de karakteristika, som reserveaktiver har. De finansielle donationer, som Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique og Banque de France tidligere har givet via IMF til gældslettelse for stærkt forgældede fattige lande, resulterede imidlertid ikke i nogen udenlandske fordringer og kræver derfor korrigerende foranstaltninger.

10 ECB i en europæisk og international kontekst

ECB arbejdede fortsat tæt sammen med sine europæiske og internationale modparter i 2023. Forbindelsen mellem ECB og Europa-Parlamentet er en vigtig del af ECB's ramme for ansvarlighed. ECB deltog i regelmæssige høringer og korrespondance med Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål i Europa-Parlamentet (ECON). Derudover samarbejdede ECB med ECON som en del af det igangværende arbejde med en digital euro. På internationalt plan deltog ECB konstruktivt i dialogen med sine G20-partnere. Den støttede blandt andet det indiske formandskabs initiativer om regulering af finanssektoren, grænseoverskridende betalinger og kryptoaktiver. ECB fortsatte også med at deltage i centralbankrelevante drøftelser om forskellige spørgsmål vedrørende Den Internationale Valutafonds (IMF) funktion, herunder gennemgangen af IMF's kvoter, justeringer af IMF's udlånspolitik og værktøjskasse samt spørgsmål vedrørende særlige trækningsrettigheder (Special Drawing Rights (SDR)) og kanaliseringen af disse.

10.1 ECB's ansvarlighed

Ansvarlighed er et vigtigt modstykke til uafhængighed

ECB blev tildelt uafhængighed i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU). At ECB er uafhængig, betyder, at den kan træffe beslutninger for at forfølge sit primære mål om at opretholde prisstabilitet uden politisk indflydelse. Men ansvarlighed er et vigtigt modstykke til denne uafhængighed. ECB er ansvarlig for sine handlinger over for Europa-Parlamentet, som repræsenterer EU's borgere. At opfylde disse ansvarlighedsforpligtelser er en afgørende del af ECB's pligter. Den gensidige dialog mellem ECB og Europa-Parlamentet giver ECB mulighed for at forklare sine handlinger og politikker for repræsentanterne for EU's borgere og lytte til deres bekymringer. Med tiden har denne dialog udviklet sig ud over de krav, der er fastsat i artikel 284, stk. 3, i TEUF. For at fremme en fortsat fælles forståelse og et effektivt samarbejde underskrev formanden for ECB og formanden for Europa-Parlamentet i juni 2023 en brevveksling, der præciserer ansvarsfordelingen mellem ECB og Europa-Parlamentet på centralbankområdet.

ECB fortsatte sit samspil med EU-borgernes valgte repræsentanter

I 2023 deltog formanden for ECB i fire regelmæssige høringer i ECON-udvalget og deltog i plenardebatten om ECB's årsberetning for 2021 i februar, hvorefter Europa-Parlamentet udstedte en beslutning. I maj præsenterede næstformanden ECB's årsberetning for 2022 over for ECON-udvalget. Samme dag offentliggjorde ECB sin feedback på de input, som Europa-Parlamentet havde givet som led i sin beslutning om årsberetningen for 2021. I maj var ECB desuden vært for det årlige besøg i ECB af en delegation af medlemmer fra ECON-udvalget. Desuden besvarede ECB i løbet af året 27 skriftlige spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet.

Desuden havde ECB et tæt samarbejde med ECON-udvalget i forbindelse med sit arbejde med en digital euro. I 2023 deltog det daværende rådsmedlem Panetta i tre ad hoc-høringer i ECON-udvalget for at diskutere de fremskridt, der er sket i undersøgelsesfasen vedrørende den digitale euro, herunder emnerne brugeroplevelse, lovligt betalingsmiddel og lovgivningsprocessen for den digitale euro.[78] ECB organiserede også tekniske seminarer på medarbejderniveau med Europa-Parlamentet og deltog i arrangementer organiseret af medlemmer af Europa-Parlamentet for at drøfte en digital euro.

Støtten til euroen var tæt på et rekordhøjt niveau i 2023

Ifølge den seneste Eurobarometer-undersøgelse, der blev gennemført i oktober og november 2023, støtter 79 % af de adspurgte i euroområdet euroen, og 43 % har tillid til ECB. Den store opbakning til euroen er et meget positivt tegn, mens den relativt lave tillid til ECB viser, at institutionen skal fortsætte sin indsats med at kommunikere med offentligheden og borgernes valgte repræsentanter. At opbygge offentlighedens tillid er også afgørende for ECB fremover. Som sådan er ECB fortsat forpligtet til at deltage aktivt i en konstruktiv dialog med Europa-Parlamentet og borgerne i euroområdet.

10.2 Internationale relationer

G20

G20 arbejdede for at bevare multilateralismen, omgivet af øgede geopolitiske spændinger og i et vanskeligt globalt miljø.

Den globale økonomi under Indiens G20-formandskab i 2023 var fortsat negativt påvirket af Ruslands krig i Ukraine og i sidste kvartal af øget usikkerhed på grund af konflikten i Mellemøsten. G20's finansministre og nationalbankdirektører blev konfronteret med lavere global vækst, højt inflationspres og ustabile energipriser. Mens uenigheder blandt medlemmerne om geopolitiske spørgsmål forhindrede vedtagelsen af kommunikéer på møderne i februar og juli 2023, fremhævede den fælles G20-ledererklæring i New Delhi samt beslutningen om at optage Den Afrikanske Union som et fremtidigt permanent medlem G20 medlemmernes bestræbelser på at bevare forummets effektivitet og inklusivitet. ECB bifaldt og støttede det indiske formandskabs initiativer med hensyn til at forbedre de lovgivningsmæssige rammer i bank- og ikke-banksektoren, at lette grænseoverskridende betalinger og at nå til enighed om en G20-køreplan for at begrænse risiciene fra økosystemer for kryptoaktiver. ECB støttede også G20's bestræbelser på at opskalere bæredygtig finansiering fra private og offentlige kilder til den globale overgang til nuludledning. I lyset af det digitale europrojekt havde G20-diskussionerne om designvalg og sikkerhedsforanstaltninger for centralbankernes digitale valutaer også høj prioritet fra ECB's perspektiv.

Politiske spørgsmål relateret til IMF og den internationale finansielle arkitektur

ECB bidrog aktivt til drøftelserne i IMF. I 2023 besluttede IMF at øge sine kvoteressourcer, den fortsatte med at tilpasse sin værktøjskasse og støttede Ukraine yderligere.

ECB fortsatte med at spille en aktiv rolle i drøftelserne om det internationale monetære og finansielle system i Den Internationale Valutafond (IMF) og i andre fora og promoverede centralbankens perspektiv i de fælles europæiske standpunkter, der blev indtaget i disse fora.[79] I 2023 omfattede de vigtigste emner en gennemgang af IMF's kvoter, justeringer af IMF's udlånspolitik og værktøjskasse samt spørgsmål vedrørende særlige trækningsrettigheder (SDR) og kanaliseringen af dem.

Den 15. december 2023 afsluttede IMF's direktion den 16. generelle gennemgang af kvoterne og godkendte en forøgelse af medlemmernes kvoter med 50 %, hvilket vil bringe IMF's samlede kvoter op på 715,7 milliarder SDR.[80] Kvoteforhøjelsen bliver tildelt medlemmerne i forhold til deres eksisterende kvoteandele. Der blev indført justeringer af IMF's værktøjskasse, som også gjorde det muligt for fonden at fortsætte støtten til Ukraine.[81] Et 48-måneders arrangement under den udvidede Ukraine-facilitet blev godkendt i slutningen af marts 2023.[82] IMF styrkede også yderligere den forebyggende rolle og fleksibiliteten i sin værktøjskasse ved at afslutte gennemgangen af forebyggende instrumentarier i oktober 2023. Ved udgangen af 2023 lå IMF's udlån fortsat tæt på de højeste historiske niveauer: Den samlede udestående kredit på General Resources Account lå på omkring 92 milliarder SDR, hvor eksponeringen over for fondens største låntager udgjorde en tredjedel af dette beløb.

Der blev mobiliseret ressourcer til at hjælpe lande i nød

Som opfølgning på tildelingen af 650 milliarder USD i SDR i 2021 for at imødekomme et langsigtet globalt behov for at supplere eksisterende reserver, hvilket også hjalp lande med at håndtere pandemien, nåede indsatsen med at kanalisere SDR eller tilsvarende ressourcer for yderligere at hjælpe nye markedsøkonomier og lavindkomstlande en milepæl i juni 2023, da den globale ambition om at mobilisere 100 milliarder USD blev opfyldt. EU's medlemslande ydede et stort bidrag til denne indsats og tegnede sig for over 31 % af forpligtelserne. Størstedelen af det globale mål er øremærket til IMF's Resilience and Sustainability Trust og Poverty Reduction and Growth Trust. ECB fortsatte også med at støtte internationale initiativer, der skal hjælpe sårbare lande med at håndtere stigende gældssårbarhed, især implementeringen af G20's Common Framework for Debt Treatments.

Boks 8
ECB's sekundære mål i pengepolitikken

ECB's hovedmål, at fastholde prisstabilitet, er fastlagt i artikel 127, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I traktaten fastslås det endvidere, at ECB "[u]den at målsætningen om prisstabilitet derved berøres" også skal støtte de generelle økonomiske politikker i EU med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union.[83] Denne boks forklarer, hvordan der tages hensyn til det sekundære mål i ECB's pengepolitik og rapporteringsaktiviteter.[84]

Sådan handler ECB ud fra sit sekundære mål i pengepolitiske beslutninger

I sine pengepolitiske beslutninger vurderer ECB proportionaliteten de enkelte tiltags proportionalitet[85]. Denne vurdering omfatter en analyse af fordelene og de mulige bivirkninger ved pengepolitiske foranstaltninger, herunder hvor det er relevant deres indvirkning på ECB's sekundære mål. Analysen omfatter, hvordan disse tiltag interagerer og opvejer hinanden over tid. I praksis vælger Styrelsesrådet, når det justerer sine pengepolitiske instrumenter, den konfiguration, der bedst støtter de generelle økonomiske politikker i EU vedrørende vækst, beskæftigelse og social inklusion, og som med henblik på at bidrage til EU's bredere mål beskytter den finansielle stabilitet og hjælper med at afbøde virkningerne af klimaændringer, forudsat at to konfigurationer i instrumentsættet er lige befordrende og ikke er til skade for prisstabiliteten.[86] For eksempel har ECB siden oktober 2022 rettet sine geninvesteringer af værdipapirer fra erhvervssektoren mod udstedere med en bedre klimaindsats. Denne beslutning blev truffet for at tage bedre højde for klimarelaterede finansielle risici i Eurosystemets balance og, med henvisning til ECB's sekundære mål, for at støtte den grønne omstilling af økonomien i overensstemmelse med EU's mål om klimaneutralitet.[87]

Sådan præsenterer ECB effekten af sine handlinger på det sekundære mål

ECB formidler, hvordan den har handlet på sit sekundære mål, som en del af sin rapportering om pengepolitikken. På de pengepolitiske pressekonferencer og i de detaljerede referater af de pengepolitiske møder giver ECB indsigt i de relevante faktorer, der påvirker de pengepolitiske beslutninger, herunder overvejelser i forbindelse med det sekundære mål. Derudover indeholder regelmæssige artikler i Economic Bulletin og Research Bulletin, samt dedikerede lejlighedsvise artikler, dybdegående analyser af, hvordan pengepolitikken interagerer med vigtige områder såsom arbejdsmarkedet, finansiel stabilitet og klimaændringer.[88] Desuden uddyber ECB – som led i opfyldelsen af sine forpligtelser vedrørende ansvarlighed og gennemsigtighed over for Europa-Parlamentet og offentligheden – hvordan aspekter af det sekundære mål, såsom samspillet mellem prisstabilitet og finansiel stabilitet eller integrationen af hensynet til klimaændringer i de pengepolitiske operationer, håndteres.[89]

I ECB's årsberetninger er rapporteringen om pengepolitiske beslutninger og de underliggende analyser, der er relevante for det sekundære mål, integreret i forskellige kapitler. Bemærk: Årsberetningen for 2023: i) indeholder en opdatering vedrørende de fremskridt, der er gjort i 2023 med hensyn til ECB's analytiske kapacitet angående klimaændringer i form af statistikker, herunder nye klimarelaterede statistiske indikatorer for bæredygtig finansiering, CO2-udledning og fysiske risici (afsnit 7.2); (ii) minder om, at ECB's pengepolitiks mellemfristede orientering muliggjorde en gradvis indvirkning på vækst og beskæftigelse, hvilket er elementer i ECB's sekundære mål (afsnit 1.2); (iii) minder om, at ECB fortsatte med at tilte opkøb af virksomhedsobligationer mere i retning af udstedere med bedre klimaresultater (afsnit 2.1, 2.2 og 2.3) og fremlagde klimarelaterede finansielle oplysninger om værdipapirbeholdningerne under programmet til opkøb af virksomhedsobligationer og det ekstraordinære pandemiske opkøbsprogram (afsnit 2.2); (iv) giver en sammenfattende vurdering af banker og det finansielle system og uddyber kilder til modstandsdygtighed og skrøbelighed for finansiel stabilitet (kapitel 3) og rapporterer om ECB's seneste forskning i kvantificering af pengepolitikkens afvejninger af finansiel stabilitet i perioder med høj inflation (boks 7); og (v) giver et resumé af ECB's indsats og fremskridt inden for klima- og miljøarbejde (afsnit 11.5).

11 Fremme af god ledelse, social og miljømæssig bæredygtighed

ECB udfører et vigtigt stykke arbejde angående miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål (ESG). For en offentlig institution som ECB omfatter dette ansvarlighed over for EU's borgere og deres valgte repræsentanter, kommunikation med og involvering af forskellige målgrupper, overholdelse af de højeste etiske standarder og gennemsigtighed, styrkelse af medarbejderne og fremme af deres trivsel samt hensyntagen til klima- og miljøpåvirkninger og klima- og miljørisici.

11.1 Opdateringer om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold

ECB fortsatte sit arbejde med miljømæssige, sociale og ledelsesrelaterede emner i 2023

Denne oversigt over de vigtigste ESG-udviklinger i 2023 suppleres af andre afsnit i denne årsberetning og yderligere informationer, som findes på ECB's hjemmeside (tabel 11.1).

I afsnit 11.2 og 11.3 skitseres det, hvordan ECB som en europæisk institution arbejdede på løbende at styrke sine styringsrammer og fremme gennemsigtighed og nærhed til borgerne i 2023. I afsnit 11.2 beskrives ECB's bestræbelser på at styrke det europæiske og internationale samarbejde inden for etik, integritet og god opførsel og dermed også imødekomme den øgede offentlige interesse på dette område.[90] I afsnit 11.3 beskrives ECB's koordinerede indsats for klart at forklare sin politik i en periode med høj inflation, som var rettet mod forskellige målgrupper og skulle imødekomme folks bekymringer om fremtiden for vores valuta. I afsnit 11.4 anføres de vigtigste udviklinger i 2023, som påvirkede ECB's håndtering af menneskelige ressourcer, og der angives opdateringer vedrørende udnævnelsen af en mangfoldigheds- og inklusionsansvarlig og en mægler. Endelig omfatter afsnit 11.5 ECB's arbejde med klimarelaterede og miljømæssige emner og indeholder oplysninger om mere specialiserede publikationer på dette område.

Klimarelaterede risici er i færd med gradvist at blive integreret i den overordnede risikoramme

ECB håndterer ESG-risici som en del af sin ramme for risikostyring vedrørende finansielle og ikke-finansielle risici, som beskrevet i kapitlet om risikostyring i ECB's Årsregnskab 2023.

Der blev påbegyndt klimastresstests i 2022, og de er siden blevet til en regelmæssig øvelse. Det er en del af indsatsen for gradvist at integrere klimarelaterede risici i den overordnede risikoramme. I sin første klimarisikostresstest på Eurosystemets balance vurderede ECB følsomheden af Eurosystemets finansielle risikoprofil over for klimaændringer og forbedrede dermed Eurosystemets evne til at vurdere klimarisici. Resultaterne gav et første skøn af klimarisikoens indvirkning på ECB's balance.

11.2 Styrkelse af etik og integritet

Bevidsthed om etik og integritet var fortsat en nøgleprioritet i 2023

ECB's Compliance and Governance Office (CGO) har til opgave at fastsætte de relevante regler for etik og ledelse og overvåge, at de overholdes. I 2023 fokuserede nye initiativer på at give medarbejderne en bedre uddannelsesoplevelse, lige fra introduktionskurser og e-læringsprogrammer for nyansatte til genopfriskningskurser for medarbejdere med højere anciennitet og skræddersyet uddannelse for at imødekomme behovene i specifikke forretningsmæssige funktioner. Der blev også organiseret forskellige opsøgende projekter over en periode på seks til otte uger omkring Global Ethics Day med henblik på både at henlede ECB-medarbejdernes opmærksomhed på behovet for at overholde de etiske regler og at informere offentligheden om ECB's fokus på disse spørgsmål. CGO fortsatte med at opgradere og strømline sine processer, lette medarbejdernes adgang til etisk rådgivning og overholde ECB's etiske standarder.

Øget bevidsthed inden for etik og integritet og let adgang til etisk rådgivning førte til en markant stigning i forespørgsler fra 1.690 i 2022 til 2.767 i 2023 (figur 11.1).

Kontrollen af overholdelsen, som blev gennemført med støtte fra et eksternt revisionsfirma, bekræftede, at ECB's medarbejdere og medlemmerne af ECB's organer på højt niveau generelt overholder reglerne for private finansielle transaktioner.

Figur 11.1

Oversigt over forespørgsler fra ECB's medarbejdere i 2023

Kilde: ECB.

ECB's uafhængige etiske komité supplerer ECB's ledelsesstruktur. Den rådgiver højtstående embedsmænd i ECB i etiske spørgsmål, primært vedrørende private aktiviteter og lønnet beskæftigelse efter embedsperioden, og vurderer deres interesseerklæringer. Derudover overvåger den etiske komité den europæiske og internationale udvikling inden for etik og god opførsel. Den rådgiver også om ønskelige opdateringer af ECB's etiske rammer for højtstående embedsmænd i ECB, som fx den nylige forbedring af reglerne om private finansielle transaktioner.

Komitéen for etik og compliance fortsatte med at støtte de nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder i implementeringen af de etiske retningslinjer, der blev vedtaget i 2021, og med at vejlede om en sammenhængende og konsekvent fortolkning af etiske standarder i hele Eurosystemet. For bedst muligt at udnytte og drage fordel af mange forskelligartede synspunkter organiserede komitéen desuden sessioner om emner af fælles interesse, hvor over 50 forskellige offentlige institutioner og organisationer deltog.

På europæisk plan fortsatte ECB i 2023 med at spille en aktiv rolle i de igangværende interinstitutionelle forhandlinger om oprettelsen af et uafhængigt etisk EU-organ.

På internationalt plan var ECB meget involveret i videndeling og fastsættelse af standarder i Ethics Network of Multilateral Organizations, både i sin rolle som næstformand for netværket og gennem sine bidrag ved møder og den årlige konference. ECB bidrog også til den første gennemgang af EU's implementering af FN's konvention mod korruption.

11.3 Kommunikation og gennemsigtighed i ECB's politik

ECB stod over for et udfordrende kommunikationsmiljø

En faldende, men stadig alt for høj, inflation og de stadig mere håndgribelige effekter på økonomien af ECB's politiske stramninger skabte et udfordrende kommunikationsmiljø for ECB i 2023. I en tid med usædvanlig stor usikkerhed og en leveomkostningskrise måtte ECB's kommunikation fokusere på at berolige folk og virksomheder om dens forpligtelse til at bringe inflationen tilbage til målet og overbevise dem om, at den ville være i stand til at gøre det med de vigtige politiske værktøjer, den har til rådighed.

ECB's ledende princip for kommunikation var "Forklar, forklar, forklar" for at hjælpe folk med at forstå de beslutninger, man traf

ECB optrappede derfor sin pengepolitiske kommunikation. Da de pengepolitiske stramninger begyndte at få den tilsigtede effekt, nemlig at dæmpe efterspørgslen, var det vigtigt at forklare ECB's beslutninger og igen understrege, at dens primære mandat er at bekæmpe inflation. Ud over flere offentlige taler af ECB's beslutningstagere blev det i flere indlæg på ECB's blog forklaret, hvordan inflationen påvirkede reallønningerne og betydningen af regeringernes strukturpolitikker for at tackle inflationen, og givet analytisk indsigt i de rekordhøje beskæftigelsesniveauer. ECB's podcasts beskrev drivkræfterne bag inflationen, og på en særlig podcast-sommerskoleblev ECB's rolle i at holde priserne stabile uddybet.

Ydmyghed i kommunikationen for at genopbygge offentlighedens tillid

Samtidig krævede legitime spørgsmål om, hvorfor ECB ikke havde forudset inflationsstigningen, og hvorfor dens makroøkonomiske prognoser havde ramt ved siden af, svar. Eurosystemets prognosernes klarhed og nøjagtighed er særligt vigtig for at forankre forventningerne og styrke troværdigheden til ECB's politik. På samme måde var det vigtigt at forklare de forskellige kilder til usikkerhed og kommunikere ydmygt for at skabe tillid.

ECB's kommunikation bestræbte sig på at sætte ECB's og Eurosystemets centralbankers balancetab ind i en sammenhæng

I 2023 blev ECB og andre centralbanker i Eurosystemet konfronteret med tab på deres balancer som følge af tidligere pengepolitiske beslutninger, især store opkøb af aktiver. ECB gjorde en særlig indsats for at forklare, hvor centralbankens indtjening og tab kommer fra, fx via en dedikeret forklaringsmanual. Det gav også ECB mulighed for at sætte disse tab i sammenhæng med mange års betydelig indtjening og understrege, at ECB's opgave er at træffe pengepolitiske beslutninger, der fremmer målet om prisstabilitet, og ikke at skabe overskud.

Yderligere ekstraordinære kommunikationsindsatser i 2023 handlede om fremtiden for vores valuta, både i form af kontanter og i digital form.

ECB begyndte arbejdet med at designe den næste serie af eurosedler med hjælp fra den europæiske offentlighed

ECB besluttede, at designet af den tredje serie eurosedler skulle omfatte en proces, hvor man involverede den brede offentlighed. Til det formål blev europæere i hele euroområdet inviteret til at deltage i en onlineundersøgelse om temaerne for den næste seddelserie og fik mulighed for at vælge deres foretrukne designtema blandt syv muligheder. Mere end 365.000 mennesker fra hele euroområdet deltog, og deres præferencer blev taget med i Styrelsesrådets beslutning om at vælge "Europæisk kultur" og "Floder og fugle" som temaer på de fremtidige pengesedler. Kommunikationen og indsatsen omkring den næste serie af pengesedler forstærkede budskabet om, at ECB og Eurosystemet fortsat satser på kontanter.

ECB understregede, at kontanter er kommet for at blive – potentielt suppleret af en digital euro.

Det var især vigtigt at formidle ECB's engagement i kontanter i 2023, fordi ECB forbereder sig på en mulig indførelse af en digital euro.

I oktober 2023 besluttede Styrelsesrådet at afslutte undersøgelsesfasen af det digitale europrojekt og gå videre til forberedelsesfasen. Dette skridt blev ledsaget af en flerstrenget og flersproget kommunikationskampagne, der involverede en række kommunikationskanaler og produkter i alle eurolande, herunder en officiel LinkedIn-side om det digitale europrojekt og en dedikeret hjemmeside om det digitale europrojekt. Kampagnen fokuserede på fordelene og vigtigheden af at indføre en digital euro, bekymringer om databeskyttelse og rollen som lovligt betalingsmiddel for både kontanter og den nye digitale valuta. Ud over at kommunikere med branchens interessenter, politiske beslutningstagere og civile samfundsorganisationer henvendte ECB sig som noget nyt også til relevante skabere af onlineindhold. Målet var at opmuntre digitale iværksættere, som er aktive inden for penge og finans, til at begrunde en digital euro og forklare dens funktioner for deres online følgere og abonnenter.

Alt i alt lykkedes det med denne kombinerede indsats og den deraf følgende brede mediedækning at udbrede kendskabet til det digitale europrojekt og fremme forståelsen af det. Analyser viser, at hvor interessen for en digital euro i starten var størst blandt de yngre generationer af europæere, har bevidstheden og forståelsen nu bredt sig til alle aldersgrupper.

2023 var også året, hvor ECB fejrede sit 25-års jubilæum. Ved den lejlighed organiserede ECB et arrangement med deltagelse fra de øverste repræsentanter for EU-institutionerne, ECB's værtsland, Tyskland, og andre eurolande, samt de tidligere ECB-formænd, Jean-Claude Trichet og Mario Draghi. I slutningen af 2023 og starten af 2024 fejrede ECB sammen med andre EU-institutioner desuden 25-året for euroen. Disse historiske milepæle gav ECB mulighed for at fremhæve den fælles valutas succes, dens fordele for Europas befolkning som et fyrtårn for stabilitet i hele verden og et symbol på europæisk enhed.

Kontakt med yngre mennesker gennem kampagnen "Stability is our thing" på de sociale medier

For at komme i kontakt med især yngre mennesker kørte ECB i 2023 kampagnen "Stability is our thing" på de sociale medier. Formålet var på en interaktiv og personlig måde at forklare centrale aspekter af ECB og dens arbejde: målet om prisstabilitet, banktilsynets rolle, og hvordan ECB's beslutninger påvirker hverdagen. Kampagnens opslag blev set 166 millioner gange og nåede ud til 43 millioner unge mennesker.

Der var flere anmodninger om aktindsigt sammenlignet med 2022, herunder en markant stigning i anmodninger om aktindsigt i dokumenter om institutionelle og ledelsesmæssige emner

Offentlig adgang til ECB's dokumenter er en integreret del af ECB's politik om åbenhed. Det fremmer ECB's åbenhed og styrker dens demokratiske legitimitet.

I 2023 modtog ECB flere anmodninger (73 anmodninger) om aktindsigt sammenlignet med 2022 (63 anmodninger). Mens anmodningerne fortsat dækkede en bred vifte af emner, herunder tilsynsspørgsmål eller højt profilerede initiativer såsom det digitale europrojekt, var der en markant stigning i anmodninger om aktindsigt i dokumenter om institutionelle og ledelsesmæssige emner, hvilket afspejler en større offentlig interesse for sådanne spørgsmål.

I overensstemmelse med ECB's forpligtelse til gennemsigtighed blev dokumenter, der blev frigivet som svar på anmodninger om aktindsigt, generelt gjort tilgængelige via ECB's offentlige dokumentregister. Med henblik på at øge gennemsigtigheden har ECB desuden udarbejdet en oversigt over de emner, der er behandlet i anmodninger om aktindsigt, som ECB har modtaget siden 2004.

Den Europæiske Ombudsmand fandt ingen tilfælde af fejl eller forsømmelser i ECB's håndtering af anmodninger om aktindsigt.

ECB's initiativer med hensyn til at støtte gennemsigtighed, åbenhed og nærhed til borgerne blev anerkendt gennem nomineringen til den europæiske ombudsmands pris for god forvaltning i 2023 for at "hjælpe EU-borgerne med at forstå pengepolitikken i tider med høj inflation".

11.4 Vi giver vores medarbejdere mulighed for at udmærke sig for Europa

I forbindelse med den gradvise tilbagevenden til kontoret fra 2022 og frem fokuserede ECB på politikker og programmer, der støtter balancen mellem arbejdsliv og privatliv, medarbejderudvikling og organisatorisk robusthed. Der blev indført en ny politik for arbejde på distancen i januar 2023, som understøtter fleksibilitet for medarbejdere og praktikanter. I 2023 blev den nye virtuelle læringsplatform, EUREKA, gjort tilgængelig for institutioner i hele Det Europæiske System af Centralbanker og den fælles tilsynsmekanisme, hvilket giver endnu mere adgang til lærings- og mobilitetsmuligheder. I tråd med målet om at etablere en kultur med reel inklusion udnævnte ECB en mægler og en HR-rådgiver i mangfoldighed og inklusion.

Arbejdskultur

ECB lancerede sin nye politik om arbejde på distancen

Efter en overgangsfase i 2022 trådte en ny politik om arbejde på distancen i kraft den 1. januar 2023. Baseret på de generelt positive erfaringer i perioden med distancearbejde giver den nye politik fleksible muligheder for arbejde på distancen til medarbejderne. Det giver alle ECB's medarbejdere og praktikanter mulighed for at arbejde på distancen op til 110 dage om året, hvis det er foreneligt med virksomhedens behov.

Figur 11.2

Arbejde på distancen blandt ECB's ansatte i 2023

Kilde: ECB.
Anm.: Data pr. januar 2024.

Der blev tilbudt træning for at fremme en varig kultur for gensidig respekt

ECB lægger vægt på at lytte til medarbejderne og gennemførte en pulsundersøgelse i begyndelsen af 2023. Resultaterne af undersøgelsen viste, at medarbejderne fortsat er engagerede og føler sig forbundet med ECB's arbejde. Men der er stadig et stykke arbejde, der skal gøres for at styrke arbejdskulturen. Som opfølgning på undersøgelsen har direktionen taget initiativ til at fremme en organisationskultur, hvor medarbejderne lærer at reagere effektivt på upassende adfærd. Der blev introduceret interaktive workshops med henblik på at hjælpe med at styrke en "speak up"-kultur, hvor folk rent faktisk indberetter problemer, samt hvordan vi alle arbejder sammen.

Talentudvikling

ECB's medarbejdere udnyttede mulighederne for mobilitet

2023 var et vigtigt år for personalemobiliteten i ESCB og SSM. ECB's nye læringsplatform, EUREKA, gav for første gang et centraliseret overblik over lærings- og mobilitetsmuligheder på tværs af andre institutioner i ESCB og SSM. EUREKA fremmer videndeling og samarbejde og er tilgængelig for ECB's medarbejdere samt alle medarbejdere i ESCB og SSM. Under den femte udgave af Schuman-programmet, der blev lanceret i 2023, blev 41 projekter tilbudt som udstationeringsmuligheder, hvilket gjorde, at man kunne udveksle medarbejdere mellem ECB, kompetente nationale myndigheder (NCA'er) og nationale centralbanker (NCB'er). ECB fortsatte også med at udveksle medarbejdere med flere kompetente nationale myndigheder og europæiske institutioner som en del af et særligt SSM-udvekslingsprogram. Ved udgangen af 2023 var ni udvekslinger på plads med to kompetente nationale myndigheder (Banco de España og den franske tilsynsmyndighed) og et agentur (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger).

ECB fortsatte med at fremme lederskab og faglig udvikling

ECB fortsatte sit Leadership Growth Programme med henblik på at udvikle ledelseskompetencer og øge ledelseseffektiviteten. Desuden organiserede den de sidste syv års Women's Leadership Programme; et vellykket program, der blev lanceret i 2014 med det formål at opnå en højere repræsentation af kvinder i ECB. En anden vigtig udviklingsmulighed blev tilbudt i form af Mentoring Portal, som gør det muligt for medarbejdere og praktikanter at tilbyde sig som mentorer og søge efter mentorer. Ved udgangen af 2023 havde den registreret næsten 100 mentor-mentee-forhold.

Der blev lanceret vigtige initiativer som en del af ESCB's og SSM's lærings- og udviklingsstrategi

Der blev lanceret yderligere vigtige initiativer som en del af ESCB & SSM Learning & Development Strategy. De kompetente nationale myndigheder og NCB'erne blev indført i EUREKA, som giver adgang til en bred vifte af lærings- og udviklingsmuligheder i ESCB og SSM. Flagskibet Central Banking & Banking Supervision Executive Education Programme blev lanceret i oktober 2023. To vellykkede "hackathons" fandt sted i løbet af året med deltagere fra hele ESCB og SSM. Det første hackathon om decentraliseret finansiering fandt sted i februar, og det andet om klimaændringer blev afholdt i ECB's lokaler i november.

ECB øgede stipendiet til praktikophold

Ved at tilbyde et praktikprogram fremmer ECB den europæiske integration af unge kandidatstuderende og giver dem mulighed for at tilegne sig praktisk erfaring og omsætte den viden, de har tilegnet sig under deres studier, til praksis. Samtidig nyder ECB godt af praktikanternes viden om den aktuelle akademiske forskning samt deres entusiasme og friske idéer. Den 1. december 2023 steg praktikstipendiet til 1.170 euro om måneden, og til 2.120 euro for ph.d.-studerende, der har afsluttet mindst to år af deres ph.d.-studier, til ledige praktikpladser på det niveau. Praktikanter får også støtte til boliger.

Mangfoldighed og inklusion

ECB fortsatte med at fremme mangfoldighed og inklusion

At afspejle det europæiske samfund og etablere en kultur med reel inklusion er en langsigtet målsætning. For at opnå dette styrkede ECB sit institutionelle grundlag ved at støtte sine seks græsrodsnetværk for mangfoldighed og inklusion (D&I) og udrulle sit inklusionslæringsprogram for medarbejdere, teams og ledere. Med henblik på at muliggøre en kultur baseret på inklusion, gensidig respekt og psykologisk sikkerhed blev der oprettet to nye roller: Fra 2023 forebygger og håndterer den nye mediator gnidninger på arbejdspladsen gennem assisteret dialog, og den nye HR D&I-rådgiver ser på alle emner inden for mennesker og kultur med et D&I-perspektiv for øje.

Kønsdiversitet og intersektionalitet stod højt på dagsordenen

I hele 2023 havde ECB kønsdiversitet højt oppe på dagsordenen, samtidig med at den omfavnede alle aspekter af diversitet og fremmede en inkluderende kultur. Dette blev afspejlet i EDGE Move- og EDGEplus-certificeringen, ECB's fremskridt med hensyn til kønsmålene for 2020-2026, indførelsen af betalt forældreorlov for den medforælder, der ikke føder barnet, pilotprojektet med en praktikplads for talenter på autismespektret, opmærksomhedsskabelsessessioner og arrangementer om race og etnicitet, allyship, handicap og LGBT+-inklusion.

ECB fortsatte med målrettet opsøgende arbejde og talentudvikling

ECB gjorde brug af de bedste talenter i Europa og deltog i flere karrieremesser for underrepræsenterede grupper, fx Europas største karrieremesse for sorte og farvede organiseret af ADAN (Afro Deutsches Akademiker Netzwerk), Sticks & Stones-karrieremessen for LGBTIQ+-talenter og allierede og herCAREER-messen til fremme af kvinders karrierer. For at tiltrække ansøgere med handicap annoncerede ECB sine ledige stillinger på myAbility-platformen. For at styrke sin pipeline af kvinder og inkludere forskellige socioøkonomiske baggrunde fortsatte ECB med at tilbyde sit ECB Scholarship for Women. Som et fortsat tegn på solidaritet og støtte har ECB desuden lanceret et stipendium til 15 ukrainske studerende, der er indskrevet på en kandidatuddannelse i Ukraine.

Figur 11.3

ECB's arbejdsstyrke i tal

1 Data pr. 31. december 2023.
2 Inklusive 56 deltagere i Graduate Programme.
3 Medarbejdere udstationeret fra en national centralbank i Det Europæiske System af Centralbanker, europæiske offentlige institutioner/agenturer eller internationale organisationer.
4 Henviser kun til fastansatte medarbejdere og medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger.
5 Betegner enhver permanent eller midlertidig horisontal flytning på tværs af divisioner eller forretningsområder.
6 Betegner enhver permanent eller midlertidig overgang til et højere løntrin, med eller uden ansættelse.
7 Henviser kun til fastansatte medarbejdere og medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger, der kan konverteres.
8 Tabellen viser andelen af ECB's medarbejdere og praktikanter efter nationalitet, dvs. at medarbejdere med flere nationaliteter tælles med for hver nationalitet, de oplyser om. Totalerne kan overstige 100 % på grund af afrunding og flere nationaliteter. Landene er opført i alfabetisk rækkefølge efter landenes navne på de respektive nationale sprog.

11.5 Fremme af arbejdet med miljø- og klimarelaterede udfordringer

For at kunne opfylde sit mandat er det vigtigt for ECB at forstå konsekvenserne af klimaændringerne og omstillingsbehovene for økonomien og den finansielle sektor.

Klimaændringernes omfang bliver større og større, og jo længere vi venter med at reducere vores udledninger og gå over til en grønnere økonomi, jo højere bliver omkostningerne.[91],[92] På trods af de fremskridt, der er gjort, er verden stadig ikke på vej til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.[93] Det betyder, at de risici, der er forbundet med et klima i forandring og en brat overgang, vokser, hvilket påvirker pengepolitikken og stabiliteten i finans- og banksystemerne. Derfor er det vigtigt for ECB at forstå konsekvenserne for økonomien og den finansielle sektor, så den kan leve op til sit mandat.

Det er grunden til, at ECB, koordineret af climate change centre, fortsatte med at arbejde på sin klimadagsorden i samarbejde med interne interessenter og med Eurosystemet via relevante komitéer og dedikerede fora om klima. I 2023 fortsatte ECB med at integrere målene og miljøhensynene i den europæiske klimalov i sine strategier, projekter og politiske beslutningsprocesser.

ECB offentliggjorde sin klima- og naturplan for 2024-2025

I det forgangne år arbejdede ECB på sin klima- og naturplan for 2024-2025, som skitserer de aktiviteter, hvormed ECB vil nå sine strategiske klimamål. Den kortlagde også tre fokusområder for handling: at navigere i overgangen til en grøn økonomi, at forstå de øgede fysiske konsekvenser af klimaændringer og at fremme arbejdet med naturrelaterede risici.

Højdepunkter i det klimarelaterede arbejde

Der blev gjort konkrete fremskridt på flere fronter, som dækker en bred vifte af ECB's opgaver (figur 11.4).

I forbindelse med gennemførelsen af pengepolitikken offentliggjorde ECB i marts 2023 de første klimarelaterede finansielle oplysninger om Eurosystemets beholdninger i erhvervssektoren. Geninvesteringernes CO2-intensitet faldt med mere end 65 % i de 12 måneder, der fulgte efter starten på de tiltede geninvesteringer i oktober 2022. Styrelsesrådet styrkede tiltningsparameteren i februar, da det besluttede at reducere Eurosystemets beholdning af værdipapirer. Siden geninvesteringerne under aktivopkøbsprogrammet ophørte i juli, er tiltningen i forbindelse med virksomhedsaktiverne fortsat i det ekstraordinære pandemiske opkøbsprogram. I den første gennemgang af klimascoremetoden i oktober 2023 konkluderedes det, at programmet havde nået de tilsigtede mål, og at dens vigtigste byggesten ville blive bevaret. CO2-reduktionen i virksomhedernes porteføljer forventes at fortsætte i hele 2024 på en måde, der understøtter målene i Parisaftalen. Desuden fortsatte Eurosystemet det forberedende arbejde med at indarbejde klimahensyn i sine rammer for sikkerhedsstillelse og at forbedre sin risikovurdering og -styring.

Figur 11.4

Oversigt over de vigtigste klimatiltag

Kilde: ECB.

ECB undersøgte de økonomiske og finansielle konsekvenser af klimaændringer og konsekvenserne for ECB's opgaver

Et omfattende analysearbejde støttede opgaven med at informere de politiske beslutningstagere, den finansielle sektor og offentligheden om de økonomiske og finansielle konsekvenser af klimaændringerne og deres betydning for ECB's opgaver.[94] I 2023 fortsatte ECB med at vurdere de makroøkonomiske konsekvenser af klimaændringer og politikkerne til at modvirke disse og især effekten af grønne finanspolitiske tiltag i Eurosystemets/ECB-medarbejdernes prognoser. En modelbaseret analyse af de økonomiske konsekvenser af CO2-prissætning viste beskedne negative effekter for økonomien. Resultaterne fra Survey on the Access to Finance ofEnterprises og Bank LendingSurvey viser, at virksomheder i euroområdet investerer i omstillingen, og at bankernes udlånsbetingelser er strammere for virksomheder med høje udledninger og ingen troværdige planer om omstilling. Hvad angår konsekvenserne for pengepolitikken, har en nylig analyse undersøgt klimaændringernes effekt på den pengepolitiske transmissionsmekanisme og fundet, at selvom omstillingen øger kreditomkostningerne og reducerer udlånet til alle virksomheder, er den kontraktive effekt mildere for virksomheder med lave udledninger og dem, der forpligter sig til at reducere udledningen. Flere forskningsartikler har undersøgt sammenhængen mellem et ændret klima og inflation og fundet, at varmere temperaturer kan øge fødevareinflationen, men at effekter på efterspørgselssiden fra varmere somre kan dæmpe inflationen på længere sigt, og at effekterne er asymmetriske på tværs af euroområdets økonomier (se boks 1). ECB har også fået en større forståelse af, hvordan klimaændringer påvirker den potentielle produktion.

I et forsøg på at forbedre tilgængeligheden af klimadata har Det Europæiske System af Centralbanker offentliggjort kilmarelaterede indikatorer for bæredygtig finansiering, CO2-udledninger og fysisk risiko (se afsnit 7.2).

ECB arbejder på at opnå bedre forståelse af klimarelaterede risici for økonomien og de finansielle systemer og på at udvikle en passende makroprudentiel reaktion

ECB videreudviklede sin stresstestmetode med henblik på at undersøge den bredere økonomis modstandsdygtighed over for forskellige overgangsscenarier og de overvågede bankers beredskab til at kunne håndtere finansielle og økonomiske chok som følge af klimarisici. I 2023 stod ECB i spidsen for Network for Greening the Financial System (NGFS), der arbejder med design og analyse af scenarier, og offentliggjorde fjerde årgang af sine langsigtede makrofinansielle klimascenarier. Scenarierne giver en indledende, fælles referenceramme til analyse af klimarisici for økonomien og det finansielle system. Rammen anerkender usikkerheden og begrænsningerne ved klima- og økonomimodellering, fx med hensyn til vendepunkter. I samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger udviklede ECB politiske muligheder for at begrænse hullet inden for klimabeskyttelsesforsikring , da kun en fjerdedel af de klimarelaterede katastrofetab i EU i øjeblikket er forsikret. ECB analyserede også risici ved klimaændringer for stater, som kan have en negativ effekt på den finansielle stabilitet og skatteudgifterne. ECB og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici har udgivet en rapport, hvori der samles dokumentation om de vigtigste indikatorer for finansiel stabilitet og udvikles en makroprudentiel ramme for håndtering af klimarisici. Det antydes i rapporten også, at stor økonomisk afhængighed af naturlige økosystemer kan forværre klimarelaterede risici for finansiel stabilitet.

Hvad angår ECB's banktilsyn, har de kreditinstitutter, der er underlagt tilsyn under den fælles tilsynsmekanisme, gjort betydelige fremskridt i derespraksis inden for klimarelateret og miljørelateret risikostyring, men en række institutter har ikke gjort de forventede fremskridt inden marts 2023. ECB vil fortsat overvåge bankernes fremskridt nøje og om nødvendigt træffe foranstaltninger for at håndhæve reglerne.[95]

ECB arbejder på at forbedre eurosedlernes sikkerhed og bæredygtighed

I årenes løb har ECB løbende forbedret eurosedlernes sikkerhed og bæredygtighed i hele kontantcyklussen.[96] I 2023 offentliggjorde den en undersøgelse af det miljømæssige fodaftryk af eurosedler som betalingsløsning. De fremtidige eurosedler udvikles i overensstemmelse med principperne for miljøvenligt design, hvilket betyder, at der tages hensyn til miljøaspekter i alle faser af seddeludviklingsprocessen (se afsnit 6.2).

ECB analyserer og bidrager p.t. til politiske diskussioner om at opskalere bæredygtig finansiering på EU-plan og internationalt plan

Siden 2021 har ECB's medarbejdere bidraget til kurser og multilaterale tekniske workshops med kolleger fra centralbankerne og interessenter uden for EU. Den har også deltaget i adskillige arbejdsgrupper og arrangementer med centralbanker og andre institutioner og fora for at fremme klimadagsordenen og drage fordel af regelmæssige udvekslinger. Disse omfatter NGFS, Rådet for Finansiel Stabilitet, Baselkomitéen for Banktilsyn, de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Bank for International Settlements, G7, G20 og Den Internationale Valutafond.

Innovativ forskning udført af ECB undersøgte naturrelaterede risici, forbindelsen mellem klima og natur og disses indvirkning på økonomien

Innovativ forskning i naturrelaterede risici viste, at nedbrydning af økosystemer vil skabe udfordringer for virksomheder og potentielt sprede sig til banker, da næsten 75 % af virksomhedslån i euroområdet (næsten 3,24 billioner euro) er udstedt til låntagere med en høj grad af afhængighed af økosystem-tjenesteydelser. Derudover undersøgte ECB for første gang omstillingsrisici og sammenhængen mellem klima og natur. Hvis man tager højde for klimaændringer og ændringer i arealanvendelsen som de primære årsager til mindre biodiversitet, svarer påvirkningen af naturen fra euroområdets virksomheder til tabet af 582 millioner hektar "uberørte" levesteder på verdensplan. Forskningen understreger vigtigheden af at integrere klimaændringer og naturtab i en risikovurderingskontekst, da de er uløseligt forbundet med hinanden.

Der arbejdes på at forbedre de miljømæssige resultater af ECB's egne operationer og ikke-monetære politiske porteføljer

I marts 2023 begyndte ECB at offentliggøre sine årlige klimarelaterede finansielle oplysninger om sine ikke-pengepolitiske porteføljer i tillæg til sin årlige miljøredegørelse, og tilsammen giver disse et overblik over ECB's egne operationelle miljøpåvirkninger og CO2-aftrykket fra dens finansierede udledninger samt de dertil relaterede mål.[97] Opdaterede data om ECB's miljømæssige resultater i 2023 bliver tilgængelige i løbet af 2024.

Boks 9
ECB holder trit med innovationen

I 2023 fortsatte ECB med at gøre fremskridt med at udvikle og implementere innovative løsninger, der øger effektiviteten i processerne. Digitale løsninger, herunder kunstig intelligens (AI), maskinlæring, robotter og chatbots, er blevet implementeret i hele organisationen.

På centralbanksiden blev AI anvendt af ECB til at styrke forståelsen af prissætningsadfærd og inflationsdynamik i EU. Webscraping og maskinlæring blev anvendt til at samle en enorm mængde realtidsdata om individuelle produktpriser.[98] På banktilsynssiden har SupTech-programmet, der blev lanceret i 2019, leveret 14 værktøjer, der hjælper tilsynsmyndighederne med at indsamle og analysere store mængder kvantitative og kvalitative data, automatisere processer, forbedre samarbejdet og bruge kunstig intelligens til at fremskynde og skærpe tilsynsanalyser.[99]

Implementeringen af digitale projekter i ECB er afhængig af et innovationsvenligt økosystem. Ud over teknologiske løsninger kræver innovation en væksttankegang, nysgerrighed og tæt samarbejde mellem alle ECB's interessenter. Til det formål har tværfaglige innovationsteams, der involverer IT, videnstyring, centralbankvirksomhed og banktilsyn, udviklet innovative arbejdsmetoder, der letter projektstyring, innovation scouting, inkubation og videndeling. Som en del af dette økosystem udgør ECB's digitale dokumentsystem og informationsstyringspolitik et solidt fundament for udviklingen af kunstig intelligens ved at stille en enorm ressource af struktureret digitaliseret dokumentation til rådighed. Desuden er samarbejdet med globale innovationsledere inden for offentlige myndigheder, den akademiske verden, nystartede virksomheder og store industriaktører med til at stimulere innovation i ECB, Eurosystemet og andre steder. ECB koordinerer især Eurosystemets tiltag gennem Eurosystemets Innov8 Forum med BIS Innovation Hub Eurosystem Centre. Sidstnævnte er joint venture mellem Bank for International Settlements og alle centralbankerne i Eurosystemet. Der blev åbnet kontorer i Frankfurt og Paris i marts 2023 med Deutsche Bundesbank og Banque de France som henholdsvis vært og støtte. Alle medlemmer af Eurosystemets Innov8 Forum bidrager til og deler viden om innovation.

Endelig fremmer direktionen i høj grad innovation. I februar 2023 deltog direktionsmedlemmerne for første gang i et innovationsforum med et fysisk "markedspladslignende" format samt live og interaktive demonstrationer fra et udvalg af ECB's store innovationsprojekter.

12 Mød vores medarbejdere

Den 1. juni 1998 begyndte Den Europæiske Centralbank at fungere som centralbank for euroområdet med et klart mandat til at opretholde prisstabilitet. ECB's 25-års jubilæum i 2023 var en anledning til at fejre institutionens mange resultater i denne periode. ECB-kolleger, der startede i Det Europæiske Monetære Institut, forløberen for ECB, og som er fortsat med at arbejde for institutionen helt frem til i dag, deler deres personlige erfaringer nedenfor. De beskriver især, hvordan det var at arbejde i en ny institution under opstarten, og hvordan de bidrog til mange vigtige milepæle, da ECB straks etablerede sin plads på markedet og udviklede sig over tid.

Rita Choudhury, Senior Team Lead Economist-Statistician, Generaldirektoratet Statistik

A person smiling at camera

Description automatically generated

Mit karriereforløb i ECB har været særdeles udviklende. Det begyndte med et spring ud i det uvisse, med et nyt job i et nyt land. Jeg kom til ECB som ung forskningsanalytiker i den stadig voksende Statistikafdeling, da ECB endnu befandt sig i overgangsfasen. Med kun et par hundrede ansatte havde ECB brug for "alle mand på dæk", så vi jonglerede flere roller. En typisk dag var varieret: Jeg diskuterede krav med politiske områder, designede statistiske rammer, programmerede kode og udarbejdede til tider også taler. De institutionelle politikker var stadig i deres vorden, så det var fantastisk at se, at mine kreative løsninger ofte hurtigt blev implementeret.

Efterhånden som ECB modnedes, åbnede der sig muligheder for faglig vækst. Jeg arbejdede på flere forskellige områder inden for statistik og fik mulighed for at styrke min ekspertise og opbygge anciennitet. Et særligt mindeværdigt ansvarsområde var at stå i spidsen for landebesøg hos vores modparters nationale centralbanker og kompetente nationale myndigheder for at styrke relationerne og yde rådgivning til deres rapporteringsforberedelser som nye medlemmer i euroområdet.

Jeg sidder nu i det nyoprettede Datakontor, som har til formål at optimere institutionel datahåndtering (herunder på områder såsom kunstig intelligens) og har Chief Data Officer som overordnet. Jeg bidrager også til Diversity and Inclusion Forum. Det er tværgående roller, og det er tilfredsstillende at arbejde med forskellige grupper og være med til at udforme og påvirke ECB's overordnede politikker.

Der har været tilbageslag – der tænker jeg for eksempel på Brexit – som skabte usikkerhed i arbejdet her, men takket være et dynamisk miljø, motiverede kolleger og fortsatte udviklingsmuligheder er det i sidste ende triumferne, jeg husker bedst.

Dimitrios Koukidis, Principal Vendor Management Specialist, Generaldirektoratet Kommunikation

A person in a suit and tie

Description automatically generated

Jeg har levende minder om optakten til den ceremoni, der markerede indvielsen af ECB i juni 1998. Jeg var en del af et lille team af arrangører bag denne store begivenhed. Der var stor entusiasme og en følelse af kammeratskab i teamet. Og det var til trods for alle de organisatoriske udfordringer, der følger med, når man opretter en ny institution, som var nødt til hurtigt at finde sig til rette. I flere år efter nød jeg at være med til at organisere både offentlige events og personalearrangementer i ECB, i takt med at udvalget og omfanget af arrangementer blev ved med at vokse og udvikle sig.

Klip til i dag: Nu arbejder jeg i afdelingen Sprogtjenester, efter at jeg tog imod et internt mobilitetstilbud i 2016. Jeg tager mig af budgettering, indkøb og leverandørstyring i forbindelse med oversættelse og redigering og sikrer en passende dækning af alle EU's 24 officielle sprog. Disse støttefunktioner spiller en afgørende rolle, når det gælder om at hjælpe ECB med at kommunikere klart og effektivt til både eksperter og ikke-eksperter. Som det er tilfældet i hele ECB, bliver vi ved med at integrere de nyeste teknologier. Sammen med mine kolleger anvender jeg eksempelvis kunstig intelligens til at forbedre effektiviteten i vores processer.

Når jeg tænker tilbage på denne lange og spændende rejse, er jeg stolt over at have gjort mit for at etablere ECB som en institution i verdensklasse, der holder priserne stabile og sikrer et sikkert finansielt system for omkring 350 millioner mennesker i euroområdet. Jeg er også taknemmelig for at have haft mulighed for at udvikle mig fagligt og personligt i løbet af min karriere i ECB.

Francesco Mazzaferro, Director, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis sekretariat

A person in a suit and tie

Description automatically generated

Jeg kan stadig se for mig, hvordan jeg som yngre medarbejder arbejdede i Changeover Committee, som – under ledelse af Tommaso Padoa-Schioppa – overvågede overgangen fra ti nationale valutaer til euroen ved midnat den 31. december 1998. Den dag, som var kulminationen på alt det, jeg havde bidraget med, siden jeg startede på Det Europæiske Monetære Institut i midten af 1995, troede jeg naiv, som jeg var, at arbejdet var gjort færdigt. Jeg frygtede, at jeg ville risikere at blive fanget i rutinearbejde efter mange års passioneret arbejde. Men det følgende årti, som jeg tilbragte i det nyoprettede Generaldirektorat for Europæiske og Internationale relationer, skulle vise, at jeg tog fejl. Takket være den bredere interesse i vores monetære integration fik jeg mulighed for at etablere innovative fælles tekniske bistandsprogrammer fra Eurosystemet til gavn for centralbanker og tilsynsmyndigheder i EU's nabolande.

Ti år senere, da ECB blev vært for det uafhængige Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) i kølvandet på finanskrisen, fik jeg chancen for at prøve noget nyt. I starten af 2010 blev jeg bedt om at være projektleder på etableringen af ESRB. Et år senere blev jeg udnævnt til leder af ESRB's sekretariat. Siden da har jeg virkelig nydt hver eneste dag at arbejde for at bevare den finansielle sektors modstandsdygtighed i en bred institutionel ramme sammen med centralbankerne og tilsynsmyndighederne på europæisk og nationalt plan og haft glæde af en enestående gruppe af kolleger fra ECB og ESRB's medlemsinstitutioner.

Emily Witt, Head of Division, Generaldirektoratet for Markedsoperationer

A person with blonde hair wearing a black jacket

Description automatically generated

Da jeg blev ansat ved Det Europæiske Monetære Institut i 1995, var jeg en af de første hundrede kolleger, der fik til opgave at forberede indførelsen af euroen som den fælles valuta i Europa. I 1998 lærte jeg hurtigt, hvordan ECB arbejder sammen med de nationale centralbanker. Jeg var umådeligt glad for at være med til at koordinere den overordnede test og at se, at de nyetablerede systemer fungerede godt, hvad enten det drejede sig om at udføre pengepolitiske operationer, gennemføre betalinger eller indsamle statistikker i hele Europa.

ECB's mål om at fremme intern mobilitet ansporede mig i mit arbejde inden for seks forskellige forretningsområder (Betalinger, IT, HR, Sekretariat, Statistik and Markeder). Dette gav mig mulighed for at få mere viden om centrale aspekter af centralbankvirksomhed og finpudse mine færdigheder inden for projektledelse, personaleledelse og lederskab. Jeg blev stimuleret af at blive eksponeret for forskellige perspektiver og tænkemåder, og jeg fik også opbygget varige netværk og venskaber i hele Europa.

Jeg er inspireret af ECB's mission og stolt over at have bidraget til, at initiativer inden for forandringsledelse er lykkedes, til gavn for Europa. Et eksempel er udrulningen af vores dokument- og sagsstyringssystem, som er nøglen til at kunne dele og distribuere information effektivt blandt kolleger i de nationale centralbanker og sikre ECB's institutionelle hukommelse.

I dag er jeg meget glad for at være ansvarlig for afdelingen for Finansielle Operationer. Jeg kan godt lide at være tæt på markederne og nyder blandingen af daglig drift og interessante projekter, der involverer samarbejde med mange forskellige ECB-forretningsområder, centralbanker og eksterne partnere. For nylig etablerede vi for Europa-Kommissionen tjenesteydelser vedrørende skat og relateret til det udbetalende organ.

I min fritid elsker jeg at læse, lave mad og vandre. Jeg er et aktivt medlem af ECB's vandreklub, som er en fantastisk mulighed for at møde kolleger uden for arbejdet og at komme ud i naturen i forskellige dele af Europa.

Årsregnskab

https://www.ecb.europa.eu/press/annual-reports-financial-statements/annual/annual-accounts/html/ecb.annualaccounts2023~f5a98cb02b.da.html

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. december 2023

https://www.ecb.europa.eu/press/annual-reports-financial-statements/annual/balance/html/ecb.eurosystembalancesheet2023~ca350ad75e.da.html

© Den Europæiske Centralbank, 2024

Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland
Telefon +49 69 1344 0
Websted www.ecb.europa.eu

Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.

Skæringsdatoen for data i denne årsberetning var den 22. marts 2024 (undtagelser er udtrykkeligt tilkendegivet).

For så vidt angår terminologi henvises til ECB glossary.

HTML ISBN 978-92-899-6710-5, ISSN 1725-2830, doi:10.2866/432160, QB-AA-24-001-DA-Q


  1. Den globale økonomi, der henvises til i dette afsnit af årsberetningen, omfatter ikke euroområdet.

  2. Ifølge Eurosystemets makroøkonomiske prognoser i december 2022 var forventningen, at den globale vækst ville falde til 2,6 % i 2023.

  3. Gennemsnittet før pandemien er målt over perioden fra 2012 til 2019.

  4. Se boksen med titlen "Intangible assets of multinational enterprises in Ireland and their impact on euro area GDP", Economic Bulletin, nr. 3, ECB, 2023.

  5. Efter skæringsdatoen for denne rapport blev der offentliggjort officielle finanspolitiske resultater for 2023, som i specifikke lande peger på væsentligt højere budgetunderskud end tidligere estimeret.

  6. Finanspolitikken afspejler retningen for og størrelsen af den stimulans, finanspolitikken giver økonomien, udover de offentlige finansers automatiske reaktion på konjunkturerne. Se flere detaljer om dette begreb i artiklen "The euro area fiscal stance", Economic Bulletin, nr. 4, ECB, 2016.

  7. I en udtalelse fra juli 2023 hilste ECB Europa-Kommissionens reformforslag velkomment og kom med nogle tekniske bemærkninger og forslag til, hvordan den nye ramme kunne forbedres yderligere, og hvordan det kunne sikres, at den bliver mere gennemsigtig og forudsigelig. Se Den Europæiske Centralbanks udtalelse om et forslag til en reform af rammen for økonomisk styring i EU af 5. juli 2023 (CON/2023/20) (EUT C 290 af 18.8.2023, s. 17).

  8. Se mere information om underliggende inflation i boksen med titlen "Underlying inflation measures: an analytical guide for the euro area", Economic Bulletin, nr. 5, ECB, 2023.

  9. Lønglidning måler afvigelser i udviklingen i faktiske lønninger fra udviklingen i forhandlede lønninger og afspejler ændringer i overarbejde, bonusser, stramme arbejdsmarkeder og andre faktorer.

  10. Se mere om forbrugernes inflationsopfattelse og usikkerhed i boksen "A closer look at consumers' inflation expectations – evidence from the ECB's Consumer Expectations Survey", Economic Bulletin, nr. 7, ECB, 2022. Se de seneste resultater af Consumer Expectations Survey om økonomiske vækstforventninger i "Economic growth and labour markets", ECB, 2024. Få mere information om forbrugernes opfattelse af forholdet mellem inflation og økonomien i Candia, B., Coibion, O. og Gorodnichenko, Y., "Communication and the Beliefs of Economic Agents", NBER Working Paper Series, nr. 27800, National Bureau of Economic Research, 2020.

  11. Se "ECB præsenterer handlingsplan til inddragelse af klimahensyn i den pengepolitiske strategi", pressemeddelelse, ECB, 8. juli 2021.

  12. Se Kotz, M., Kuik, F., Lis, E. og Nickel, C., "The impact of global warming on inflation: averages, seasonality and extremes", Working Paper Series, nr. 2821, ECB, maj 2023.

  13. Se Ciccarelli, M., Kuik, F. og Martínez Hernández, C., "The asymmetric effects of weather shocks on euro area inflation", Working Paper Series, nr. 2798, ECB, marts 2023.

  14. Se artiklen "How climate change affects potential output", Economic Bulletin, nr. 6, ECB, 2023.

  15. Se "The climate change challenge and fiscal instruments and policies in the EU", Occasional Paper Series, nr. 315, ECB, revideret juni 2023.

  16. Se Christophersen, C. et al, "What to do about Europe's climate insurance gap", The ECB Blog, ECB, 24. april 2023.

  17. Se boksen med titlen "Climate-related policies in the Eurosystem/ECB staff macroeconomic projections for the euro area and the macroeconomic impact of green fiscal measures", Economic Bulletin, nr. 1, ECB, 2023.

  18. Se artiklen "The macroeconomic implications of the transition to a low-carbon economy", Economic Bulletin, nr. 5, ECB, 2023.

  19. Disse emner undersøges i de klimascenarier, der offentliggøres af Network for Greening the Financial System, en gruppe bestående af 134 centralbanker og tilsynsmyndigheder samt 21 observatører, som ECB og Det Europæiske System af Centralbanker bidrager aktivt til.

  20. Se Benatti, N., Groiss, M., Kelly, P., Lopez-Garcia, P., "Environmental regulation and productivity growth in the euro area: testing the Porter hypothesis", Working Paper Series, nr. 2820, ECB, maj 2023.

  21. Se Böning, J., Di Nino, V. og Folger, T., "Benefits and costs of the ETS in the EU, a lesson learned for the CBAM design", Working Paper Series, nr. 2764, ECB, januar 2023.

  22. Enhedsavancer beregnes som bruttodriftsoverskud og blandet indkomst divideret med realt BNP, og de omfatter en korrektion for de selvstændige erhvervsdrivendes indkomst. En mere omfattende indikator ville sætte bruttodriftsoverskud og blandet indkomst i forhold til den reelle produktion, som udover BNP også omfatter forbrug i produktionen. Den reelle produktion er dog ikke tilgængelig, da der mangler oplysninger om forbrug i produktionen.

  23. De største begrebsmæssige forskelle mellem BNP-deflatoren og HICPX skyldes, at sidstnævnte er baseret på salgspriserne på varer og tjenester, der forbruges af husholdninger i de inkluderede kategorier, uanset om de er produceret indenlandsk eller importeret, mens førstnævnte sammenfatter priserne på værditilvæksten af alle produkter, der produceres af den indenlandske økonomi, og ikke medtager bidraget fra forbruget af mellemprodukter til slutpriserne. Se boksen med titlen "How have unit profits contributed to the recent strengthening of euro area domestic price pressures?", Economic Bulletin, nr. 4, ECB, 2023.

  24. Se Arce, O., Hahn, E. og Koester, G., "How tit-for-tat inflation can make everyone poorer", The ECB Blog, ECB, 30. marts 2023, og boksen med titlen "How have unit profits contributed to the recent strengthening of euro area domestic price pressures?", Economic Bulletin, nr. 4, ECB, 2023.

  25. Dispensationen blev givet ved PEPP's begyndelse og gjaldt indtil september 2023. I den måned blev den relevante kreditvurdering opgraderet til investment grade-niveau, og dispensationen var derfor ikke længere nødvendig.

  26. Summen overstiger 100 % som følge af oprunding.

  27. Datoen for ikrafttrædelsen tog højde for datoen for TLTRO III-operationen, som udløb i juni.

  28. Effekten på sikkerhedsstillelsen af at ophæve elementer i ACC-rammerne var især betydelig for Spanien, Frankrig og Portugal.

  29. Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 9. juli 2014 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringsoperationer og belånbar sikkerhed og om ændring af retningslinje ECB/2007/9 (ECB/2014/31) (EUT L 240 af 13.8.2014, s. 28).

  30. Se en vurdering af de finansielle og økonomiske effekter, som opgraderingen til investment grade forventes at have på den græske økonomi, i Anastasatou, M., Balfoussia, H., Bragoudakis, Z., Malliaropulos, D., Migiakis, P., Papageorgiou, D. og Petroulas, P., "Effects of a sovereign credit rating upgrade to investment grade onthe Greek economy", Economic Bulletin, nr. 58, Bank of Greece, 2023, s. 7-28.

  31. Se "The financial risk management of the Eurosystem's monetary policy operations", ECB, juli 2015.

  32. Se forklaringen "Hvordan opstår overskud og tab i ECB og euroområdets nationale centralbanker?", ECB, opdateret den 19. maj 2023.

  33. Kun 25 % af de klimarelaterede katastrofetab er i øjeblikket forsikret i EU. Se yderligere oplysninger i "Policy options to reduce the climate insurance protection gap", Discussion Paper, ECB og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, april 2023.

  34. Ved udgangen af 2023 havde syv lande indført eller annonceret en sektorspecifik systemisk buffer for at håndtere risici i boligejendomssektoren (Belgien, Tyskland, Litauen, Malta, Portugal og Slovenien) og virksomhedssektoren (Frankrig).

  35. Se "Governing Council statement on macroprudential policies", ECB, december 2022. I tråd med det nye minimumsniveau indførte banker i tre lande (Grækenland, Spanien og Italien) desuden højere O-SII-buffere fra 1. januar 2024, og endnu et land (Slovenien) vil indføre dem fra 1. januar 2025.

  36. Se "Financial Stability Review", ECB, maj 2023, og "Financial Stability Review", ECB, november 2023.

  37. Se (i) Litauen: Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 4. april 2023 om indførelse af et midlertidigt solidaritetsbidrag (CON/2023/9); (ii) Italien: Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 12. september 2023 om indførelse af en ekstraordinær skat på kreditinstitutter (CON/2023/26); (iii) Slovenien: Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 2. november 2023 om indførelse af en midlertidig skat på banker (CON/2023/35); (iv) Letland: Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 11. december 2023 om et midlertidigt gebyr til beskyttelse af låntagere i forbindelse med realkreditlån, som skal betales af kreditinstitutter (CON/2023/42); og (v) Nederlandene: Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 15. december 2023 om indførelse af en skat på kreditinstitutter (CON/2023/45).

  38. Følgende lande havde indført eller annonceret en positiv neutral rente for den kontracykliske buffer ved udgangen af 2023: Irland (1,5 %), Cypern (0,5 %), Letland (1 %), Litauen (1 %), Nederlandene (2 %) og Slovenien (1 %).

  39. Se "Advancing macroprudential tools for cyber resilience", ESRB, februar 2023.

  40. Se "Crypto-assets and decentralised finance", ESRB, maj 2023.

  41. Se "NBFI Monitor", ESRB, juni 2023.

  42. Se "Issues note on policy options to address risks in corporate debt and real estate investment funds from a financial stability perspective", ESRB, september 2023.

  43. Se "ESRB issues a recommendation on vulnerabilities in the commercial real estate sector in the European Economic Area", pressemeddelelse, ESRB, 25. januar 2023.

  44. Se "Towards macroprudential frameworks for managing climate risk", ECB og ESRB, december 2023.

  45. Se "Powers, ability and willingness to act – the mainstay of effective banking supervision", tale af Frank Elderson, medlem af ECB's direktion og næstformand for ECB's tilsynsråd, i House of the Euro, Bruxelles, 7. december 2023.

  46. ECB brugte sin ret til at pålægge sanktioner mod kreditinstitutter under tilsyn og sanktionerede Landesbank Hessen-Thüringen Girozentrale og Goldman Sachs Bank Europe for fejlagtig indberetning af kapitalbehov i henholdsvis februar 2023 og maj 2023. I august 2023 blev de Volksbank sanktioneret for fejlberegning af kapitalbehov.

  47. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

  48. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

  49. Se en mere detaljeret vurdering af EU's bankpakke og ECB's holdning i "Strong rules, strong banks – the banking package", Årsberetning 2022, ECB, maj 2023.

  50. Se Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 6. juni 2023 om et forslag til et direktiv om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CON/2023/15) (EUT C, 249, 14.7.2023, s. 3) og Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 4. oktober 2023 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (CON/2023/30) (EUT C, C/2023/1354, 01.12.2023).

  51. Se Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. juli 2023 om ændringer af rammerne for krisestyring og indskudsforsikring (CON/2023/19) (EUT C 307 af 31.8.2023, s. 19).

  52. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40).

  53. Se i) Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 16. februar 2022 om et forslag til en forordning om oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (CON/2022/4) (EUT C 210 af 25.5.2022, s. 5); ii) Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 16. februar 2022 om et forslag til et direktiv og en forordning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (CON/2022/5) (EUT C 210 af 25.5.2022, s. 15); og iii) Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 30. november 2021 om et forslag til en forordning om udvidelse af sporbarhedskravene til også at omfatte overførsler af kryptoaktiver (CON/2021/37) (EUT C 68 af 9.2.2022, s. 2).

  54. Se Panetta, F., "Europe needs to think bigger to build its capital markets union", ECB's Blog, ECB, 30. august 2023; "A Kantian shift for the capital markets union", tale af Christine Lagarde, formanden for ECB, ved European Banking Congress i Frankfurt am Main, 17. november 2023; og "Banking Union and Capital Markets Union: high time to move on", tale af Luis de Guindos, næstformand for ECB, på Europa-Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks årlige fælles konference om europæisk finansiel integration i Bruxelles, 7. juni 2023.

  55. Se yderligere oplysninger om forordningen om europæisk markedsinfrastruktur i kapitel 4.

  56. Se "Non-banks' liquidity preparedness and leverage: insights and policy implications from recent stress events", Financial Stability Review, ECB, maj 2023; og "The growing role of investment funds in euro area real estate markets: risks and policy considerations", Macroprudential Bulletin, ECB, 3. april 2023.

  57. Se "The Financial Stability Implications of Leverage in Non-Bank Financial Intermediation", FSB, 6. september 2023; og "Enhancing the Resilience of Non-Bank Financial Intermediation, Progress Report", FSB, 6. september 2023.

  58. Se "Revised Policy Recommendations to Address Structural Vulnerabilities from Liquidity Mismatch in Open-Ended Funds", FSB, 20. december 2023, og "The growing role of investment funds in euro area real estate markets: risks and policy considerations", Macroprudential Bulletin, nr. 20, ECB, april 2023.

  59. For mere information se fokusgrupperesultaterne i undersøgelserne "Study on New Digital Payment Methods", marts 2022, og "Study on Digital Wallet Features", marts 2023, der blev gennemført som en del af det digitale europrojekt.

  60. I overensstemmelse med artikel 141, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 47), artikel 17, 21.2, 43.1 og 46.1 i ESCB-statutten og artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1).

  61. I overensstemmelse med artikel 122, stk. 2, og artikel 132, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 17 og 21 i ESCB-statutten og artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1).

  62. I overensstemmelse med artikel 17 og 21 i ESCB-statutten sammenholdt med artikel 10 i Rådets forordning (EU) nr. 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) efter covid-19-udbruddet (EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1).

  63. I overensstemmelse med artikel 17 og 21 i ESCB-statutten sammenholdt med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

  64. I overensstemmelse med artikel 17 og 21 i ESCB-statutten sammenholdt med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2463 af 14. december 2022 om oprettelse af et instrument til støtte for Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand +) (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 1).

  65. I overensstemmelse med artikel 17 og 21 i ESCB-statutten sammenholdt med artikel 3.5 i EFSF-rammeaftalen.

  66. I overensstemmelse med artikel 17 og 21 i ESCB-statutten sammenholdt med artikel 5.12.1 i ESM's generelle vilkår for aftaler om finansielle støttefaciliteter.

  67. I forbindelse med lånefacilitetsaftalen mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta (undtagen Tyskland og Grækenland), og Kreditanstalt für Wiederaufbau (der handler i offentlighedens interesse, efter instruks fra og med garanti fra Forbundsrepublikken Tyskland) som långivere og Den Hellenske Republik som låntager og Bank of Greece som agent for låntageren, og i henhold til artikel 17 og 21.2 i ESCB-statutten og artikel 2 i Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 10. maj 2010 om forvaltning af samlede bilaterale lån til fordel for Den Hellenske Republik og om ændring af afgørelse ECB/2007/7 (ECB/2010/4) (EUT L 119 af 13.5.2010, s. 24).

  68. Se Pallotti, F., Paz-Pardo, G. Slacalek, J., Tristani, O. og Violante, G. L., "Who Bears the Costs of Inflation? Euro Area Households and the 2021-2022 Shock", Working Paper Series, nr. 2877, ECB, 2023.

  69. Se Ehrmann, M., Georgarakos, D. og Kenny, G., "Credibility gains from communicating with the public: evidence from the ECB's new monetary policy strategy", Working Paper Series, nr. 2785, ECB, februar 2023.

  70. Se Giannetti, M., Jasova, M., Loumioti, M. og Mendicino, C., "Glossy green banks: the disconnect between environmental disclosures and lending activities", Working Paper Series, nr. 2882, ECB, 2023.

  71. Se Nakov, A. og Thomas, C., "Climate-conscious monetary policy", Working Paper Series, nr. 2845, ECB, 2023.

  72. Se Bustamante, M. C. og Zucchi, F., "Carbon trade-offs: how firms respond to emission controls", Research Bulletin, nr. 109, ECB, 17. juli 2023.

  73. Se også Karadi, P. og Nakov, A., "Effectiveness and addictiveness of quantitative easing". Journal of Monetary Economics, vol. 117, 2021, pp. 1096-1117, og Van der Ghote, A., "Interactions and Coordination between Monetary and Macroprudential Policies", American Economic Journal: Macroeconomics, vol. 13(1), 2021, pp. 1-34.

  74. Se også Chavleishvili, S. og Manganelli, S., "Forecasting and stress testing with quantile vector autoregression", Journal of Applied Econometrics , udkommer, og Chavleishvili, S., Kremer, M. og Lund-Thomsen, F., "Quantifying financial stability trade-offs for monetary policy: a quantile VAR approach", Working Paper Series , nr. 2833, ECB, 2023.

  75. Sag C-262/22 P, EU:C:2023:714.

  76. Sag T-868/16, EU:T:2022:58.

  77. Sag C-803/21 P.

  78. ECB holdt også ECON-udvalget informeret om udviklingen i det digitale europrojekt via fire skriftlige breve fra Panetta til ECON-formanden.

  79. ECB har observatørstatus i IMF med en permanent ECB-repræsentant i IMF's hovedkvarter i Washington, D. C. ECB's observatør deltager i udvalgte møder i IMF's bestyrelse.

  80. Kvoterne er denomineret i særlige trækningsrettigheder (SDR), IMF's regningsenhed, og revideres med jævne mellemrum.

  81. Disse justeringer omfattede en midlertidig stigning i adgangsbegrænsningerne (under både General Resources Account og Poverty Reduction and Growth Trust) og indførelsen af en ny ramme for finansiering af øvre kredittrancher i situationer med usædvanlig stor usikkerhed.

  82. To efterfølgende programrevisioner blev afsluttet i juli og december 2023.

  83. Ifølge artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union skal EU blandt andet arbejde for "en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten."

  84. Se også Europa-Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning 2021 og ECB's feedback til denne beslutning.

  85. Proportionalitet indebærer, at ECB's tiltag for det første skal være egnede til at nå de legitime mål med det pågældende tiltag og for det andet ikke må gå åbenlyst ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. For yderligere oplysninger, se Sag C-62/14, Peter Gauweiler and Others (EU:C:2015:400) og Sag C-493/17 Heinrich Weiss and Others (EU:C:2018:1000).

  86. Se mere information i afsnit 3.3 af ECB's oversigt over den pengepolitiske strategi.

  87. Se mere information om Eurosystemets klimarelaterede tiltning siden oktober 2022 i afsnit 11.5.1.

  88. Se Occasional Papers, der bidrog til ECB's gennemgang af strategien.

  89. Koordinatorerne for de politiske grupper i Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (ECON-udvalget) i Europa-Parlamentet beslutter sig for to emner til hver høring med ECB's formand, og disse kan findes på ECON-udvalgets hjemmeside. Emnerne behandles af ECB's formand i de indledende bemærkninger.

  90. I afsnit 10.1 skitseres desuden ECB's opfyldelse af sine forpligtelser som offentlig institution gennem rammerne for ansvarlighed og kommunikation til offentligheden.

  91. Se "Faster green transition would benefit firms, households and banks, ECB economy-wide climate stress test finds", pressemeddelelse, ECB, 6. september 2023.

  92. For mere detaljeret information, se Intergovernmental Panel on Climate Change, "Climate Change 2023: Synthesis Report", 2023, og World Meteorological Organization, "The Global Climate 2011-2020:A Decade of Acceleration ", 5. december 2023.

  93. Se United Nations Environment Programme, "Emissions Gap Report 2023" for flere detaljer om estimatet om, at den globale opvarmning under de nuværende ubetingede Nationally Determined Contributions vil nå op på 2,9 °C over det førindustrielle niveau i dette århundrede.

  94. Se listen over ECB's publikationer om klimaændringer. Desuden blev nogle af ECB's forskningsartikler offentliggjort i større akademiske tidsskrifter.

  95. Mere detaljeret information kan findes på ECB's Banking Supervisions hjemmeside og i ECB's årsberetning for 2023 om tilsynsaktiviteter [tilføj link, når det foreligger].

  96. Få mere information på ECB's hjemmeside om "eurosystemets kontantstrategi" og ECB's miljøredegørelser.

  97. Siden 2010 har ECB haft et certificeret miljøledelsessystem til at styre sine egne aktiviteters miljømæssige aftryk, hvilket for nylig har ført til betydelige forbedringer med hensyn til energibesparelser.

  98. For mere information se hjemmesiden tilhørende Price-setting Microdata Analysis Network (PRISMA) og Moufakkir, M., "Careful embrace: AI and the ECB", ECB's blog , 28. september 2023.

  99. Se "Technology, data and innovation – shaping the future of supervision", hovedtale af Elizabeth McCaul, medlem af ECB's tilsynsråd, på Supervision Innovators Conference 2023 i Frankfurt am Main, 20. september 2023, og "How tech is shaping banking supervision", The ECB Podcast, 28. september 2023.