Europa har stadig brug for kontanter

Bidrag af Yves Mersch, medlem af ECB's direktion, til Project Syndicate

Betalingssystemerne i Europa står over for store forandringer. Fordi den digitale revolution tilbyder stadig hurtigere og nemmere metoder til at afvikle transaktioner, kan det se ud, som om kontanter ikke har nogen fremtid. Men det ville være en fejl at afskrive sedler og mønters rolle i økonomien.

De seneste år har mulighederne for at betale uden kontanter spredt sig med rivende fart. Kreditkort, onlineoverførsler og direkte debitering har været anvendt længe. Nu er digitale betalingsløsninger via smartphones og mobile punge også ved at vinde indpas. Indførelsen af potentielt disruptiv innovation, som fx distributed ledger-teknologi, er et tegn på, at yderligere og muligvis grundlæggende ændringer kan være på vej.

Uafhængig af disse nye muligheder drives der nu i en række studier lobbyvirksomhed for at afskaffe kontanterne. Fortalerne for et kontantløst samfund kan opdeles i tre forskellige lejre.

Den første er alkymisterne, som ønsker at afhjælpe de restriktioner, som den nedre nulgrænse pålægger pengepolitikken. Den anden, lov og orden-lejren, ønsker at annullere det primære betalingsmiddel på grund af ulovlige aktiviteter. Og den tredje lejr, fintech-alliancen, forventer store forretningsmuligheder, når de høje omkostninger til lagring, udstedelse og håndtering af kontanter, som finanssektoren har for øjeblikket, forsvinder.

Argumenterne for et kontantløst samfund holder dog ikke til en nærmere undersøgelse. Hvis vi tager alkymisterne først, så er det sandt, at det er svært at føre pengepolitik, når renterne er meget lave.

Erfaringen har dog vist, at den effektive nedre grænse er forskellig fra den nedre nulgrænse. De negative renter har nemlig fungeret uden at udløse en flugt i retning af kontanter, især i kombination med egentlige aktivopkøb, langfristede kreditoperationer (herunder også "fast rente med fuld tildeling"- og "målrettede" variationer) og forward guidance. Negative renter som sådan bør opfattes som en særlig ekstraordinær pengepolitisk foranstaltning, der adskiller sig fra lave renter.

Lov og orden-lejrens argumenter holder heller ikke, når man undersøger dem nærmere. Kontanter er et middel til værdiopbevaring og et betalingsmiddel, som har en vigtig social funktion for mange lovlydige borgere. Ville nogen kunne finde på at forbyde, at private ejer luksusbiler eller smykker, fordi kriminelle godt kan lide dem? At skade det lovlydige flertal for at straffe et mindretal af personer, som ikke ved, hvordan de skal opføre sig, ville være som at knække en nød med en forhammer – og så lige ødelægge bordet ved samme lejlighed.

Endelig lover fintech-alliancen, at den med sine innovative digitale betalingsløsninger kan gøre det nemmere at gennemføre finansielle transaktioner. Kunderne bliver ikke længere nødt til at gå rundt med bundter af sedler eller lede efter pengeautomater. Det er dog et åbent spørgsmål, om den stadig stærkt fragmenterede digitale betalingssektor hjælper kunderne mere end de virksomheder, der tilbyder betalingsløsningerne.

Der er et stort problem med argumenterne for et kontantløst samfund. De fleste folk – i hvert fald i euroområdet – vil ikke have det. I henhold til en endnu ikke offentliggjort rundspørge, som Den Europæiske Centralbank har foretaget blandt 65.000 borgere i euroområdet, foretages næsten 80 pct. af alle betalinger i forretninger med kontanter.

Som det ofte er tilfældet i Europa, er der store forskelle medlemslandene imellem. Antallet af kontanttransaktioner varierer fra 42 pct. i Finland til 92 pct. i Malta. Offentligheden går dog stadig, overordnet set, stærkt ind for kontanter, og tilslutningen ser ikke ud til at blive mindre.

Væksten i den samlede efterspørgsel efter kontanter er således større end den nominelle BNP-vækst. I de seneste fem år var den gennemsnitlige vækst for eurosedler i omløb på 4,9 pct., hvis man ser på værdien, og 6,2 pct., hvis man ser på antallet. Denne stigning omfatter seddelstørrelser, som i højere grad anvendes til transaktioner end til opsparing.

Disse resultater bekræfter, at ECB's neutrale holdning til betalinger, som omfatter både betalinger med kontanter og kontantløse betalinger, er rigtig. ECB's holdning er baseret på fire principper: 1) teknologisk sikkerhed, 2) effektivitet, 3) teknologisk neutralitet og 4) et frit valg for brugere af de forskellige betalingsmidler.

ECB's primære mål er at fastholde prisstabilitet. For at understøtte dette mål stiller ECB sikker centralbanklikviditet til rådighed både i form af bankernes reserver i centralbanken og i form af pengesedler (sidstnævnte er de eneste pengesedler, som har status af lovligt betalingsmiddel i euroområdet).

Hvis Europa afskaffede kontanterne, ville folk blive afskåret fra deres eneste direkte forbindelse til centralbankpenge. I et demokrati er en sådan forbindelse med til at fremme den offentlige accept af centralbankuafhængighed, fordi den øger folks tillid og støtte til gennemførelsen af en effektiv pengepolitik.

ECB vil fortsat stille pengesedler til rådighed. Vi vil også fremme videreudviklingen af et integreret, innovativt og konkurrencedygtigt marked for detailbetalingsløsninger i euroområdet. Hvis kontanterne, på et eller andet tidspunkt, skal erstattes af elektroniske betalingsmidler, skal beslutningen afspejle befolkningens vilje og ikke lobbygruppers indflydelse.