SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

Slovakiet indtræder i euroområdet

1. januar 2009

I dag blev euroen indført i Slovakiet. Dette bringer antallet af EU-lande, som anvender den fælles europæiske valuta, op på 16. Den Europæiske Centralbank (ECB) hilser denne seneste udvidelse af euroområdet velkommen.

Med Slovakiets indførelse af euroen bliver Národná banka Slovenska fuldgyldigt medlem af Eurosystemet, euroområdets centralbanksystem, der består af ECB og, fra i dag, de 16 nationale centralbanker i de EU-lande, som har indført euroen. I overensstemmelse med protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank har Národná banka Slovenska indbetalt resten af sit kapitalindskud i ECB og overført sit bidrag til ECBs valutareserver til ECB.

Der blev allerede taget højde for integreringen af de slovakiske monetære finansielle institutioner i Eurosystemets banksektor pr. 1. januar 2009 ved offentliggørelsen af likviditetsbehovet i euroområdet og ved benchmarktildelingen den 29. og 30. december 2008. Eurosystemets slovakiske modparter kan deltage i Eurosystemets markedsoperationer, der annonceres efter 1. januar 2009.

Listen over monetære finansielle institutioner med hjemsted i Slovakiet, som skal opfylde reservekravene, er offentliggjort på ECBs websted ligesom listerne over monetære finansielle institutioner med hjemsted i de øvrige EU-lande, der har indført euroen. Listen over aktiver i Slovakiet, der kan stilles som sikkerhed i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer, findes også på ECBs websted.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt